Hvad skal vi efterhånden med DR?
DR Public Service deroute: Under påskud af at tiltrække unge og nye seere har man lavet satsninger, der kan og bør ligge bedre hos de kommercielle konkurrenter. I sin skræk for de kommercielle udbydere bliver man mere ligesom dem; man begår en slags selvmord af angst for døden og udspiller dermed på ironisk vis sin særlige rolle som vogter af oplysning, dannelse og uddannelse. Man får jo netop skattepenge for at lave det indhold, man ikke finder andre steder.
DR-deroute er færre journalister og flere alt muligt andet
DR har i denne uge som led i endnu en omstrukturering valgt at fyre endnu flere journalister. De skal vige pladsen for mere digitalt og endnu flere IT-medarbejdere. Det er selvfølgelig en uundgåelig udvikling at blive mere digitale, men kvalitetsindhold produceres nu engang bedst af journalister og programmedarbejdere, ikke af programmører og webdesignere. Dertil kommer, at man har valgt at nedlægge et vigtigt public service-organ som Detektor, der i årevis med kritisk og undersøgende journalistik har været et vigtigt våben mod fake news og været med til at holde politikere og andre journalister i ørerne. Hermed mister vi endnu et kritisk organ i demokratiets tjeneste, ganske som det lykkedes for politikerne at lukke Radio24syv.
Orientering & Deadline – demokratiets hjerteblod
Det er dog ikke de eneste nedskæringer. Populære programmer som Orientering med årtiers historie bag sig og op imod 200.000 lyttere flyttes til podcast med forventeligt stærkt faldende lyttertal til følge. Det viser bitre erfaringer fra Radio24syvs omlægning til podcast. Der er stadig rigtigt mange, der lytter til flowradio, og programmer som Orientering indgik for dem i et naturligt flow på bilturen hjem eller i køkkenet under madlavningen. Men nu skal det være slut med oplysningen og eftertanken for dem.
Det legendariske program Deadline, som er en sen aftenfavorit for mange af os, beskæres stærkt og udkommer i et ”nyt digitalt format”, hvad det så end er.
Når man i stigende omfang ser stort på sine traditionelle forpligtelser gennem fravalg af journalistik og oplysning og andre klassiske public service-værdier, kan man spørge, om det er rimeligt, at DR fortsat skal modtage 3-4 skatteyderbetalte milliarder om året.
Mindre X Factor: Underholdning har slået oplysning
Med alle disse nedskæringer tager DR endnu et skridt væk fra sine demokratiske forpligtelser. Opgaven er her at levere kritisk journalistik og oplysning i demokratiets tjeneste. DR’s demokratiske deroute er desværre en tendens, der har stået på i mange år, hvor man med store satsninger på underholdningsprogrammer, som X Factor, har brugt pengene på helt andre måder, end det var tiltænkt, da man skabte DR som et statsmedie i 1920’erne. Emil Holm ville vende sig i sin grav.
At fyre journalister er at hælde barnet ud med badevandet
DR har en særlig status i Danmark. Man har nogle privilegier, tidligere til at indkræve licens, og i dag får man næsten fire milliarder skattekroner i årlig støtte. Denne særlige rolle forpligter. DR er og skal være en fundamental del af demokratiet. Man skal uddanne og oplyse og være der, hvor danskerne er. Og de er der digitalt. Men de er også på flow-tv. Og mange vil gerne have kvalitet. Man forveksler som ofte det digitale med kvalitet i sig selv. Men kvalitet kræver tid, refleksion og omtanke. Journalister og folk, der kan tænke, frem for at udvikle og programmere foran en skærm. At fyre journalister er at hælde barnet ud med badevandet.
DR-bureaukratiet har spist og svækket missionen
DR har i mange år været skrantende. Man taber seere til TV 2 og andre kommercielle aktører. Man har haft uklare visioner og ledelsesstrukturer, samtidig med man har ansat et stort antal mellemledere, konsulenter – sågar en inden for mangfoldighed – og andre grupper af personale med funktioner, der ligger langt væk fra DR’s primære funktion: dansksproget indholdsproduktion.
DR har i mange år været skrantende. Man taber seere til TV 2 og andre kommercielle aktører. Man har haft uklare visioner og ledelsesstrukturer, samtidig med man har ansat et stort antal mellemledere, konsulenter – sågar en inden for mangfoldighed – og andre grupper af personale med funktioner, der ligger langt væk fra DR’s primære funktion: dansksproget indholdsproduktion.
Hvad med lidt mere statskritik? Er man måske bange for at bide den hånd, der med allokerede skattemidler fodrer en?
DR svigter også i stigende grad sin rolle som demokratisk vagthund, som politikere og myndigheder har respekt for. Under coronakrisen så man DR som ukritisk mikrofonholder for regering og myndigheder, hvormed man svigtede sin forpligtelse til at stille de kritiske spørgsmål til strategier og krisehåndtering. Denne tendens er fortsat under den skandaløse minksag, hvor andre, kommercielle medier, har måttet trække det tunge læs som demokratiets vagthund. Er man måske bange for at bide den hånd, der med allokerede skattemidler fodrer en?
DR: Et public service-selvmord af frygt for public service-døden
Under påskud af at tiltrække unge og nye seere har man lavet satsninger, der kan og bør ligge bedre hos de kommercielle konkurrenter. I sin skræk for de kommercielle udbydere bliver man mere ligesom dem, man begår en slags selvmord af angst for døden og udspiller dermed på ironisk vis sin særlige rolle som vogter af oplysning, dannelse og uddannelse. Man får jo netop skattepenge for at lave det indhold, man ikke finder andre steder, f.eks. oplysning, dannelse, tv for børn og minoriteter. Når man i stigende omfang ser stort på sine traditionelle forpligtelser gennem fravalg af journalistik og oplysning og andre klassiske public service-værdier, kan man spørge, om det er rimeligt, at DR fortsat skal modtage 3-4 skatteyderbetalte milliarder om året.
Hvis DR fortsat skal have sin særstatus, og det er vi sikkert mange, der mener, det skal, er det nødvendigt at tage skeen i den anden hånd og leve op til sine samfundsmæssige forpligtelser. At være tro mod den public service-tradition, man er skabt ud af.
