De magiske 80 procent
Hvorfor vil folk ikke lade sig vaccinere mod COVID-19?

Det er én ting at udtrykke sin positive holdning til vaccination i et anonymt spørgeskema på nettet, og noget helt andet er at gå hen til vaccinationsstedet, måske vente i kø og så lade sig vaccinere med et stik i armen. Kilde: Getty

Statsministeren, videnskaben og mange borgere mener, at der er lys for enden af coronatunnelen. Selv dronningen er fyr og flamme og ser i sin nytårstale lysere på fremtiden. Lyset, der skal få os ud af mørket, er de nye vacciner mod COVID-19. Umiddelbart er der god grund til optimisme. Hvis cirka 80 % af os bliver vaccineret, kan vi opnå flokimmunitet og inddæmme pandemien. Men det er kun, hvis 80 % af dem, som får tilbudt vaccinen, vil have den.
Hvis cirka 80 % af os bliver vaccineret, vil de udbrud af coronavirus, der nok stadigvæk vil eksistere blandt de ikke-vaccinerede, føre til meget korte smittekæder med få smittede og døde. Med tiden kan en vaccine måske helt udrydde den smitsomme coronavirus i alle dens mutationer. På samme måde, som vacciner har udryddet den frygtelige og meget dødelige sygdom kopper og stort set sygdomme som polio, mæslinger og tuberkulose. Sygdomme, som før vaccinernes indtog, ifølge WHO, slog millioner af mennesker ihjel hvert år.
 
Men for at vriste os fri af coronaens jernlunge er det ikke tilstrækkeligt at have produceret en effektiv og sikker vaccine mod COVID-19. Det er afgørende, at danskerne også ønsker og vil lade sig vaccinere. Undersøgelser fra Aarhus Universitet viser, at der er stor opbakning blandt danskerne til at lade sig vaccinere mod COVID-19. 78 % af de adspurgte ønsker at lade sig vaccinere, hvis myndighederne blåstempler vaccinen. Sammenlignet med en række andre lande, fx Tyskland (63 %), Sverige (59 %) og Frankrig (52 %), tyder det på, at danskerne er nogle af de mest villige til at lade sig vaccinere mod COVID-19.
 
De magiske 80 procent
Villigheden til at lade sig vaccinere har mange årsager. En central årsag er, at der blandt danskerne er stor tillid til myndighederne og videnskaben. Men bekymring for eget helbred og et ønske om at beskytte sårbare i vores samfund er også vigtige årsager til vaccinevillighed. Vi skal selvfølgelig tage disse undersøgelser med et gran salt. For det er én ting at udtrykke sin positive holdning til vaccination i et anonymt spørgeskema på nettet, og noget helt andet er at gå hen til vaccinationsstedet, måske vente i kø og så lade sig vaccinere med et stik i armen. Denne usikkerhed gælder selvfølgelig også for dem, der siger, at de ikke ønsker at modtage en vaccine. En sammenhæng mellem tale og handling kan kun tiden vise. Men selv, hvis vi antager, at der er 78 %, der er villige til at lade sig vaccinere, er det jo ikke sikkert, at vi kan nå den ønskede flokimmunitet på 80 %. Men hvis vi ikke når flokimmunitet, så er det klart, at vaccinerne ikke er det lys, der kan bringe os ud af coronamørket.  
 
Men hvorfor er der er cirka 20 % af den danske befolkning, der ikke ønsker at lade sig vaccinere,  eller som er i tvivl om, de vil modtage en vaccination? Spørgsmålet er vigtigt at få besvaret, så vi kan forstå, hvorfor nogle af os er skeptiske i forhold til at lade os vaccinere mod COVID-19.  Hvis vi ikke ved, hvorfor nogle er imod at lade sig vaccinere, kan vi let komme til at tale forbi og ned til hinanden. Men det er vigtigt, at vi får en dialog for at finde ud af, hvad der eventuelt skal til, for at man siger ja til at blive vaccineret.
 
Vaccineskepsis eller autoritetsskepsis?
Fra forskningen vedrørende vaccinationsskepsis er det klart, at vi må skelne mellem forskellige grunde til denne skepsis. Vi kan skelne mellem fire overordnede typer af begrundelser, der sagtens kan være sammenvævet: mistillid til visse autoriteter, negligering af sygdommens alvor, kemofobi og religiøs modstand. I det følgende vil jeg fokusere på den førstnævnte, da de tre andre begrundelser ofte kan oversættes til en mistillid til bestemte autoriteter.
 
Mistillid til autoriteter kan typisk rettes mod tre typer af autoriteter, som man samlet set, eller hver for sig, ikke har tillid til. Det kan være, at man ikke har tillid til lægevidenskaben, når dens resultater viser, at vaccinen er cirka 95 % effektiv, og at der kun er data, der viser, at der er få bivirkninger. Denne mistillid bliver ofte underbygget med eksempler, der fortæller, at videnskaben ’er i lommen på medicinalindustrien’, eller eksempler på videnskabelig uredelighed. Det kan også være, at man ikke har tillid til medicinalindustrien, da man mener, at de kun har snævre økonomiske interesser for øje.  Men mistilliden til vaccinerne kan også være forårsaget af en manglende tillid til myndigheder og politikere, som man enten mener, bestemmer for meget eller er korrupte og kun ønsker at sikre egne interesser.  
 
Som udgangspunkt er det jo godt at være skeptiske over for autoriteter. Dette er supervigtigt for at holde den videnskabelige, politiske og økonomiske magt i ørerne. Og der er også mange eksempler på videnskabelig uredelighed, grådige og moralsk anløbne medicinalfirmaer og korrupte politikere.  Men det er vigtigt at holde sig proportionerne for øje. Selvom f.eks. nogle videnskabsfolk har forfalsket og fabrikeret data, så gælder det ifølge forskningen på området kun en ganske lille procent, og der er iværksat mange overvågningssystemer til at opdage disse fejl. Desuden er der hårde sanktioner for dem, der bryder reglerne for etisk forsvarlig videnskabelig praksis, fx fyring og at miste sin autorisation til at arbejde som fx læge eller psykolog. Læg hertil, at videnskaben har bidraget med at forlænge og forbedre livet for de fleste at verdens borgere. Så overordnet set bør vi have tillid til videnskaben, selvom der altid er enkelte videnskabsfolk, der vil snyde og bedrage. Vi lever ikke i den perfekte verden, men i en verden, vi konstant forsøger at forbedre. De samme overvejelser gælder også for medicinalindustrien og for politikerne og myndigheder som fx Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed.
 
En mulig medicin mod vaccineskepsis er at sikre, at der er transparens i alt, hvad der har at gøre med vaccinerne mod COVID-19. Alle videnskabelige forskningsresultater, udført af offentligt ansatte videnskabsfolk og videnskabsfolk i medicinalindustrien, vedrørende effektivitet og bivirkninger skal være tilgængelige for alle forskere og offentligheden. Regeringen og de relevante myndigheder skal klart melde ud, hvorfor de accepterer en vaccine, og hvordan den skal udrulles, og gøre det klart, at der er tale om et tilbud, som man frivilligt kan vælge fra eller til. Medicinalfirmaerne skal beskrive og være åbne omkring, hvor produktionen og distributionen af vaccinerne foregår. Hvis alle disse forhold er transparente, hvilket det her og nu, set fra min stol, tyder på, så kan vi have tillid til autoriteterne. Autoriteter, som vi altid skal være kritiske overfor og stille spørgsmål, men som, hvis de overholder, hvad de lover, kan bringer os ud i lyset, som vi kan skimte for enden af coronatunnelen.

Relaterede artikler

Hvem skal vaccineres først? - Epidemien raser, og virussen muterer. Håbet er dog steget et par grader, efter flere vacciner er blevet udviklet, testet...
Hvornår bliver det min tur?  - I Rusland er køer et nationalt traume. Grunden er indlysende: Kommunismen var en 72 årig lang kø foran et halvtomt super...
Anti-vaxxerne stormer frem på nettet - Mens coronaen bekæmpes én kanyle ad gangen, spreder en ny epidemi sig på de sociale medier: misinformation og konspirati...
Hvordan kan man behandle vaccineskepsis? - Første del af den danske vaccineplan mod COVID-19 er udrullet, og det med stor tilslutning. Cirka 90 % af de plejehjemsb...
Bør du – etisk set – lade dig vaccinere mod COVID-19? - Lad os blive enige om følgende etiske princip: Som udgangspunkt bør vi prøve at undgå, at mennesker bliver alvorligt syg...
Vaccine FOMO breder sig stik for stik - I takt med at antallet af vaccinerede stiger, er et nyt fænomen fulgt med: Vaccine FOMO! Frygten for at gå glip af ikke ...

Giv din stemme

8 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Global Communication and Media Relations Manage

Se alle job Indryk job

Ugens profil

Troels Karlskov

Troels Karlskov er ny pressechef i Topdanmark, landets næststørste pensions- og forsikringsselskab. Han tiltrådte stillingen 1. april 2021.

Job

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 21. april

Kursus- og netværksleder

Frist: 16. april

Communications Manager

Frist: 18. april kl. 19.20
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.