Elskeordet, alle elsker, er… pakkenelliker
Ordet pakkenelliker er ganske overraskende det absolutte elskeord for flest mulige mennesker. Et gammelt ord med en nostalgisk duft af Matador og Kirsten Hüttemeier. Hvorfor al den kærlighed mod netop dette gamle, sjældent brugte ord? Det er et feel good-ord, som emmer af hygge. Automatisk kommer et billede frem af en sneklædt gade, hvor man går med alle sine julegavepakkenelliker udtænkt og fundet til dem, man elsker, for at vise dem sin kærlighed. For et menneske med alle sine pakkenelliker er pr. definition et rart menneske. Samtidig beskriver ordet det at samle ting og sager, hvor man anerkender et andet menneskes besvær. Dette kommer til udtryk i det betænksomme og kærlige: “Her komme du så med alle dine pakkenelliker”. Altså, et ord omkring den fælles anerkendelse og ansvaret for hinanden. Hvad der er rart og værd at elske.
Fantastiske fusentast
På andenpladsen har vi ordet fusentast. Et helt igennem fantastisk ord, der i sin lyd rummer og rammer begrebet fusentast præcist. Fusentast er fuldt dækkende for al det fusentasteri, som en fusentast går og fusker med. En genial kvalitet ved ordet er, at det kan opfattes som en sammensætning og paraply for de fire beslægtede begreber “fuld”, “fusker”, “frembusende” og “fantast”, hvor kun ordet fusentast er nøglen og alle fire ting på samme tid. Fusentast har en fætter i begrebet sjuft, der lyder, som kun en sjuft lyder, når han smækker døren for at knalde med fremmede damer i sin gigantiske fuldemandsderoute.
Obsternasig kålhøgen og omvendt
På tredjepladsen har vi obsternasig. Igen et gammelt ord, hvor lydordet er og skaber begrebet. Ordets styrke er, at det skaber en masse billeder af frække obsternasige vigtigper-typer, der bare burde lukke bøtten. Det spændende ved ordet er dets ambivalens, for er en obsternasig person en modig kritisk stemme eller irriterende bedrevidende? Det er aldrig helt klart, og det giver begrebet energi. Sjovt nok er vores kærlighed til obesternasig så stor, at mange også elsker ordet kålhøgen, som også har noget obsternasig over sig, og omvendt.
Den generøse grundmenneskelighed
Efterfølgende kommer ord som pragtfuld og generøs. Pragtfuld er der ikke så meget at sige om, udover det er et pragtfuldt ord. Generøs er et godt ord for menneskelig gavmildhed. Et ord, som peger på, hvor vigtigt det er, at vi har et sprog for at dele vores liv og resurser med andre mennesker. Som Johanne Boesdal skrev om ordet på Kforum: “Jeg elsker ordet generøs, det er så rummeligt og entydigt positivt i alle dets betydninger. Det er også et ord, du ikke kan sluge, men skal sænke tempoet og gøre dig lidt umage for at udtale rigtigt. Som en gave til den, du siger det til.“
Et løvfald af urmenneskelig natursansning
Løvfald er listens første og stærkeste naturord. Et ord, som indfanger en natursansning og livets cykliske karakter som få andre ord. Her indrammes naturens forfald og efterårets komme, som ordet hjemfalden smukt peger tilbage på, at vi alle skal dø, for at nogle kan fødes, som efterårets løvfald af døde blade.
Træls’ københavnske comeback
Sjovt og overraskende er det, at træls er med på listen. Det er nemlig ellers et ord, som traditionelt deler landet. Elsket i Århus, men hadet i København. At det er kommet med på listen, kunne være et tegn på, at træls ikke længere er så træls i København, som det engang var.
Alle elsker at lege Kaptajn Haddock
At ordet svumpukkel er med, skyldes nok endnu engang den barnlig glæde ved at gå helt Kaptajn Haddock og sige en masse gamle, sure og vrede ord. En glæde, vi også finder længere nede på listen med et ord som skvadronør.
Sjappede, forhutlede kommunikationstyper
Ordet sjappet er også at finde på listen. Hvad der er vel undt, for det er en led lille stikpille af et ord. Ondt på den gode onde måde. Ordet er det pæne borgerskabs lille ord for at tale ondt og ned til alle dem, som drikker, horer og er lidt for fattige og forhutlede. Lidt den samme kvalitet har ordet kommunikationstype, når man taler ondt om kommunikationsrådgivere og k-faget helt grundlæggende. Et ord, som udtrykker, at de såkaldte kommunikationstyper igen og igen kommer med de typiske kommunikationstypeløsninger på alt. Svaret er altid mere kommunikation, og det er det, som er så irriterende ved den typiske kommunikation fra kommunikationstyperne. Godt på en ond måde eller ondt på en dårlig måde? Vi ved det ikke, men onde mennesker elsker at bruge det mod os kommunikationstyper. De sidste ord på listen er forundt meget lidt kærlighed og derfor ikke værd at nævne som elskeord.
Honorable mention til pligtsludder
Smag lige på ordet. Modstillingen mellem på den ene side pligtens alvorlige imperativ og på den anden side det helt overflødige kalorietomme sludder, der i sig selv er et pragtfuldt ord. Et voila: en æggende omfavnelse mellem tilværelsens kapitale påbud og enfoldig sniksnak. Samtidig er pligtsludder skam en alvorlig sag. Det er plidderpladder, der ytres særligt i politik og hos ledere. Det er altså ikke uskyldig smalltalk. Det er derimod den vildledende tomgang, der tyes til, når der skal siges et eller andet, men sandheden fravælges, fordi den ikke er optimal til lejligheden. Vi har altså ikke brug for mere pligtsludder. Vi skal bare bruge ordet meget mere.
Ifølge listen burde den følgende tekst være den mest elskede tekst som kan skrive på dansk (tak til Kit Kerrye for ide og tekst)