DF styrtbløder likes til Nye Borgerlige
DF har gennem det seneste år afgivet flest likes på Facebook til andre partier. De store vindere af DF-vælgernes opmærksomhed er Venstre og Nye Borgerlige. Det viser et nyt analyseværktøj, der tager udgangspunkt i vælgernes adfærd på Facebook.
DF’s vælgere valfarter i stor stil til Venstre og det nye højrefløjsparti Nye Borgerlige.
Sådan kan det i hvert fald se ud, hvis man ser på vælgernes adfærd på det sociale medie Facebook for hele 2017 analyseret gennem et nyt digitalt værktøj, der ser på vandringer af likes mellem partierne.
Værktøjet er udviklet af analysebureauet Analyse & Tal og rådgivningsvirksomheden Nextwork og bygger på en model, der tidligere har vist sig særdeles træfsikker i forhold til at forudsige, hvem vælgerne stemmer på til folketingsvalg.
Modellen bag kategoriserer partiernes vælgere på baggrund af deres likes på partiers og politikeres profiler på Facebook. Den enkelte vælger tilhører det parti, som han eller hun giver flest likes.
Derefter analyserer modellen, hvilke andre partier og politikere de kategoriserede vælgere liker. Det kan give et indtryk af, hvor vælgerne er på vej hen, og give partierne en indikation af, hvem der er deres nærmeste politiske konkurrenter.
I undersøgelsen ser det således ud til at gå særdeles godt for Nye Borgerlige. Efter Venstre og SF henter partiet netto tredjeflest likes fra vælgere, som undersøgelsen har kategoriseret som vælgere, der til tilhører andre partier.
Netto-likebevægelser til og fra Nye Borgerlige
Periode: 26.12.2016-31.12.2017
Ifølge digital chef i Nextwork, Lasse Perrild, viser Nye Borgerliges popularitet på Facebook, at partiet har været særdeles gode til at få opmærksomhed, og at de står stærkere frem mod næste folketingsvalg.
"Nye Borgerlige har forsøgt at positionere sig et sted, hvor de kan fiske stemmer fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Vi kan se, at de virkelig appellerer til mange DF’ere. Men også blandt LA-vælgere er der mange, der bliver lokket af Nye Borgerlige," siger han.
Samlet har Nye Borgerlige det seneste år netto hentet 81.801 likes på Facebook hos vælgere fra de andre partier.
Alle tallene i undersøgelsen bygger på såkaldte nettotal. Det vil sige, at bevægelser fra et parti til et andet bliver fratrukket bevægelser den anden vej.
Størstedelen af likene til Nye Borgerlige kommer fra Dansk Folkepartis vælgere. I alt 65.894 likes er ifølge opgørelsen i 2017 kommet fra personer, der kan kategoriseres som DF-vælgere.
Venstre fik fat i særligt DF’ere og LA-vælgere i 2017
Data fra hele 2017 viser også, at Venstre med 296.861 likes er det parti, der netto har hentet flest likes fra de andre partier. Næsten to tredjedele er hentet hos DF, og resten kommer hovedsageligt fra LA-vælgere.
Netto-likebevægelser til og fra Venstre
Periode: 26.12.2016-31.12.2017
DF har afgivet mest
Dansk Folkeparti har været suverænt dårligst til at få andre partiers vælgere til at like Dansk Folkepartis politiske Facebook-sider. Regnskabet for DF viser over hele året et minus på 362.268 likes.
Netto-likebevægelser til og fra Dansk Folkeparti
Periode: 26.12.2016-31.12.2017
En simpel model
Modellen, der bygger på et forskningsprojekt, har tidligere i høj grad kunnet forudsige, hvem vælgerne vil stemme på til folketingsvalg.
Ved hjælp af ét enkelt like på et parti eller en politikers Facebook-profil kan modellen med 44 procents sikkerhed forudsige, hvilket parti en vælger vil stemme på. Har modellen data fra syv af vælgerens likes på politiske profiler, kan den med 71 procents sikkerhed forudsige, hvem vælgeren vil stemme på.
Resultaterne om vælgernes tilbøjelighed til at stemme på et parti ud fra deres adfærd på Facebook er publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift PLOS ONE.
"Det, der gør teknikken spændende og anderledes, er, at den prøver at være meget simpel," siger Tobias Bornakke, der er partner i Analyse & Tal, ph.d. fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet og en af mændene bag algoritmen.
Vælgerne er ikke loyale
Han slår fast, at resultaterne ikke kan sige noget eksakt om, hvad vælgerne vil stemme. Men modellen kan være et af de bedste værktøjer til at spore, hvordan vælgere over tid skifter holdning. Og så viser undersøgelsen, at vælgerne ikke nødvendigvis kan kategoriseres som tilhørende blot ét parti.
"Man kommer tættere på vælgervandringerne, da man ikke opdeler vælgerne i binære koder [i enkelte partier, red.]. Noget af det, jeg som forsker syntes var spændende at se, var, at de kategorier, hvor folk hører til i ét parti, i virkeligheden er meget mere i opløsning, end hvad man lige skulle regne med. Der er meget få, der er fuldstændig loyale," siger han og uddyber:
"Med almindelige surveys skal folk vælge et parti, eller de kan sige, at de er i tvivl. Det, man kan se her, er, at der er nogle toner. På den måde kommer man tættere på vælgervandringerne, ved at man i højere grad kan se, at der er nogle folk, der er spændt ud mellem forskellige partier."
Data fra to millioner danskere
Modellen siger ikke noget om reelle vælgervandringer, da den ikke tæller de enkelte vælgere, men kun det samlede antal likes fra alle personer på tværs af partierne.
Til gengæld bygger modellen på data fra to millioner danskere, og Tobias Bornakke mener derfor, at modellen kan have en pæn udsigelseskraft.
"Vi fanger to millioner danskere. Det synes jeg i den grad er rimeligt. Og det er en helt vild skalering i forhold til, at tommelfingerreglen er, at et survey med 1.000 deltagere er repræsentativt," siger han.
Men der er selvfølgelig også en række andre forbehold, der bør tages.
Der er en tendens til, at ikke alle aldersgrupper er repræsenterede på mediet. Og selvom danskerne er et af de folkefærd, der er mest aktive på Facebook, er den ældre del af befolkningen mindre aktiv på Facebook end de yngre generationer. Desuden er der en skævhed i forhold til, at lidt flere kvinder end mænd har en profil på mediet.
Højrefløjen er mest aktiv
Ikke mindst bør man også tage højde for, hvor aktive de forskellige partiers potentielle vælgere er på Facebook.
Her blev forskerne overraskede.
Indledningsvist havde de troet, at personer, der sympatiserer med den yderste højrefløj, var mindre tilbøjelige til at skilte med deres holdninger.
I virkeligheden var det det modsatte, der gjorde sig gældende.
"Måske er vi nået til et punkt, hvor folk gerne vil stå ved, hvad de stemmer. Eller også oplever de ikke deres likes som noget, andre kan se. Det kan også have at gøre med, at de ekstremt højreorienterede ikke er stuerene nok til at komme igennem i konventionelle medier, men så kan de få lov til at bruge Facebook som en platform," siger Tobias Bornakke.
Også Enhedslistens og Alternativets vælgere er mere aktive på Facebook, mens Socialdemokratiets vælgere er mindre aktive.
Potentielt kan modellen hjælpe os til at forstå, at den enkelte vælgers holdninger ikke kan indrammes af kun ét parti. Og så kan vi se, hvilke partier der kæmper om de samme stemmer.
Du kan selv gå på opdagelse i værktøjet her. Det kræver, at man opretter et login.
