Danske kommunikatører bag fake news?
Jes Dorph og de falske reklamer

Jes Dorph optræder sammen med Anders Matthesen i en falsk artikel om Bitcoins. Sproget og den tekniske kvalitet af svindelartiklen er imidlertid så høj, at det ikke kan være robotter eller oversættelsestjenester der står bag udformningen.

Danske berømtheder bliver i stigende grad brugt som blikfang i falske nyhedsartikler, der i virkeligheden er slet skjult annoncering for udenlandske fupfirmaer. Senest har TV-værten Jes Dorph-Petersen og komiker Anders Matthesen været udnyttet. Noget tyder imidlertid på, at der står danske fagfolk bag fiduserne.
De seneste uger har vi set, hvordan kendte danskere udnyttes i annoncefusk på medier som Google og Facebook. En af de falske artikler viser, hvordan TV-værten Jes Dorph-Petersen interviewer komikeren Anders Matthesen om et smart bitcoin-investeringsværktøj. Artiklen beskriver malende, hvordan investeringerne havde reddet Matthesen fra fallit. Og den imponerede TV-vært lod sig, ifølge artiklen, overtale til selv at investere.
 
Svindelartiklen ligger her.
 
Siderne kommer og går. Ofte fordi de forsøges blokeret af internetudbydere, men så snart, de er forsvundet, dukker de op igen. De nyeste afsløringer omhandler domænet newsoftoday.com, men domænerne kommer og går. I sensommeren udgik en sværm af fupannoncer fra det nu lukkede domæne top-topic.co.
 
Tidligere har bl.a. Viggo Mortensen, Christian Stadil og forskningsminister Tommy Ahlers været udnyttet i fupannoncerne, og i august påviste TV 2, hvordan virksomhederne bag svindlen benytter opdigtede navne og modelbilleder som frontfigurer.
Mange af berømthederne blev udnyttet af websider, der linkede til et firma, som kalder sig Bitcoin Revolution. Deres internetdomæner har før brugt folk som Bill Gates, Richard Branson og Jamie Oliver i sine aktiviteter.
 
Fælles for annoncerne er, at de uden blusel fremsætter løgnagtige påstande, der leder videre til falske avisartikler. Artiklerne poserer som om, de kom fra eksempelvis Berlingske Business eller andre velansete danske medier, men historierne er det pure opspind og har ifølge Rigspolitiet til formål at lokke penge ud af danskerne.
 
Imidlertid kan skylden for de omfattende svindelnumre ikke længere alene placeres hos udenlandske IT-kriminelle. For det første, fordi medier som Google og Facebook, der dominerer de store digitale annoncenetværk, faktisk kunne gøre langt mere for at dæmme op for ulovlighederne. For det andet, fordi danske kommunikationsfolk helt tydeligt har en finger med i spillet. Både den tekniske og journalistiske kvalitet af svindelnumrene er så høj, at hverken robotter, oversættelsestjenester eller udlændinge kan stå bag udformningen.
 
JP/Politikens Hus har sågar valgt at tage en konfrontation med annoncepartneren Google, hvis netværk leverer annoncerne på mediehusets onlineaviser.
 
Plat og svindel på nettet er langtfra noget nyt. Fra Nigeriabreve til phishing-mails med banklogoer er de fleste digitale danskere stødt på lignende fænomener. Når vi så firkantet påstår, at den anklagende finger ikke blot bør rettes mod udlandet og platuglerne på Bitcoin Revolution eller de store medier, der videreformidler løgnene, er årsagen såre simpel. Teksterne er simpelthen for gode til at kunne tilskrives automatiske oversættelser eller udenlandske amatører.
 
Eksempel på ubehjælpsom dansk tekst i en phishing-mail. Kilde: Nets.eu
 
Kigger man nærmere på tekstsammensætningen af de enkelte tekster, er det tydeligt, at der har været dygtige danske tekstforfattere på spil. Ikke sådan at forstå, at annoncefuskerne har ansat den næste Rifbjerg, men kombinationen af journalistisk tone, brugen af faste vendinger og en klar anvendelse af sproglige SEO-tekniske principper viser, at der er fagfolk på spil.
Bevares. Der er masser af sproglige sjuskefejl, men ikke stort flere end i en gennemsnitlig onlineartikel.
 
Andre svindelnumre kan oftest afsløres af en sproglig gennemgang. De fleste scams kommer fra udlandet og benytter fx værktøjer som Google Translate til at generere den danske tekst. Det fremstår ganske ubehjælpsomt og er derfor lettere at opdage.
Førhen var der tydeligt tale om automatiske oversættelser. Kilde: Facebook/Rasmus G. Kristensen
 
I dag kan man nå langt med NLG (Natural Language Generation), som er en slags skriverobot, der skaber tekster på ethvert sprog. Antallet af artikler, forståelsen for aktuelle personer og emner samt den generelt høje kvalitet udelukker imidlertid, at dette skulle være forklaringen. Udviklingen er simpelthen ikke nået dertil endnu – slet ikke i et lille sprog- og kulturområde som det danske.
 
Hvem står bag?
Da der ingen tvivl er om artiklernes manglende sandhedsværdi, står vi tilbage med spørgsmålet: Hvilke danske kommunikationsfolk har en finger med i spillet? Og hvorfor vælger disse relativt kompetente mennesker at arbejde på den forkerte side af loven?
 
Vores undersøgelser peger ikke umiddelbart i retning af, at de forskellige destinationssider skulle hænge sammen med danske virksomheder eller annoncenetværk. Det betyder imidlertid, at nogen hyrer danske tekstforfattere og SEO-folk til arbejdet. Jes Dorph og Anders Matthesen blev angiveligt udnyttet af et selskab, der kaldte sig Bitcoin Revolution; en række websites, der stadig opererer med danske tekster og modelbilleder af eksempelvis ”Ernst fra København”. En billedsøgning viser imidlertid, at modelbillederne optræder andre steder, bl.a. som bitcoin-traderen Lars fra Amsterdam.
 
Kilde: the-bitcoin-revolution.org
 
De nyeste artikler herhjemme linker imidlertid til lignende sider under navnet Bitcoin Profit.
 
Og kigger man grundigt efter, har bagmændene tilføjet en meget sigende sætning et enkelt sted på sitet. Her står: ”Alle karakterer, informationer og begivenheder afbildet på Denne Hjemmeside er ren fiktion. Enhver sammenlignelighed med virkelige begivenheder eller levende eller døde personer er fuldstændig tilfældig.”
 
Denne tekst minder i påfaldende grad om den, der optræder på diverse satire-sites, og kan muligvis være et forsøg på at skabe en bagdør for skyldsspørgsmålet ved at påstå, at det hele var en vittighed. Imidlertid er det ikke en vittighed for de mennesker, der bliver udnyttet som blikfang. Og slet ikke for de danskere, der ender med at falde i svindlernes fælde.
 
Samtidig optræder præcis denne tekst i skrivende stund på sites med navnene: Profit Formula, The Crypto Soft og Bitcoin Investor.
 
Disse websites skyder op som paddehatte og lader sig ikke stoppe. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: Hvilke danske kommunikatører hjælper svindlerne?

Relaterede artikler

Facebooks fake fake news-kamp - Falske nyheder i søgesvar på Google eller i opslag på Facebook har længe været udpeget som årsag til de vestlige demokra...
Falske videoer og folkeforførelse - AI baner vejen for, at aktører med beskidte politiske motiver kan manipulere virkeligheden i en sådan grad, at vi ender ...
Løgne rejser hurtigere end sandheden - En sand nyhed tager seks gange så lang tid om at nå 1500 mennesker end en løgn. Sådan er internettet indrettet, for såda...
Fake news, medieøkonomi og offentlighed - I sin bog Tilbage til virkeligheden giver Pierre Collignon en tiltrængt og kritisk analyse af den nutidige nyhedsjournal...
Blockchain, mixed reality og kunstig intelligens - Ny rapport fra Future Today viser de mange nye tendenser, der er relevante for medierne lige nu og i nær fremtid. Jan Bi...
Teknologien har kontrollen - Teknologerne drømmer om, at teknologien kører sig selv. Resultatet er magtesløshed, for når teknologien kører sig selv, ...
Vi er forsøgskaninerne i det sociale eksperiment - Nettet og de sociale medier har på rekordtid ændret rammerne for vores måde at kommunikere og omgås med hinanden på, og ...
3.096 k-folk tror ikke på fake news - Den nyeste undersøgelse blandt 3.096 europæiske kommunikationsfolk i 48 lande viser, at opbygning og fastholdelse af tro...

Giv din stemme

11 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

54 JOB

Pressekonsulent

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 19. november kl. 8.00

Brand & Design Manager

Frist: 26. november kl. 10.15

Motion Graphics Designer/Editor

Frist: 20. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.