Sådan bliver du en bedre hvidvask-kommunikatør

Blot en tanke, men jeg synes, at det er for let at kloge sig på andres krisesager og kritisere. Problemet er, at vi ikke selv bliver klogere af det. Lad os derfor forsøge det modsatte og lege, at Danske Bank rent faktisk har leveret en solid krisekommunikation. Her er en top-7 over, hvad vi kan lære af håndteringen af hvidvask.
Danske Bank har haft travlt med krisekommunikationen siden hvidvasksagen så dagens lys. Ansigtet ud af til har primært været administrerende direktør Thomas Borgen. Foto: Scanpix Ritzau/Mads Claus Rasmussen.
Danske Bank har haft travlt med krisekommunikationen siden hvidvasksagen så dagens lys. Ansigtet ud af til har primært været administrerende direktør Thomas Borgen. Foto: Scanpix Ritzau/Mads Claus Rasmussen.
1. Krisehåndtering er uskønt
Berlingske har drevet sagen om Danske Bank, men DR og andre har kæmpet om at være først på bolden. Det har gjort jagten på kilder og vinkler til en stor del af mediernes fokus. Lektien må være, at det betaler sig at holde hovedet koldt og få et overblik over krisen, inden hovedspringet. Per definition er en krise ikke smuk, ukompliceret eller elegant kommunikation. Det er slet ikke meningen. Er det effektivt, og opnår det målet? Hold fokus, og begræns skaden. Har krisen bredt sig: Spil med, men det er oftest smartest at holde sagen i ét medie om muligt.
 
2. Skeln mellem ledelsesopgaven og kommunikationsopgaven
Som gode rådgivere bliver vi jævnligt opfordret til at være tætte på forretningen, forstå dens mål og indre logikker. Det praktiserer jeg selv i videst mulige og mest nørdede omfang. I krisehåndteringen gælder det tifold: Forsøg ikke at løse noget, der ganske simpelt ikke kan løses med din værktøjskasse.
 
Vid, når det er ledelsen, der skal i arbejdstøjet med dig på sidelinjen som trusted advisor (nydansk begreb). I dette tilfælde består ledelsesopgaven blandt andet i internt at definere omfanget af problemet, isolere det til nogle få ledere (i et andet land), iværksætte nye processer samt at holde organisationens fokus på at tjene penge. Undervejs skal du naturligvis rådgive, alt hvad du har lært.
 
Kunderne i Danske Banks vaskeri tæller diktatoren i Aserbajdsjan, Ilham Alijev, familien Putin og den russiske efterretningstjeneste, FSB. Foto: Getty Images. Kforums manipulation.
 
3. Lyt til maskinens musikalitet
Glem aldrig, at din maskine består af andet end lyden fra medierne. Lader du dem overdøve de andre interessenter, risikerer du at overhøre medarbejderne, politikerne og embedsværk, foruden dem, der indirekte måtte have en aktie. Hav desuden tilpas gefühl til at vide, at stærke relationer til interessenterne er vigtige – altid og hele tiden.
 
Start med medarbejderne. Her er Danske Banks kommunikation vaks, fordi de fx inviterer til vælgermøder op til kommunalvalget i de lokale filialer, og desuden takker ja til statsminister Lars Løkkes Disruptionråd i maj 2017. Thomas Borgen sidder derved om bordet med syv ministre og 31 magtfulde mennesker. Godt spillet at takke ja.
 
4. Dosér medicinen korrekt
Når krisen kradser sættes værdien om åbenhed ofte på en gevaldig prøve. Det er nemlig ikke altid klogt at bruse ud med for stor en del af sandheden. Et glimrende eksempel på dosering og delvis åbenhed er, når Thomas Borgen leverer en solid soundbite tre dage efter, sagen begynder at rulle i medierne, hvilken bliver genbrugt i det uendelige, uden han behøver at sige så voldsomt meget mere.
 
Anvend fx noget i retning af ”Vi er blevet klogere, og nu håndterer vi det”, hvis det er en korrigeringsstrategi. Sig så versioner af det samme gennem de få udvalgte og trænede talspersoner. Iværksæt eventuelt en undersøgelse, og brug den som afsæt for at sige: ”Ingen kommentarer”. Det ER vigtigt at kende det reelle problems størrelse, og det kræver arbejdsro, men krisens omfang taget i betragtning, er det ret godt gået at kunne sige ”ingen kommentarer” til landets nationale medier. Det er de i øvrigt ikke ene om. Det er nærmest blevet en trend...
 
5. Undgå at blive skalp
Det er ikke nu, at du skal springe ud som talsperson. At sige noget begavet i medierne som kommunikationschef eller rådgiver midt i en krise er ufattelig kompliceret og gør det samtidig svært at se dygtig ud bagefter. Desuden ender du potentielt med at blive den skalp, enhver krise kræver som offer. Brug i stedet din tid med direktøren på at blive klare i spyttet på, hvad I har at forhandle med, og hvad der for alt i verden skal beskyttes; både politisk og i medierne.
 
Danske Bank har mistet et direktionsmedlem i forbindelse med krisen. I kølvandet heraf er der dog kommet en række opsigelser/gensidige aftaler, der jo ikke nødvendigvis har noget at gøre med hvidvask.
 
6. Lad aldrig en god krise gå til spilde
En krise er en god måde at synliggøre værdien af at have kommunikationsafdelingen helt tæt på topledelsen og cementere kommunikations position i organisationen. Overvej ligeledes, om du har nogle processer eller projekter, du kan få sat på agendaen internt med krisen som løftestang  gør det kun med de oprigtigt gode projekter, der er til gavn for virksomheden (vigtigt).
 
Er Danske Banks kommunikation en succes? De har i ret stort omfang bevaret status quo: De har undgået yderligere regulering, og Thomas Borgen er fortsat CEO. Banken tjente 20,4 mia. kr. sidste år. Men her sker der noget, som ingen kriselærdom kan se sige fri for: det uventede.
 
7. Columbo-reglen
Opkaldt efter nu afdøde skuespiller Peter Falk, der som detektiven Columbo fjollede rundt, når han skulle opklare mordgåder, men altid lige havde ”just one more thing”. Det uventede spørgsmål. Det hele så ud til at lande med en bøde til banken og minimal regulering, indtil Jens Klarskov blev fyret i Dansk Erhverv. Ind i Erhvervsministeriet kommer en tidligere forsvarsordfører, der måske/måske ikke er på listen over interessenter i Danske Bank. Her kommer en game changer, der endnu ikke er landet.
 
Hvad sker der nu? 
Som første sag kaster den nye erhvervsminister sig over hvidvask, fordi det er en vindersag fra et ministerperspektiv; det viser handlekraft. Som uprøvet minister med en fortid på forsvarsområdet, kan man sige, at han tilsyneladende også mestrer angrebsdisciplinen. Ved at udpege en ”sikker vinder”-sag giver det ham mulighed for at komme godt fra start. Et ikke helt uklogt træk.
 
En rokade fra Erhvervsministeriet til Dansk Erhverv har givet plads til Rasmus Jarlov, der i modsætning til sin partifælle ikke er bleg for at gribe til regulering om muligt, og han vil ”ikke holde hånden over Danske Bank”.
 
Erhvervsminister Rasmus Jarlov har mulighed for at profilere sig på Danske Bank-sagen. Foto: Charlotte de la Fuente/Scanpix Ritzau.
 
Om den nyudnævnte erhvervsminister bliver ”banemand” for den øverste ledelse i Danske Bank, vil jeg lade andre om at spekulere i. Jeg har til gengæld fået gratis undervisning i krisehåndtering i særklasse. Og Nordea? Måske, de også tager noter…
 
Fakta:
  • Danske Bank har mistet færre kunder end Nordea det seneste år.
  • Der har været massiv kritik fra både Finanstilsynet og politisk hold, men Nordea og Danske Bank har undgået yderligere regulering i en allerede gennemreguleret sektor…indtil videre.
  • Sidst, men ikke mindst tjente banken 20,4 milliarder efter skat i 2017.
 
 
Til sidst en lille disclaimer: Danske Banks hvidvasksag ser jeg alene gennem kommunikationsoptikken.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også