Danske Banks møgbeskidte russiske undertøj

Det er ikke så meget det, at Danske Bank tilbage i 2011-2012 rullede et stort antal milliarder igennem banken uden at have slået hvidvaskningskontrollen til. Danske Bank-topledelsens helt store brøde handler om, at man var så pokkers længe om at erkende svigtet. Det er således sjældent, at forbrydelsen i sig selv er det største problem, det er derimod coverup-delen, der rammer som et hammerslag.
Kunderne i Danske Banks vaskeri tæller diktatoren i Aserbajdsjan, Mehriban Alijeva, familien Putin og den russiske efterretningstjeneste, FSB. Og vaskerimedarbejderne vasker også gerne deres eget undertøj i maskinerne. Billedekilde: Getty, Kremlin.ru, CC BY 4.0 og Scanpix (se øvrig kildeinfo i artiklen) / Manipuleret.
Kunderne i Danske Banks vaskeri tæller diktatoren i Aserbajdsjan, Mehriban Alijeva, familien Putin og den russiske efterretningstjeneste, FSB. Og vaskerimedarbejderne vasker også gerne deres eget undertøj i maskinerne. Billedekilde: Getty, Kremlin.ru, CC BY 4.0 og Scanpix (se øvrig kildeinfo i artiklen) / Manipuleret.
Fejl begås, de kan undskyldes, og man kan få tilgivelse. Men forsøger man at tie historien ihjel, taler uden om eller bliver svævende i sine forklaringer, så opstår mistilliden, så svigter dømmekraften. Og sidst, men ikke mindst, så mister man gennemslagskraften. Det er sket for både topchefen, Thomas Borgen, og formanden, Ole Andersen, i Danske Bank.
 
Administrerende direktør for Danske Bank, norske Thomas Borgen. Foto: Scanpix Ritzau/Mads Claus Rasmussen.
 
Uautentisk kommunikation
Danske Banks hvidvaskningsskandale er bare blevet værre og værre. Kommunikationstaktikken med at stå frem, erkende sin forbrydelse, bøje hovedet og sige undskyld har ikke virket. Tværtimod. Det har efterladt indtrykket af en banktop, der udadtil siger det rigtige, men indadtil lavede business-as-usual.
 
Måske i håb om, at stormen ville drive over. Måske i håb om, at Danske Bank ville kunne tære på den imagemæssige goodwill, storbanken og især den populære nordmand, Thomas Borgen, havde oparbejdet igennem de senere år. Uanset hvad der har været rationalet i Danske Banks kommunikationsafdeling i marts 2017, da den første afsløring om hvidvaskning blev ”breaket” i Berlingske, så har strategien ikke virket.
 
Det er svært at tro, at en storbank som Danske Bank ikke meget hurtigt ville kunne have dannet sig et ganske klart overblik over sin egen filials forretningsmetoder og hvidvaskningens omfang. Hvis altså topledelsen havde taget sagen alvorligt fra første færd. Der ligger den største brist, og Danske Bank har lige siden kommunikationsmæssigt været presset i defensiven.
 
Helt konkret udmøntet i, at det var chefjurist Flemming Pristed, der i første omgang var talsmanden, som forsvarede banken, da de første træfninger ramte i marts 2017. Siden forsvandt han helt ud af billedet – i hvert fald udadtil. I dag kræves der svar fra Thomas Borgen og Ole Andersen, og ingen andre.
 
Danske Banks chefjurist, Flemming Pristed. Foto: Scanpix Ritzau/Niels Ahlmann Olesen.
 
Alle de kloge og smarte ord om at være ærlig, direkte og proaktiv i sin kommunikation blev i stedet til en ageren på, hvad der nu kom ud i Berlingskes spalter. Det er blevet opfattet som rådvildhed i offentligheden. I bedste fald. Og i værste fald som et forsøg på at skjule noget.
 
Er advokaterne fedtet ind i sagen?
Danske Bank har flere gange forsøgt at lukke sagen. Foreløbig uden held. Et direktionsmedlem, Lars Mørch, har forladt banken som direkte følge af hvidvaskningssagen. Danske Banks tidligere finansdirektør, Henrik Ramlau-Hansen, som var formand for Finanstilsynets bestyrelse, har følt sig nødsaget til at trække sig.
 
Tidligere direktionsmedlem Lars Mørch. Foto: Scanpix Ritzau/Niels Ahlmann Olesen.
 
Danske Bank har igangsat sin egen advokatundersøgelse ved advokatfirmaet Bruun & Hjejle. Resultatet af den undersøgelse kommer i efteråret, men allerede nu stilles der kritiske spørgsmål til uvildigheden, eftersom Bruun & Hjejle samtidig også er advokat for banken. Hvor er uvildigheden?
 
Denne advokatundersøgelse er forankret i bestyrelsen. Der skal således rapporteres tilbage direkte til bestyrelsen – uden om direktionen. Det er usædvanligt i en bank som Danske Bank. Men omverdenen vil spørge, om denne advokatredegørelse bliver skrevet med ført hånd.
 
Samtidig er også aktionærerne begyndt at røre på sig. Efter lang tids tøven må man sige. Både ATP og andre af de store pensionskasser har været ude med kritik og krav på kontante og konkrete svar.
 
Læs mellem linjerne i hovedaktionærens regnskab
Mest opsigtsvækkende er måske reaktionen fra hovedaktionæren, A.P. Møller Holding, som sidder på 20 procent af ejerskabet i Danske Bank og har sæde i bestyrelsen. Det er to af landets største virksomheder, som har været tæt forbundet siden Danske Bank-rekonstruktionen helt tilbage i 1928. Og som langt hen ad vejen bekender sig til den samme kultur, ordentlighedskulturen.
 
Bestyrelsesformand Ane Mærsk McKinney Uggla byder aktionærer velkommen til A.P. Møller Holdings generalforsamling, april 2018. Til højre for bestyrelsesformanden: administrerende direktør Robert Maersk Uggla. Foto: Scanpix Ritzau/ Tycho Gregers.
 
A.P. Møller Holding følte sig nødsaget til eksplicit at nævne alvoren i hvidvaskningssagen i ledelsesberetningen i Holdings seneste regnskab. Ikke med bulder og brag, men man skal ikke læse meget mellem linjerne for at forstå alvoren hos bankens storaktionær.
 
Det er svært at forstå, at Danske Bank-toppen så eklatant har fejlvurderet konsekvenserne af hvidvaskningssagen, når man tænker på, at selvsamme bank blot få år forinden var igennem en lignende imageskadende krise.
 
Lang forhistorie med dårlig timing
Personligt synes jeg faktisk, at kampagnen ”New Standards” i 2011 var både flot og godt tænkt. Problemet var bare, at banken totalt fejlkiksede timingen med kampagnen. Det gav så voldsomme rystelser i offentligheden og så meget dårlig omtale, at formanden, Ole Andersen, i 2013 måtte fyre sin topchef, Eivind Kolding, og lade ham erstatte af Thomas Borgen.
 
Tidligere administrerende direktør Eivind Kolding. Foto: Scanpix Ritzau/Mik Eskestad.
 
Læg hertil, at den ufejlbarlige storbank blot få år tidligere, i 2009-2010, i forbindelse med finanskrisen var igennem den ydmygelse at måtte bede den danske stat om at brede et sikkerhedsnet ud under banken for at overleve. Det var ødelæggende for Danske Banks selvforståelse.
 
Både finanskrisen og ”New Standards”-fejltimingen blev i årene fra 2013 og fremefter overvundet. Ikke mindst fordi den nye topchef, norske Thomas Borgen, har evnet at tjene penge på bundlinjen og gøre aktionærerne kisteglade, men tillige også at være noget så fremmed for en Danske Bank-topchef som folkelig.
 
Thomas Borgen er sjov, ligetil og lyttende, han optræder gerne med opsmøgede ærmer på Folkemødet på Bornholm, kan grine af en vittighed og også gøre grin med sig selv.
 
Danske Bank har ligesom de andre banker haft de økonomiske konjunkturer med sig i de senere år. Det er bare ikke nok til også at få imagebarometret op. Tænk blot på Nordea, som i disse år kæmper med en egentlig, langstrakt imagekrise.
 
Hvordan lander Danske Bank denne sag? Kunder, aktionærer, offentlighed og politikere kræver et eller flere ofre. Og set i det perspektiv er det ikke nok at ofre et direktionsmedlem som Lars Mørch.
 
Jeg tror langtfra, at vi endnu har set det sidste i denne sag. Hverken konkret i forbindelse med afdækningen eller de konsekvenser hvidvaskningssagen får.
 
Konsekvenser helt i toppen
Foreløbig er Finanstilsynet kommet med sin kritik. Den er kraftig, konkret og går direkte mod toppen i banken – det er en historisk barsk kritik i bankmæssig sammenhæng. Tilsynet kan ikke udstede bøder. Men jeg vil ikke blive overrasket, hvis Danske Bank er eller bliver omfattet af en efterforskning hos bagmandspolitiet.
 
Samtidig afventes resultatet af det estiske finanstilsyn, som har kontrollen med eventuelle overtrædelser af hvidvaskningsloven og dermed kan udstede bøder.
 
Danske Bank har nu tre udfordringer:
 
1. Danske Bank må indstille sig på at blive mødt af bødekrav, måske oven i købet i flere hundrede millioner kroners-klassen. Den udfordring er den letteste at løse. Det er bare at udskrive en check.
 
2. Danske Bank skal have overbevist aktionærer, kunder, politikere og offentlighed om, at der i den grad er sket opstramninger, at hvidvaskningsloven tages alvorligt, og noget lignende ikke kan ske i fremtiden. Den udfordring er til at løse, om end kommunikationsopgaven er svær.
 
3. Ledelsen. Den udfordring vurderer jeg som den største og sværeste at løse for Ole Andersen. Skal han ofre sin guldfugl, Thomas Borgen, og dermed risikere et fald i aktiekursen? Og i øvrigt med risiko for at sagen ikke kan lukkes med det? Eller tager manden med det ultimative ansvar, Ole Andersen, sagen på sin kappe og melder sin afgang.
De to personer i topledelsen er synonyme med den succesrige økonomiske turnaround i Danske Bank over de senere år. Læg hertil, at der hverken i bestyrelsen eller i direktionen er oplagte kandidater til at tage over efter teamet Ole Andersen-Thomas Borgen.
 
Tager bestyrelsesformand Ole Andersen konsekvensen af sagen og går af? Foto: Scanpix Ritzau/Jonas Olufson.
 
Bundlinjen er, at der – sandsynligvis – skal drages nogle alvorlige, personlige konsekvenser helt i toppen i Danske Bank for at få lukket hvidvaskningssagen.
 
Signe Molde, DR, opsummerer her sagen:
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også