|
|
|
Danske Banks håndtering af hvidvasksag
Danske Bank-formanden skyder efter mål i bevægelse

Det er svært at forestille sig, hvad Danske Bank-ledelsen egentlig havde tænkt sig, da banken i juli sendte sin halvårsberetning ud og samtidig knyttede et par kommentarer til den eskalerende hvidvaskskandale – ”Undersøgelserne af filialen i Estland”. Foto: Scanpixdanmark

Hvad der fra bankens side måske var tænkt som en fremstrakt, brødebetynget, økonomisk hånd - et ønske om at vise samfundssind - og derfor beslutningen om at donere 1,5 mia. kr. til ”samfundsgavnlige tiltag,” blev i offentligheden opfattet stik modsat. Som en slags bestikkelse og forsøg på at lukke sagen med godhed. Det efterlader mistanken om, at nok har Danske Bank-toppen, ved bestyrelsesformanden Ole Andersen og topchefen Thomas Borgen, erkendt bod og bedring, men ikke opfattet dybden af den vrede og de frustrationer, der er i det omkringliggende samfund og ikke mindst på Christiansborg. En mistanke om, at Danske Bank-toppen ikke har erkendt, at banken selvfølgelig hurtigst muligt må se at få ryddet op på de indre linjer, men at det altså er samfundet, ultimativt domstolene, der afsiger den endelige dom for de forseelser, banken har begået. Det er arbejdsdelingen i hvidvasksagen. Av-av for et kommunikationskiks fra Holmens Kanal.
En frivillig – må man forstå – bod på 1,5 mia. kr., fordi banken ”ikke har levet op til egne standarder eller samfundets forventninger,” som det blev udtrykt. Banken havde endda selv ideer til, hvad denne selvudstedte ”dummebøde” på halvanden milliard kroner kunne bruges til; eksempelvis bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet.
 
Det var nok især her, kæden hoppede af. I hvert fald rent kommunikationsmæssigt. Set med samfundsøjne svært at kapere, at Danske Bank betragter beslutningen om ”give afkald på indtjeningen på mistænkelige transaktioner i Estland”, som en frivillig donation til samfundet. Det andre betragter som medvirken til hvidvaskkriminalitet.
 
På et tidspunkt, hvor SØIK, bagmandspolitiet, har besluttet at indlede en konkret efterforskning med henblik på at få afklaret, om der skal rejses strafferetlige sager mod ledere i banken. Samt i øvrigt med en generel kommentar fra bagmandspolitiets chef, Morten Niels Jakobsen, om, at eventuelle bøder for overtrædelse af hvidvasklovgivningen i væsentlig grad vil overstige fortjenesten. Altså i givet fald betydeligt mere end de 1,5 mia. kr., som banken foreløbig har tilbudt.
 
Et ansvar skal placeres, spørgsmålet er hos hvem? Et muligt bud kan være topchefen Thomas Borgen. Foto: Ritzau Scanpix 
 
Det er foreløbig usikkert, hvad de 1,5 mia. kr. konkret dækker over. På møder med børsanalytikere efter halvårsregnskabet var det opfattelsen, at bankens ledelse selv, når det endelige hvidvaskregnskab er gjort op, vil resultere i en udgift for banken betydeligt under de 1,5 mia. kr. Måske ”blot” et antal hundrede millioner kroner.
 
Set i det lys lyder de fleste anbefalinger fra børsanalytikere på, at Danske Bank-aktien er et godt køb til den nuværende aktiekurs. Det er vurderinger, der stikker i mange retninger og rejser spørgsmålet om der er helt styr på hvidvaskommunikationen i banken.
 
Nu venter alle så spændt på resultatet af bankens egen advokatundersøgelse og de konsekvenser Danske Bank-bestyrelsen beslutter sig for at drage i den forbindelse. Der er foreløbig ikke sat dato på, men banken har gentagne sagt, at det bliver på et tidspunkt i september.
 
Det betyder, at planlægningen omkring denne offentliggørelse i disse dage kører på højtryk. Hvordan skal undersøgelsen præsenteres, hvem skal præsentere den, og hvor detaljeret går banken til værks i det materiale, der sendes ud til offentligheden?
 
Hvis man ser tilbage på Danske Banks kommunikationsstrategi de seneste halvandet år, så er det ikke meget, der er lykkedes. Det lykkedes ikke for hverken Thomas Borgen eller Ole Andersen at lukke hvidvasksagen ved aktivt at gå ud med undskyldninger, da de første afsløringer rullede i foråret 2017 og senere i efteråret 2017.
 
Bestyrelsesformanden Ole Andersen må til september, når bankens egen advokatundersøgelse fremlægges, forholde sig til, hvorvidt der er sket et brud i de etiske standarder, som banken selv har opstillet. Foto: Ritzau Scanpix 
 
Det lykkedes heller ikke at få placeret et ledelsesansvar, da der få dage før Finanstilsynets kritiske redegørelse i maj 2018 blev meddelt, at en af bankens direktionsmedlemmer Lars Mørch valgte at forlade banken. Svært ikke at se denne ”fyring” som et forsøg på at tage brodden af tilsynets kritik.
 
Endelig er der så kommunikationskikset med beslutningen om at give 1,5 mia. kr. til ”samfundsgavnlige tiltag.”
 
Det gør det svært at få sat det punktum i hvidvasksagen, som må være det ultimative ønskescenarie, når bankens egen advokatundersøgelse lægges frem om få uger. Det ultimative ansvar skal placeres. Men hos hvem? De bedste bud går på, at Thomas Borgen forlader banken, og at Ole Andersen forlader banken på forårets generalforsamling.
 
Men med igangværende undersøgelser af bagmandspolitiet, Finanstilsynet og de estiske myndigheder vil der ikke blive sat endeligt punktum med bankens egen redegørelse.
 
Danske Bank-formanden ved på det tidspunkt nemlig ikke, om banken konkret bliver dømt for lovbrud, hvad bøden i så fald bliver, og hvad der ellers måtte være af krav fra samfundets side. Eller om banken til syvende og sidst bliver frikendt for juridiske lovbrud. Og at bankformanden derfor alene har det noget mere diffuse ”samfundshensyn” at forholde sig til.
 
Det betyder, at bestyrelsesformand Ole Andersen ved fremlæggelsen i september af bankens egen advokatundersøgelse på det tidspunkt må forholde sig til om han selv, Thomas Borgen eller andre ledere i banken har forbrudt sig med de etiske standarder, banken selv har stillet op.
 
Det må være som at skyde efter et mål i bevægelse.

Relaterede artikler

Danmarksmesteren i presse er .... - PR Barometer Business måler hvert år, hvilke danske virksomheder der er bedst til pressearbejde. I år er analyse- og råd...
Kryptovaluta vil redde verden - Verden over spirer nye fintech-iværksættere frem med ambitioner om at løse et eller flere af FNs Verdensmål. De mange ny...
Danske Banks møgbeskidte russiske undertøj - Det er ikke så meget det, at Danske Bank tilbage i 2011-2012 rullede et stort antal milliarder igennem banken uden at ha...
Sådan bliver du en bedre hvidvask-kommunikatør - Blot en tanke, men jeg synes, at det er for let at kloge sig på andres krisesager og kritisere. Problemet er, at vi ikke...
Danske Bank samler krisehåndterings-handsken op - Danske Banks omdømme har fået det ene hak efter det andet, siden Berlingskes gravegruppe i marts 2017 breakede historien...
Det var Nordea-komplekset - Danske Bank var lige kommet tilbage på sporet med Thomas Borgen ved roret, men er nu havnet i det værste stormvejr, side...
Fik du også 73 mio. da du blev fyret? - Topchef i Danske Bank Thomas Borgen forlader sin stilling med et tocifret millionbeløb, men det er ikke en sjældenhed i ...
Pressechefernes årlige karakterbog er landet - Farvel, Danske Bank – velkommen til SAS og Københavns Lufthavne. Journalisternes tilfredshed med pressecheferne i den da...

Giv din stemme

11 stemmer
3,1/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

64 JOB

Pressekonsulent

Se alle job Indryk job

Kursus

Få styr på de 19 vigtigste megatrends for 2019

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Praktikant

Frist: 1. december

Brand & Design Manager

Frist: 26. november kl. 10.15

Sprog- og kommunikationsmedarbejder

Frist: 28. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.