Novo topper C25-imageundersøgelse

Calibers troværdighedsundersøgelse for 2022 placerer Novo i top med samme score som sidste år, mens Danske Bank ligger klart i bunden af undersøgelsen.
Her ses den samlede liste af C25-selskabernes score i troværdighedsundersøgelsen. Screenshot: Calibers troværdighedsundersøgelse
Her ses den samlede liste af C25-selskabernes score i troværdighedsundersøgelsen. Screenshot: Calibers troværdighedsundersøgelse
Caliber har udgivet deres årlige troværdighedsrapport for 2022, der rangerer de danske C25-selskaber efter troværdighed og sympati.
 
Resultaterne af undersøgelsen er baseret på Calibers realtime-spørgeundersøgelse af 10.000 danskere, der måler offentlighedens opfattelse af selskaberne på daglig basis, hvilket fører til en samlet score.
 
Novo Nordisk topper listen ligesom sidste år med en score på 76, hvilket kategoriseres som høj. I bunden ligger Danske Bank med en score på 39 ned fra 42 sidste år. Den score betegnes som meget lav. 
 
De fleste danske selskaber ligger i scoren gennemsnitlig til høj, mens den samlede score for C25 er faldet i løbet af 2022, der har været påvirket af inflation, høje energipriser og krig. Samlet har de fleste danske selskaber tabt point i troværdighedsundersøgelsen siden sidste år.
 
Den gennemsnitlige tillidsscore for C25-selskaberne i løbet af året. Screenshot: Calibers troværdighedsundersøgelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job