Så er hamsterhjulet tilbage i fulde omdrejninger, og det er kommunikationssagerne også. Der er valgkamp, dokumentarpremiere og møgsager i medierne.
Denne kommunikationsuge har budt på en ikkeeksisterende onkel/nevø-relation, et nationalikons fald og både en dansende og en syngende statsminister.
Vi se tilbage på k-ugens gang.
Ugens rod i familierelationerne: nye tider for Søren Pape
I sidste uges gennemgang af k-ugen kunne vi bl.a. konstatere at: “I det hele taget fornemmer man, at Papes statsministerkandidatur betyder, at han og Konservative ikke længere kan flyve under radaren. Det mangeårige freeride er ovre. Eller som Politikens Elisabet Svane kommenterer:
Dagene som politisk krammebamse er ovre.”
Ugens punkterede konspiration: Mads Brügger og den vilde konspiration mod Jon Stephensen
Før sommeren blev Jon Stephensen fyret som teaterdirektør på Frederiksberg-teatret Aveny-T. Bestyrelsen kunne ikke være særligt konkrete om baggrunden, og Stephensen lagde sag an for uberettiget fyring. Det kunne ligne en speget sag.
Årsagen til konspirationen skulle være en slags politisk payback, for at Stephensen har sluttet sig til Moderaterne.
Ugens gæsteoptræden: Mette og Kandis
At Brügger er optaget af statsministeren på scenen med Kandis-Johnny, hvor de sang Tarzan Mama Mia, er sådan set forståelig nok, og han er ikke alene.
Mette Frederiksen afviser, at hun er i valgkamp, og så bliver hun pludselig inviteret på scenen med et publikum bestående af kernevælgere fra Socialdemokraternes nye hovedpine, Danmarksdemokraterne.
Og hvis du i dine københavnske saloner skulle have glemt, hvad Kandis er for et fænomen, så læs, eller genlæs Kforums dækning af dokumentarfilmen om bandet, der blev vist på DR tidligere på året.
Ugens maskefald: Danmark slår op med Simon Spies
Og nu vi er ved dokumentarfilm på DR. Statsradiofonien viste i ugens løb dokumentaren
Spies og morgenbolledamerne om det excentriske ikon Simon Spies, hvilken var tilgængelig på streaming fra søndag.
Ordet “morgenbolledamer”, der indtil denne uge mest blev set som en sproglig finurlighed, ændrede på få timer betydning, da det stod klart, at der var tale om unge kvinder og piger ned til 15 år.
Dagbladet Information sammenfattede denne ændrede betydning i en leder betitlet Han var et ikon for den folkelige hedonisme, og han var overgrebsmand, og vi elskede ham indtil for nylig
Men hvad stiller vi generelt op, når fortidens ikoner bliver demaskeret som svumpukler. Den problemstilling adresserede etikprofessor Jesper Ryberg her på Kforum:
“DR-dokumentaren “Spies og morgenbolledamerne” har fået flere folk til endnu engang at finde det klassiske “det var en anden tid”-argument frem. Men holder dette argument overhovedet, eller er det blot et tegn på intellektuel dovenskab. Sådan laver du en etisk vurdering af fortidens handlinger.”
Og hvad siger Janni Spies så til hele maskefaldet? Ingenting, hvilket ifølge Informations sladderspalte har gjort Se & Hør “skumlende forbitret”.
Og så har vi ikke engang nævnt Simons Spies’ tidligere informationschef, Carl Bjerredahl.
Ugens medarbejder: Emma Flores fra Bogotá
“Vi kan i hvert fald fastslå, at denne Emma Flores er lidt af en blæksprutte og kandidat til årets medarbejder, der fra Bogotá tilsyneladende varetager både kunde- og pressekontakt på vegne af CanopyLAB. Og så endda på dansk.”
Hvem er hun, og hvorfor kan ingen medier få fat i hende?
Ugens danser: Sanna Marin
Mad moves fra Finlands statsminister, hvilke placerer hende i kategori med Volodymyr Zelenskyj og et mulehår foran AOC og Justin Trudeau.
Men det er ikke kun fest og løjer. Der står politisk kapital på højkant.
Jo bedre du er til at danse, jo mere magtfuld er du, og omvendt. For med et omskrevet citat: If you can’t dance nobody wants to be part of your revolution.
Kforums dansematrix.
Ugens genganger: Barbara Bertelsen svæver stadig over dansk politik
Det blev til et gult kort. Tilskuerrækkerne mener til gengæld, der var direkte rødt, og kræver, at dommeren konsulterer VAR.