Danmarkshistorien til debat

Det er ikke kun vinderne, der skriver historien, men også de medier, der formidler den. Det kan være vanskeligt at samle et helt land under et fælles "vi". Ikke desto mindre er der mange, der forsøger — og nogle, der fejler.
Hvem bestemmer, hvad der skal være "vores" historie? Kilde: Statens Museum for Kunst/C.A. Lorentzen.
Hvem bestemmer, hvad der skal være "vores" historie? Kilde: Statens Museum for Kunst/C.A. Lorentzen.
Debatten var ophedet i medierne i ugen efter DR1 havde sendt deres 10. og sidste afsnit af Historien om Danmark. Afsnittet behandlede ofte omstridte emner som besættelsestiden, kommunismen under den kolde krig samt politik og politikere i den tidsmæssigt nære fortid.
 
Det var i udpræget grad en fortolkningsdiskussion om fortiden, der udspillede sig i kølvandet på afslutningen af DR1’s store og dyre historiesatsning. Det var dels fremstillingen af de udvalgte fortider, og dels fraværet af fortider, der blev diskuteret – altså kort sagt DR’s til- og fravalg i deres tilrettelæggelse af en danmarkshistorie.
 
Det startede godt for DR's 'Historien om Danmark', men allersidste afsnit fik en noget blandet modtagelse. Kilde: DR Handout.
 
Det var en diskussion om ”what about-ism” – altså om hvad der også burde have været med eller været fremstillet mere nuanceret – som det også blev bemærket i P1’s tre timer lange radioprogram Historie-marathon: Danmark i det 20. århundrede, der ryddede radiosendefladen lørdagen efter DR1’s 10. afsnit.
 
Til gengæld blev der hverken i P1’s historiemarathon eller i debatten i øvrigt for alvor taget livtag med spørgsmålet om, hvorfor det kan være så omstridt og følelsesbetændt at formidle danmarkshistorie.
 
Hvem er "vi", og hvad er dansk?
Danmarkshistorier er omstridte, fordi de traditionelt fortælles i vi-form og som en historie om Danmark fortalt af en dansker til danskere – præcis som Lars Mikkelsen gjorde det i introduktionen til Historien om Danmark:
 
”Dette er historien om Danmark. Om hvordan et land blev til et land. Og et folk til et folk. Det er fortællingen om en nation, der har oplevet både svimlende storhed og totalt forfald. Gennem krig og kærlighed, fattigdom og velfærd, enevælde og demokrati. Alt det, der har formet det Danmark, vi kender i dag. Det er vores historie.”
 
Men op gennem det 21. århundrede har der netop udspillet sig en indædt værdikamp om, hvad det vil sige at være dansk, hvem der egentlig er danskere, eller hvornår man er rigtig dansk eller "dansk nok".
 
Derfor er det ikke bare god underholdning eller oplysning til folket, når der fortælles danmarkshistorie. Det er en identitets- og erindringspolitisk slagmark aktualiseret af en nutidig værdikamp, og det udstiller spørgsmålet, om det overhovedet giver mening at tale om et kollektivt og konsensuspræget ”vi”.
 
Fortiden er moderne
Historien om Danmark er ikke den eneste populærhistoriske fremstilling af danmarkshistorie, der er for tiden. Vi ser i disse år en sand bølge af forskellige danmarkshistorieprojekter, som formidles gennem både museumsudstillinger, podcasts, kortspil, brætspil, elektroniske spil, musikalbum, tv-serier og bogserier.
 
Sigurd Barrett fortæller danmarkshistorie fra istiden og frem til i dag til børn gennem både spil, musik, tv-programmer på Ramasjang, bøger og ved liveshows.
 
Sigurd Barrett i "Alt om Luther på 60 Minutter" i Frihavnskirken på Østerbro. Kilde: Ritzau/Per Lange.
 
Kongerækken er en podcast, hvor, udover Danmarks konger, også reformationen, Danmarks krige og andre traditionelle historiske emner tages under kærlig og kæk behandling. Serien er blevet så populær, at personerne bag har udviklet spillet Kongekort og er påbegyndt en bogserie om kongerne og de få dronninger i den danske tronfølgerække.
 
Aarhus Universitetsforlag har i år også taget hul på en bogserie, nemlig 100 danmarkshistorier, der kommer til at bestå af 100 bøger om væsentlige danske begivenheder. Bogserien følger ikke en kronologi, men hver måned skal der udkomme en ny bog i serien. Indtil videre er der udkommet Fri porno 1969, Grundloven 1849, Industri på udstilling 1888 og Gudhjemtid 1894.
 
Historier om Danmark er et tværgående projekt mellem DR, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen. DR1’s tv-serie Historien om Danmark er blot et af initiativerne i projektet. Derudover er en række andre kulturinstitutioner en del af Historier om Danmark, så der både formidles og indsamles danmarkshistorier på mange museer, arkiver, biblioteker og foreninger i 2017 – og på mange forskellige måder.
 
Erindring og historiebrug
Det er før blevet sagt, at hver generation bør have sin danmarkshistorie. Men det, vi er vidne til i disse år, er på én gang både danmarkshistorier på mange forskellige måder til alle generationer og på tværs af generationer. Det store og forskelligartede udbud i danmarkshistorier hænger muligvis netop sammen med, at den aktuelle værdikamp om danskhed har ansporet til en interesse for at formidle danmarkshistorier.
 
Netop den fornyede interesse for danmarkshistorier var genstand for et seminar på Roskilde Universitet d. 17. november arrangeret af forskningsgruppen Erindring og historiebrug.
 
Tanken bag seminaret var at bruge debatten om Historien om Danmark som trædesten til at diskutere danmarkshistorie som genre. Krudtrøgen har lagt sig, men debatten er frisk i hukommelsen og viser med al ønskelig tydelighed, at danmarkshistorier kan bringe sindene i kog.
 
Spørgsmålene var: Hvorfor får vi disse danmarkshistorier i 2017? Hvilke dele af fortiden trækkes frem, og hvordan formidler man danmarkshistorier i dag?
 
På vej mod et nyt "vi"
På seminaret udspillede diskussionen sig mellem formidlere af de forskellige danmarkshistorier og historieforskere. Oplæg fra DR1’s Historien om Danmark, forstadsmuseet Kroppedals udstilling 99xVSTGN – 15.000 års danmarkshistorie på Vestegnen, indvandringshistorie i Danmark fra 1960’erne og frem som led i Aarhus Universitetsforlags 100 danmarkshistorier og Kongerækken på podcast, illustrerede med deres spejlinger i hinanden, hvor forskellige danmarkshistorier kan være både i indhold, formidlingsformer og i deres identitetspolitiske sigte.
 
Det kommer især til syne, når man ser på, hvem der er inkluderet i de forskellige danmarkshistoriske projekter. Kroppedal Museums udstillingsprojekt, hvor knap halvdelen af udstillingens genstande er indsamlet blandt Vestegnens nutidige borgere (23 % af borgene har anden etnisk baggrund end dansk), og Aarhus Universitetsforlags kommende bogudgivelse om, hvordan indvandrere i 1960-70’erne bliver en del af velfærdsstaten, arbejder eksplicit med et bredt inkluderende og mangfoldigt ”vi”.
 
Det udløste til gengæld et kollektivt forarget host i salen, da en af manuskriptforfatterne på DR’s Historien om Danmark forklarede, at Grønland er helt udeladt i tv-serien, fordi det ikke interesserer seerne. Det peger på et meget snævert ”vi”, når ikke engang de danske statsborgere på Grønland er inkluderet.
 
Når DR's 'Historien om Danmark' bevidst fravælger Grønland i skildringen af danmarkshistorien, er der ikke længere tale om et inkluderende, kollektivt "vi". Kilde: Scanpix/ Linda Kastrup.
 
Hans Erik Havsteen og Anders Olling (personerne bag Kongerækken) berørte også implicit, hvordan den nutidige værdikamp spiller ind på deres danmarkshistorie. De argumenterede bl.a. for, at emner som kongerækken ikke nødvendigvis behøver at være sølet ind i nationalromantik, men også kan være gode fortællinger leveret med humor og ironi. De forsøgte med deres udtalelser velsagtens at undgå at blive spændt for en bestemt politisk vogn med deres danmarkshistorieprojekt.
 
Der deltog ca. 100 personer i seminaret – primært historikere ansat på gymnasier, museer og universiteter samt studerende. Det store fremmøde understreger, at der er en interesse for at diskutere og stille spørgsmål til de mange nye danmarkshistorier. Det samme gør også den debat om Historien om Danmark, der lige er stilnet af.
 
Vi bør møde danmarkshistorier ved også at stille spørgsmål ved deres værdimæssige og identitetspolitiske sigte og ikke kun ved at fortabe os i, hvordan fortider fortolkes og formidles. Derved bliver det ikke kun diskussioner om fortid for fortiders skyld, men også et bidrag til aktuelle diskussioner om medborgerskab og demokrati, der understreger historiens nutidige betydning og brugbarhed.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også