Folk, der kan skrive, om folk, der kan skrive

Opgaven var helt enkelt at sende 7-10 linjer ind til redaktionen med navnene på de skribenter, der har inspireret og rørt de skribenter, vi på redaktionen synes, skriver godt. Det er der kommet en lille skattekiste af gode navne og fortællinger ud af. Læs med her, og find din nye yndlingsskribent.

Morten Ebbe Juul Nielsen, ph.d., associate professor:

Søren Ulrik Thomsen skriver knusende krystalklart

“Det er et valg så oplagt, at det må kaldes banalt, men jeg er kisteglad for Søren Ulrik Thomsens essays. Sproget er knusende krystalklart og taler på den ene side aldrig ned til dig, på den anden side er det heller aldrig unødigt akademisk eller højtravende – selvom det sikkert ikke er alle elektrikerlærlinge, der umiddelbart genkender en frase som versunkenes Kulturgut.”

Kristian Bang Foss’ omgang med sproget er suverænt

“En anden, der kan skrive, så jeg falder bagover, er forfatteren Kristian Bang Foss. Jeg er ikke litterat og savner derfor et præcist sprog for, hvorfor Foss' omgang med sproget er så suverænt, men – lidt ligesom med Thomsen – så rammer Foss for mig et sweetspot mellem det sprogligt for flade og det sprogligt for opstyltede og selvsmagende. Kunne jeg skrive kvart så godt som nogen af dem, ville jeg være lykkelig.”

Annegrethe Rasmussen, chefredaktør for POV:

Lea Korsgaards artikler er gennemsyrede af både dannelse og viden

“Zetland er ikke et medie, der umiddelbart taler til mig. Tonen er for salvelsesfuld. Men deres bestyrelsesformand, Lea Korsgaard, skriver vildt godt. Lea Korsgaards bedste artikler er gennemsyrede af både dannelse og viden samtidig med, at hun ofte elegant formår at binde personlige refleksioner og oplevelser sammen med de mere principielle budskaber – overraskende nok netop uden at prædike. Hende læser jeg altid gerne.”

Peter Wivel og Poul Arnedal – to af Danmarks suverænt bedst skrivende journalister

“I den anden ende af aldersspektret så at sige vil jeg fremhæve to af Danmarks suverænt bedst skrivende journalister, som jeg selv har været fangirl af i hele min journalistiske karriere: Peter Wivel, Politikens emeritus correspondent-at-large, og Poul Arnedal, POV’s portrætredaktør. De har begge rundet de 70 år, men hvis man nogensinde kommer blot i nærheden af at skrive, som de gør, skal man være glad. Peter er Danmarks mest belæste og smukkest skrivende journalist; altid bliver man klogere af at læse ham. Og Poul er dronningerigets bedste portrætskribent inden for erhvervsjournalistikken – sprudlende morsom og altid i stand til at levere en original vinkel.”

Noa Redington, debattør:

Søs Marie Serup skriver klart, præcist og med et glimt i øjet

“Søs Marie Serup (politisk kommentator og direktør i BY SERUP, red.) kan noget, de færreste kan. Nemlig skrive klart og præcist. Og alligevel med et glimt i øjet og respekt for den sproglige musikalitet. Og nej, at skrive for B.T. er på ingen måde let. Ingen genveje bag studentikose sprogkranse, ingen platte tricks og bandbuller – det er jo en del af Berlingske Officinet, og hele familien skal kunne læse med. Søs skriver, så det synger. Bare læs hendes bøger! Hun burde faktisk skrive nogle flere.”

Kristian Ditlev Jensen, forfatter, journalist og præst:

Georg Metz er “rokokoskribent”

“Lige siden jeg var studerende, har jeg elsket at støde på tekster og især klummer af Georg Metz fra Information. Ekstra Bladets slyngelstue kaldte ham engang for “rokokoskribent”, og det er uhyre præcist, for han er virkelig en af Danmarks største og mest egensindige stilister.”

Jørgen Leth – så Jørgen Lethsk, at det gør ondt

“En anden skribent, som jeg vil fremhæve, er Jørgen Leth. Han har en gennemgående stemme, som er genkendelig ud fra ganske få linjer. Jeg fik engang en mail med en kort hilsen fra ham. Den var så Jørgen Lethsk, at det gjorde ondt.”

Henrik Dahl – analytisk og klart formidlende

“Af nyere tilkomne stemmer bør man nævne Henrik Dahl (folketingsmedlem for Liberal Alliance, red.), som skriver analytisk og klart formidlende i én bevægelse. Han macheter sig igennem woke-junglens vildtvoksende påstande, så man kan se en vej ud.”

Henrik Dahl, forfatter og folketingspolitiker:

Foto: Steen Brogaard

Roland Barthes og Hans-Jørgen Nielsen – all-time favoritter

“Mine all-time favoritter som essayister er Roland Barthes og Hans-Jørgen Nielsen. Da jeg var ung, øvede jeg mig virkelig seriøst i at skrive som dem – selvom det aldrig lykkedes. De har et vid og en lethed, der er helt uforlignelig samtidig med, at de holder et højt, fagligt niveau og argumenterer med stringens.”

Frederik Stjernfelt for sin sproglige elegance

“Blandt de nulevende sætter jeg stor pris på Frederik Stjernfelt (professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet, red.), fordi han har noget af den samme sproglige elegance samtidig med, at han ikke sælger ud af stringens og faglighed.”

Jon Hustads indledninger

Den sidste, jeg vil nævne, er (blandt andet) Weekendavisens Jon Hustad. Hans bog om Winston Churchill er fremragende, men en anelse undervurderet. Hans ugentlige bidrag til Weekendavisen læser jeg altid. Uanset emnet. En af de ting, man skal lægge mærke til ved Jon Hustad, er hans indledninger. Der er meget få, der er lige så gode, som han er.”

Niels Ivar Larsen, journalist på Information:

Katja Kvaales gammelmodige gloser

“Jeg holder meget af at læse Weekendavisens Katja Kvaale for hendes unikke treklang af lysende, drillende vid, faible for gammelmodige gloser og sylespidst intellekt.”

Dan Turèll og mediefrikadellen Henrik Palle

“Politikens Henrik Palle er en mediefrikadelle, jeg slet ikke kan få nok af, måske fordi han så dygtigt har indoptaget causøren. Dan Turèlls fraseringer og referencer uden at blive til ren epigon.”

David Rehling, som vi savner

“På min egen avis savner jeg hver dag den blændende stilist David Rehling, der altid var ved at knække sammen i hæse grin over sine egne vittigheder og verdens generelle dårskab – spruttende boblede hans overskud af humør og humor over i hans i øvrigt raffinerede analytiske sprogbeherskelse. På Information savner vi alle David, der alt for tidligt døde i juni i år.”

Tonny Vorm, forfatter, oversætter og litteraturanmelder ved Information:

Foto: Berit Lund

Bo Green Jensen, Janet Maslin og Sid Lowes

“Bo Green Jensens filmanmeldelser har en kvalitet, der stadig kan få mig til at klippe dem ud af Weekendavisen og gemme dem. Han er en stor inspiration. Desværre anmelder han ikke amerikansk litteratur længere, så her læser jeg mest New York Times og særligt Janet Maslin, der skriver flydende og reflekterende. Desuden elsker jeg Sid Lowes skarpe analyser af spansk fodbold i The Guardian.”

Kresten Schultz Jørgensen, kommunikationsrådgiver og stifter af Oxymoron Communications

Bjørn Bredal kan beskrive politik og samfund med poesiens pensel

“Bjørn Bredal! Jeg har altid, det vil sige, siden jeg begyndte at læse aviser som 10-årig, læst de store skribenter, der engang fyldte Politiken – Bettina Heltberg, Claes Kastholm, Niels Barfoed. Masser af mennesker har bare holdninger. Masser kan den enkle disciplin at klynge modparten op på væggen og skyde sarkastiske dartpile efter vedkommende. Det er så nemt og så banalt at være hård og sarkastisk. De store essayister kan beskrive politik og samfund med poesiens pensel. En mand som Bjørn Bredal skriver aldrig bare om fx politik eller sit eget private liv. Han trækker på en åre af skønlitterære virkemidler, poetiske rytmer og eksistentiel visdom. Det kan mærkes i prosaen, også i en daglig klumme om en metrotur. Hvis jeg skal nævne én helt i dag, er det Bjørn. Når han skriver en klumme eller anmeldelse i Politiken, læser jeg den og smider skrigeballonerne ad helvede til.”

Anne Sofie Allarp, forfatter og journalist:

Foto: Nicolas Tobias Følsgaard, for Alpha Forlag

Ditte Giese, Jakob Nielsen og Timme Bisgaard Munk

“Den imponerende og formidable Ditte Giese kan få mig til både at græde og klukle. Det er der ikke mange, der kan. Derudover vil jeg pege på Kforums egen Timme Bisgaard Munk og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, som to skribenter, jeg altid finder inspiration i.”

Holger Dahl, arkitekturredaktør på Weekendavisen:

Foto: Søren Bidstrup

Peter Dürrfelds skakspalter

“For mig er det flow og rytme, der er vigtigst, når jeg læser. Nogle skribenter kan skrive, så teksten nærmest læser sig selv. Med et roligt, rytmisk åndedrag, der er genkendeligt som et stykke musik.

Jeg samler ikke på eksempler, men jeg husker stadig, hvordan Peter Dürrfelds skakspalter i Information fik mig til at læse om skak hver lørdag i begyndelsen af 1980’erne – også selvom jeg dårligt nok kendte spillets regler.”

Bo Green Jensens anmeldelser og erindringer

“På samme måde har jeg det med Bo Green Jensens anmeldelser og erindringer i Weekendavisen. Når han fortæller om filmfestivalen i Cannes, er det som at være der selv, og man føler næsten, man har set de film, han skriver om. Og når han fortæller om sit liv og sine døtre og skilsmisser og nye ægteskaber, læser man roligt anfægtet med. Det er ganske små, ukrukkede tekster, der netop har en tusmørk ro i deres flow, der passer til deres aura af moden resignation.”

Joakim Jakobsens beskrivelse af et angreb

“Og endelig vil jeg fremhæve Joakim Jakobsen, der i Tynd Luft formåede at genoplive hele det danske VM i 1986 på en måde, der gjorde enhver både begejstret og klogere. At kunne beskrive et fodboldangreb i detaljer, så man faktisk kan se det for sig, er en svær og sjælden kunst.”

Ditte Giese, forfatter, podcaster og kulturjournalist på Heartbeats:

Amalie Langballe er skarp

“Jeg er for nylig skiftet til Weekendavisen og Berlingske efter et langt liv som Politiken- og Informationslæser. Ikke fordi jeg pludselig stemmer borgerligt, men jeg vil anbefale alle danskere, der læser aviser, at skifte engang imellem. Så jeg vil sige, at Amalie Langballe, der skriver freelance for WA, er en virkelig skarp anmelder og analytiker. “

Marie Carsten Pedersen og Torben Sangild

Hos Zetland vil jeg gerne fremhæve Marie Carsten Pedersen som en betragter og formidler af vores populærkultur og samtid, og så skal jeg også helst læse alt, hvad Torben Sangild sender ud i verden, om det er podcast, longreads eller bare et tweet.”

Torben Sangild, forfatter, anmelder og kulturforsker:

Søren Ulrik Thomsen skriver skarpt som en piskesnert

“Jeg er nødt til at sige Søren Ulrik Thomsen, som ud over at være en fremragende digter også er Danmarks bedste essayist. Han skriver dialektisk og nuanceret, men skarpt som en piskesnert i et sprog, hvor hvert eneste ord er velovervejet. Han burde være et forbillede for os alle; han er det i hvert fald for mig. Han giver sig tid, og som forfatter kan han tillade sig at give sig tid. Når jeg bliver dygtig nok, vil jeg skrive en tekst, der smælder så nænsomt som et essay af Søren Ulrik Thomsen. Indtil da må jeg overholde mine deadlines.”

Maria Brus, journalist og redaktør for sociale medier og community på Femina:

Kilde: Marie Hald

Jia Tolentino om internet og ungdomskultur

“Jeg vender altid tilbage til den amerikanske journalist Jia Tolentino fra The New Yorker. Hun skriver knivskarpt om internet, ungdomskultur og det at være kvinde anno 2020’erne. Jeg elsker hende for at tage unge kvinder seriøst som få. Læs for eksempel hendes undersøgelse af Instagramansigtet.”

Idolet Tom Chiarella

“Engang hang der en note over mit skrivebord, hvor der stod, at når jeg blev voksen, ville jeg være som Tom Chiarella. Han har et fuldstændigt overlegent greb om sproget og de mennesker, han skriver om. Læs fx hans essay My Education. Eller indledningen på hans artikel om legaliseret marihuana: For some reason, I live in rural west-central Indiana.”

Andreas Thorsen har stemme

Herhjemme kan jeg blive helt væk i tekster fra Andreas Thorsen fra Zetland. Altså væk på den måde, hvor man et øjeblik glemmer at doom-scrolle og tjekke mails og svare på en Instagram-story i samme ombæring. Hans stemme er så meget hans egen, og jeg stjæler gerne og skamløst fra ham, når jeg kan. Man kan for eksempel læse hans glimrende artikel om, hvem vi egentlig er som mennesker.”

Mette Kirstine Goddiksen, journalist:

“At skrive godt handler både om at sætte ord og tegn sammen på en medrivende, ubesværet måde – men mindst lige så meget om at være en god iagttager, der kan gennemskue sig selv og de andre.”

Knud Romer mestrer det hele

“Som en mejetærsker cutter han hykleri og bullshit ned i jordhøjde, så vi andre igen kan overskue landskabet. Han mestrer om nogen det vigtigste fortællerråd ”show – don’t tell”. Som når han samler sin egen barndoms skam og kultursplittelse mellem Falster-bønder og de hadede tyskere, forkerthedsfølelse, forstillelse, børns endeløse loyalitet og beskyttertrang over for deres forældre og skolegårdens nådesløse hakkeorden i ét eneste rammende eksempel:

”Der var noget galt – det kunne jeg tydeligt mærke – og de begyndte at sladre og grine af mig og flytte sig fra bordet, når der var spisefrikvarter. Jeg vidste ikke hvorfor og gjorde mit bedste for at passe ind, men det blev værre og værre, indtil der endelig var en, som pegede og sagde det ligeud. Det var skinkemaden – i stedet for at være skåret over på langs med en skorpe på hver halve rundtenom, var den skåret over på tværs med skorper i begge ender – og sådan gjorde man ikke i Danmark. Mor skar brødet, som hun var vant til fra Tyskland, og jeg kunne ikke få mig selv til at sige det til hende. Jeg gik i skole med den forkerte skinkemad og tyggede mig gennem spisefrikvarteret, og efter et stykke tid tog jeg den slet ikke op af tasken mere”.

(fra Den som blinker er bange for døden af Knud Romer)

Vincent Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier:

Foto: Sif Meincke

Karen Blixen leverer præcis poesi

“Karen Blixen – aka Isak Dinesen, aka Pierre Andrezel, aka Tania Blixen, aka Osceola – er i stand til at formulere sig kort, klart, koncist og kompliceret på én og samme gang. Et ganske særligt talent, hun er i stand til at udøve på både engelsk og dansk: I Seven Gothic Tales (1934) hedder det sig: “Truth is for tailors and shoemakers. ... on the contrary, [I have always] held that the Lord has a penchant for masquerades.” Således lyder selvsamme i Syv fantastiske fortællinger (1935) : "„Sandheden er for Skomagere og Skræddere, … „tværtimod [har jeg altid] været af den Formening, at Herren har en Svaghed for Maskerade“. Præcis poesi med underfundig humor, enhver fantasifuld formalist forguder.”

Peter Bro, professor Center for Journalistik:

Foto: Filip Wallberg

Sprogekvilibristen Anne Sophie Hermansen

"Anne Sophia Hermansen må være født i et andet århundrede end jeg. Sådan tænker jeg ofte, når jeg læser hendes klummer, opslag og andre tekster. Men hun er en sprogekvilibrist, der udfordrer hævdvundne præmisser, og vinkler med dødsforagt på selv de vanskeligste synspunkter. Hende nyder og udfordres jeg af at læse.

Line Vaaben kan noget særligt

Herhjemme er vi velsignet med flere virkelig skarpe fortællende journalister, men Line Vaaben kan noget særligt. Både i forhold til at finde nye historier og formidle dem på fængende, sansemættende måder. Lyden af pacemakeren på ligkirkegården i North Carolina fylder stadig hos mig. At hun deler generøst ud af værktøjskassen – læs eksempelvis ”Fortællingernes tid” fra 2019 – betyder også noget for mig som underviser.

”The Talk of the Town”

Endelig er der ugens yndlingslæsning. I år 2000 tilbragte jeg et livgivende semester på Columbia University i New York, og det startede et kærligheds- og afhængighedsforhold, som har glædet abonnementsafdelingen hos The New Yorker lige siden. Magasinets noter, i ”The Talk of the Town”, må være verdens mest velskrevne, og deres reportager, features og anmeldelser koster mig masser af lykkelig læsetid. Hver uge."