Socialdemokratiets kampagne for dummies
Mette in Denmark

Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen lancerer ny kampagne, der fremhæver Danmark som den bedste danske opfindelse af alle.

Du tænker måske, at højtaleren eller tørbatteriet er den største danske opfindelse? Eller måske insulinen, stomi-posen eller legoklodserne? Det er bestemt også solide bud, men Socialdemokratiet har med Mette Frederiksen i spidsen konkluderet, at Danmarks bedste opfindelse er Danmark. Socialdemokratiet har set lyset.
Med Danmark mener Mette Frederiksen arketypen DANMARK: kombinationen af Retfærdighed, Ansvarlighed, Fællesskabsfølelsen, den Store Tillid til hinanden samt de Lige Muligheder for os alle. Så denne selvindsigt klæbes nu stilfærdigt op på samtlige reklamesøjler rundt omkring hele andedammen som en beskyttende mur mod verden udenfor.
 
"Alt det, vi har sammen, er jo ikke kommet af sig selv. Vi skal arbejde for det". Bliv klogere på kampagnen her.
 
Danmark som vores bedste opfindelse. Det breder sig ud: fladlandet, hvor Sokrates og Platon for første gang satte ord på retfærdighedsbegrebet, hvor senere fynboen Alexander den Store tilbød en slagen østerlandsk konge sit venskab. Den danske tanke om universelt broderskab, som det stod verden frit for at annektere og bære videre.
 
Danmarks urtanke om, at Alle Mennesker Er Født Lige spredte sig ud over grænserne og inspirerede blandt andre Polybios til Romerrigets Res Publica og dermed et suverænt verdensrige med styr på ”checks and balances”, som det den dag i dag hedder på godt dansk.
 
Ansvarlighed er også en del af den danske opfindsomhed og blev straks oversat til ”responsabilis” på latin, så andre mennesker syd for Lillebælt også kunne få glæde af at kunne stå på mål for deres handlinger.
 
Det første dokumenterede danske fællesskab var i øvrigt The Fenwick Weavers’ Society og senere den første brugsforening i syd-sjællandske Rockdale, hvor reglerne for solidarisk deling af goderne blev nedskrevet og udbredt fra Danmark til resten af verden.
 
Sidst, men ikke mindst, fik Danmark også Retten til Lige Muligheder for Alle flettet elegant ind i den amerikanske forfatning. En forfatning, der blev grundlag og udgangspunkt for al lovgivning og al myndighedsudøvelse på føderalt niveau i USA.
 
Henrik, Daniela, Christian, Malene og Anita giver deres bud på, hvorfor Danmark er et af verdens bedste samfund.
 
Men det er ikke en selvfølge, at vi er et af verdens allerbedste samfund, understreger Mette Frederiksen alvorligt fra alle Danmarks plakatsøjler og skærme. Vi skal også huske at arbejde hårdt for det hver eneste dag. Så vi kan forblive fortrøstningsfuldt padlende i andedammen med troen på vores nationale suverænitet i behold, mens den udanske verden genopfinder sig derude omkring os.

Relaterede artikler

Vi venter stadig, Mette - Mette Frederiksen er ny S-missionær for det gamle arbejderparti. Nu ansætter hun 13 nye folk, som skal gøre hende til la...
Taber Mette på sin tavshed? - I årtier har politisk kommunikation sagt, at vejen til at sætte og vinde dagsordener går gennem proaktivitet, klare mark...
Politisk nostalgi i risikosamfundet - Fra Moskva til Istanbul. Fra Christiansborg til Washington – politisk nostalgi er blevet en dominerende og disruptiv kra...
Reformliderlige speltmødre - Det Radikale Venstre er kommet med en ny kampagne. Den ligger lidt op ad Politikens "feministisk bøsseævl"-kampagne fra ...
Troværdig kommunikation efter Trump - Autenticitetszonen er blevet udvidet: Brugt rigtigt kan grovheder, løgne og direkte amoral styrke en politisk kandidat. ...
Megahyggeligt Matador-medløberi? - Generelt kan man godt sige, at Løkke med Matador-talen fortsætter en linje, der er at tale sig selv op som hele nationen...
Jeg gør det, hvis du gør det - Kan man få studerende til at bruge cykelhjelm, selvom de synes, at den er kikset, dyr og stikker ud fra mængden på den u...
Tænd på din tandlægetid - Det er ikke sexet. Det koster penge, men før var det gratis. Du mærker konsekvenserne, hvis du springer det over, men fo...
Er tillid en socialdemokratisk opfindelse? - ”Den bedste danske opfindelse er Danmark”, hedder en storstilet kampagne fra Danmarks største parti – Socialdemokratiet....
Fordansket danskhed overalt - Carlsberg gør det. DONG Energy, som nu hedder Ørsted, gør det. Arla har gjort det længe. En butiksmedarbejder fra Irma g...
Mette Frederiksens gigantiske selvmål - Mette Frederiksen kan næppe danne en bred regering baseret på Dansk Folkeparti efter næste valg. Derfor kan dronningerun...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

45 JOB

Grafisk Designer

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationskonsulent

Frist: 22. marts kl. 12.00

Konsulent til kommunikation

Frist: 11. april

Studentermedhjælper

Frist: 14. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.