Hvem kom godt ud over rampen med sine budskaber? Og hvem gjorde sig mere uheldigt bemærket?

 

Det vurderer tre skarpe kommunikatører hver dag frem til valget, hvor Kforum spørger dem, hvad gårsdagens vinder- og tabersag var i disciplinen politisk kommunikation. 

 

BENNY DAMSGAARD, SELVSTÆNDIG PUBLIC AFFAIRS- OG KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER SAMT TIDLIGERE KOMMUNIKATIONSCHEF HOS KONSERVATIVE

Tabersag: Varmehjælpspuljen, som blev ædt op af administration

 

Regeringen havde afsat 100 mio. kr. til ekstraordinær varmehjælp til udsatte danskere. Problemet er bare, at kun 1,1 mio. kr. er kommet ud til udsatte borgere, og af dem er 15 pct. gået til administration, da staten kræver en revisionserklæring, før den udbetaler midler.

 

Kravene for at få andel i midlerne er endda også ekstremt stramme. Man må f.eks. ikke have "unødvendige" udgifter til f.eks. en ulykkesforsikring eller gældsafvikling, hvis man skal komme i betragtning til hjælpen. Noget, der ellers normalt betragtes som klog opførsel, men åbenbart ikke her.

 

Et klassisk eksempel på, hvor svært det er at hjælpe udsatte danskere i et gennemreguleret samfund som det danske, hvor der er rigtigt langt fra bureaukratiet på Slotsholmen til de udsatte danskere, som ikke kan betale deres regninger.

 

En rigtigt træls sag, som det er svært at forklare, en uge før et valg!

 

Vindersag: Arne-pensionen 2.0: Socialdemokratiets pulje til mere løn til offentligt ansatte

 

Kernen i Socialdemokratiets 2019-valgkamp var løftet om Arne-pensionen. Et løfte, der effektivt satte VLAK-regeringen i defensiven, knækkede det sidste af ryggen på Dansk Folkeparti og gik direkte ind i hjertet på de afgørende vælger ude i Produktionsdanmark.

 

I denne valgkamp har Socialdemokratiet indtil nu manglet et lige så effektivt våben. Der har været masser af politik på hylderne, men ikke noget med en så let forståelig og effektiv fortælling som Arne-pensionen.

 

Udspillet onsdag om en ekstra lønpulje til bestemte grupper af offentligt ansatte har potentialet til at blive denne valgkamps Arne-pension. Udfordringerne i forslaget er dog mange. Pengene kommer først i 2024 og skal inden da fordeles af en trepartsaftale. Det kan næsten ikke undgå at give kritik fra de grupper, der ikke får del i pengene.

 

Uanset de mange faldgruber i forslaget er det nu klart, hvad resten af valgkampen kommer til at handle om. Det er godt tænkt og flot eksekveret.

 

ALEXANDER GRANDT PETERSEN, PUBLIC AFFAIRS-RÅDGIVER I PRIMETIME OG TIDLIGERE FORMAND FOR DSU SAMT MEDLEM AF FOLKETINGET FOR S

 

Tabersag: Valgkampens første kritik af indholdet i Løkkes politik

 

En række offentlige fagforbund var i går leveringsdygtige i valgkampens første substantielle kritik af Løkkes politik. Indtil videre har Venstre og socialdemokraterne mest kritiseret ham for at fedtspille. En slags bogstavsfrygt, hvor Løkke-vælgerne skulle blive så skræmte af udsigten til enten Mette Frederiksen eller Jakob Ellemann som statsminister, at de vil lade være med at stemme på Løkke. Imens har Løkke talt politik.

 

Nu bliver Moderaterne så endelig udfordret på indholdet, og det handler om forslaget om borgerpligt, hvor unge fra alle samfundets lag skal ud at gøre nytte i velfærden. Det vil selvfølgelig tage tid fra velfærdsmedarbejderne, som nu skal bruge tid på at sætte de unge ind i, hvordan man vasker lagner eller varmer modermælkserstatning – hvert halve år kommer der en ny, som skal læres op. Man kan undre sig over, at kritikken ikke er endnu hårdere, for hvad koster det egentlig? Hvor mange halvsløve teenagere går der på én sosu? Tre teenagere eller en uddannet sosu-assistent? Hvad vælger du? Eller hvor stor en lønstigning kunne sygeplejerskerne have fået for de unge, der skal have 8.000 kroner om måneden for at varme modermælkserstatning. Bliver det en tabersag for Løkke? Kun, hvis de andre partier lægger bogstavlegen på hylden og kommer ind i kampen.

 

Vindersag: Venstres CO2-slinger er en vindersag for de røde

 

Her fem minutter i valgdag er der opstået ganske betydelig tvivl om Venstres holdninger til CO2-afgift på landbruget. Tunge folk som EU-parlamentariker og FT-kandidat Søren Gade, MF’er Kristian Phil Lorenzen og Peter Gæmelke, der er en stor mand i Venstres forretningsudvalg og en tidligere kæmpe i dansk landbrug, advarede i Jyllands-Posten om en CO2-afgift på danskproducerede fødevarer. Det kan de ikke have været glade for på Ellemanns kampagnekontor. Først var der salget af dele af Ørsteds grønne virksomhed, som er svær at forklare vælgerne, hvorfor er en strålende idé midt i krig og angreb på energiforsyningen. Og nu altså ny uro om landbrugets klimabidrag, som har været rød bloks stærkeste angreb over for en Jakob Ellemann, der har skullet høre på Vermund, der råber klimanationalisme, hver gang Mai Villadsen åbner munden. Den tid er forbi, hvor klima kun er noget, knaldrøde vælgere går op i. Skal blå blok nogensinde have en chance, så kan Venstres folk ikke gå rundt og råbe klimanationalisme sammen med Pernille Vermund. 

 

ANNA EBBESEN, SELVSTÆNDIG RÅDGIVER OG TIDLIGERE BL.A. PRESSETJENESTEN HOS DET RADIKALE VENSTRE

 

Vindersag: De gode på SoMe var også gode før

 

Det er tydeligt, at de rigtigt gode på SoMe under valgkampen også var gode før valgkampen. Jacob Mark fra SF er fortsat i samme stil, men har selvfølgelig skruet op, da valget blev udskrevet. Det er samme fine tone, hvor han viser, hvem han er som menneske, og hvad hans værdier er. Han forstår, hvordan Facebook fungerer, og appellerer til likes.

 

Det samme med Lars Boje Matthiesen fra NB. Allerede i første sætning ved man, hvilken reaktion han er ude efter. Og det er ikke hjerter, han appellerer til, det er forargelse. Man kan mærke, han føler for det, han skriver.

 

Begge to er rigtigt gode til at få organisk reach, så de kommer længere ud, selvom de kommer fra mindre partier. Samtidig holder de deres egne dagsordner i stedet for at løbe efter det samme som alle andre. Det kan være svært, for det er let at blive grebet af en stemning i valgkampen.

 

Der er også nogle af de unge på TikTok, der klarer sig godt. Det er godt gået, at de trænger gennem al støjen.

 

Tabersag: Late movers på SoMe

 

Taberne er dem, der først kom i gang med deres forskellige kanaler, da valget blev udskrevet. Alle, som ikke kom i gang i tide med at lære, hvordan man bruger et nyt socialt medie eller for alvor får musik ud af de eksisterende. Det er kikset at øve sig i primetime i stedet for at have lagt lærepengene, før valget blev udskrevet, og få opbygget den base, man jo ved, man har brug for.