7 timer og 16 minutter - hvordan brugte du din medietid?

For nylig udgav DR Medieforskning deres årlige rapport om medieudviklingen i det forgange år. Særligt YouTube vinder indpas i mediebilledet, men også lydmediet rykker på sig. Og i en tid, hvor indhold i stigende grad personaliseres, tegner vores mediebrug også konturerne af et ønske om, at vi alligevel kan opleve det fælles. Her får du en opsamling og guide til hele rapporten.
Mens YouTube, Netflix og sociale medier nærmest har skubbet flow-tv af banen, oplever lydmediet en anden guldalder. Podcasts er især stort blandt unge, men det er stadig god, gammeldags flow-radio, der optager langt størstedelen af lydbilledet.
Mens YouTube, Netflix og sociale medier nærmest har skubbet flow-tv af banen, oplever lydmediet en anden guldalder. Podcasts er især stort blandt unge, men det er stadig god, gammeldags flow-radio, der optager langt størstedelen af lydbilledet.
af Lars K. Jensen

Vi danskere bruger i gennemsnit 7 timer og 16 minutter på medier hver dag. Det er den helt overordnede konklusion i ‘Medieudviklingen 2018’ fra DR Medieforskning. Og selvom det lyder af meget, så er tallet faktisk faldet med en halv time i løbet af de seneste år.

Årsagen til faldet skal blandt andet findes i, at vi er mere effektive. Det kan du læse om i artiklen Danskerne effektiviserer mediebrugen i 2018, hvor du blandt andet kan læse, at vi især er effektive på streamingtjenester. Her er der jo ingen reklamepauser, der ellers kan gøre en i forvejen lang film til en helaftensforestilling.

Lige netop streaming er også interessant, fordi det er den eneste mediekategori, der ikke oplevede en tilbagegang i året, der er gået.


Klik på billedet for at se det i stort format. Kilde: Medieudviklingen 2018.

 

Mastodonten YouTube

Den helt store spiller inden for streaming er YouTube:

“Streamingen foregår for de unge på mange platforme, men især YouTube fylder godt. Faktisk så godt, at en grov tommelfingerregel lyder, at de unges brug af levende billeder er ca. en tredjedel traditionelt tv, en tredjedel streamingtjenester og en tredjedel YouTube – altså lige så meget YouTube som resten af streamingmarkedet til sammen,” står der i rapporten.

Tallene viser med al tydelighed, hvor stor en spiller YouTube er. Tjenesten har 2 milliarder månedlige brugere, og herhjemme er det 68 procent af befolkningen, der dagligt besøger den Google-ejede videoplatform. Ser vi på ugentlig brug, er det 51 procent af os, der ugentligt er forbi YouTube. Enoghalvtres procent. Det er mange.

Ikke overraskende er tallet højere for unge. Fire ud af fem 15-31-årige bruger YouTube ugentligt. YouTube er så populært, at det på verdensplan er den næststørste søgemaskine. Nummer 1 er selvfølgelig moderskibet Google.

Hver dansker ser i gennemsnit 23 minutters indhold på YouTube hver dag. For P3 og DR1 er tallet henholdsvis 13 og 34 minutter.

YouTube bruges dog til meget mere end videoer. 52 procent af de adspurgte svarer, at de bruger tjenesten til at høre musik, og på tredjepladsen finder vi “Se musikvideoer” med 41 procent. Andre populære genrer er underholdning i form af sjove videoer samt “gør det selv”-videoer.

Klik på billedet for at se det i stort format. Kilde: Medieudviklingen 2018.

Ifølge DR Medieforskning er det især opfyldelsen af tre behov, der stiller YouTube stærkt:

  1. Tidsfordriv af både kort- og langvarig karakter.
  2. Praktisk  du kan finde hjælp til alskens problemer; såsom da min PlayStation begyndte at spytte skiverne ud af sig selv. Argh.
  3. YouTube er socialt. Du bliver sat i forbindelse med andre, der deler dine interesser på tværs af tid og sted.

Læs mere i artiklen Du gennemfører aldrig YouTube.

 

Lydmediets anden guldalder

Selvom der er sket meget i vores medieforbrug i den seneste årrække, så er der ifølge DR Medieforskning ikke tale om “år til år-revolutioner”. Således bruges tre af vores fem medieminutter stadig på fjernsyn, radio og print.

Radio er en interessant størrelse, fordi mediet trodsigt holder et flot niveau på de 92-93 procent. Og her taler vi altså god gammeldags flow-radio.

Podcasting er på vej og vokser småt men godt år for år, i 2018 var det 18 procent  eller knap hver femte  der lyttede til podcast ugentligt. Den største fremgang for podcast finder vi hos de yngre danskere. Blandt de 15-31-årige var tallet 31 procent i 2018  en fremgang fra 25 procent i 2017.

DR Medieforskning taler om, at lydmediet befinder sig i starten af sin anden guldalder  den første var fra 1920'erne til midt i 1960'erne, hvor fjernsyn tog over. Udviklingen drives blandt andet af teknologiske landvindinger, der eksempelvis gør det lettere at lytte til podcasts og få læst artikler op, ligesom det bliver spændende at følge den betydning, de smarte assistenter som Google Home får for vores brug af medier.

Læs mere om lyd i artiklen Fremtiden giver lyd fra sig.

 

Facebook går tilbage  især blandt de unge

Hvor det går fremad for lyd, er det gået en smule tilbage for det sociale medie over dem alle, Facebook.

Således falder Facebook-brugen nogle procentpoint til 63 procent daglige brugere, hvilket stadig må siges at være i den pæne ende af skalaen. Arbejder man med (eller for) Facebook, er der dog grund til bekymring, når vi kigger på den yngre målgruppe, de 12-24-årige. Her er der sket et fald fra 81 procent i 2017 til 73 procent i 2018.

Klik på billedet for at se det i stort format. Kilde: Medieudviklingen 2018.

Årsagen til faldet er blandt andet, at vores brug af sociale medier er spredt ud på flere forskellige. Vi skal jo holde vores profiler og venner opdaterede på Facebook, Instagram, Snapchat, Twitter og så videre og så videre.

De sociale medier fylder dog stadig enormt meget i de unge danskeres hverdag. Det kan du blive bekræftet i ved at læse artiklen Relationer styrer unges mediedøgn. Den artikel illustrerer også fint nogle af de udfordringer, som medierne står med i forhold til de unge.

 

Den dårlige samvittighed

Medier og nyheder er nemlig på vej til at glide i baggrunden og er i højere grad blevet noget, vi udfylder vores pauser med. Og det er ikke kun for de helt unge. Det kan du læse om i artiklen Nyhedsbrugere med dårlig samvittighed.

Den dårlige samvittighed skyldes, at danskere under 40 år ikke har tid nok til nyheder. Derved føler de, at de ikke følger nok med i, hvad der rører sig  og det giver dem dårlig samvittighed.

Problematikken understreger også den pointe, der er ved at gå op for flere og flere medier; de konkurrerer ikke kun med andre medier. I stedet er det en generel konkurrence om folks tid, hvor de andre spillere er sociale medier  og størrelser som ForældreIntra.

Hele vores liv foregår efterhånden på mobiltelefoner, 9 ud af 10 af os har en smartphone, og det skærper konkurrencen mellem medier og andre platforme og tjenester.

Vi klarer de vigtigste ting først  og her er medier og nyheder ikke iblandt.

“Flere fortæller, at de stort set kun når at læse overskrifter, hvilket bevirker, at de har svært ved at gennemskue, hvordan tingene virkelig hænger sammen i den enorme mængde af nyheder, de eksponeres for. Det resulterer i dårlig samvittighed som individ og samfundsborger.”

Og glem ikke det sociale aspekt:

“Desuden er det mindst lige så vigtigt at kunne begå sig socialt ved at være orienteret om, hvad der er talk of the town.”

Dette er ekstremt vigtige pointer at være opmærksom på, hvis man er medie. Banen er ved at være kridtet op: Medierne bliver taget i brug, når vi har pause og tid  og de skal på så lidt plads som muligt opdatere os på Danmarks og verdens gang så godt som muligt.

 

Facebook uden medier

Når nu så mange af os bruger medier i de samme pauser, hvor vi også er på sociale medier, giver det så ikke god mening for de danske medier at være godt repræsenteret på Facebook?

Mere end halvdelen af os danskere får dagligt nyheder fra sociale medier, og for de unge mellem 15 og 24 år er sociale medier den primære nyhedskilde.

Ikke desto mindre er forholdet mellem medierne og Facebook “complicated”. Besøg fra de sociale medier er mindre loyal; de ser færre artikler per besøg og er hurtigere ude ad døren igen end mange andre besøgende. Og derfor er det også et reelt spørgsmål, hvad trafikken fra Facebook egentlig er værd.

Det kan du læse mere om i artiklen Da nyhederne forsvandt fra Facebook.

“En international undersøgelse udgivet i Journal of Media Business Studies i efteråret 2018 pegede sågar på, at fraværet af sociale medier kun ville koste de undersøgte nyhedsmedier under 0,2% af deres samlede indtægter på trods af, at den samlede mængde trafik fra sociale medier er markant højere.”

I løbet af 2018 eksperimenterede to medier med, om de kan undvære Facebook. TV Midtvest udgav ikke på Facebook i to uger i januar måned, og Information stod af i tre uger i løbet af maj måned. De kunne begge notere et fald. For TV Midtvest faldt brugertallet med 27 procent  for Information var tallet 14 procent.

Eksperimenterne med at undvære Facebook skyldtes især Facebooks annoncerede algoritmeændring fra starten af januar 2018, som DR Medieforsknings rapport af uforklarlige årsager ikke nævner.

Algoritmeændringen gik ud på, at indhold fra vores venner skulle prioriteres højere, mens indhold fra sider/Pages og virksomheder ville fylde mindre. Det var en klar besked fra Mark Zuckerberg til mediebranchen: Det er os, der er platformen  ikke jer.

Op til algoritmeændringen testede Facebook i slutningen af 2017 en opsigtsvækkende ændring i newsfeedet i udvalgte lande. Feedet blev splittet i to: et til dine venner, et til de sider, du følger. Hvis siderne ville over i “det gode” feed, skulle de betale for det.

Det ramte medier i testlandene voldsomt på rækkeviden, hvilket blandt andet The Next Web skrev om.

Heller ikke denne test er nævnt i ‘Medieudviklingen 2018’, men den var en medvirkende faktor til, at flere medier (også herhjemme) begyndte at stille sig selv spørgsmålet, hvad der ville ske, hvis de pludselig ikke var på Facebook.

Resultatet af både TV Midtvest og Informations forsøg blev i øvrigt, at de begge fortsætter med at udgive som hidtil.

 

Sammen i en personaliseret verden

I en tid, hvor algoritmer i stigende grad styrer, hvilket indhold vi ser, er det interessant at se på, hvad det gør for vores fælles brug af medier. For eksempel “samsening”, hvor vi sætter os ned foran skærmen og sammen ser en film eller serie.

Det kan du læse mere om i artiklen Sammen og hver for sig.

DR Medieforsknings tal viser, at samsening med 49 procent i primetime er på det laveste niveau, siden TV-målingens start i 1992, og det er faldet stødt siden. Ser vi på hele døgnet i 2018, er tallet 38 procent.

Klik på billedet for at se det i stort format. Kilde: Medieudviklingen 2018.

Men selvom vores mediebrug i stigende grad er personlig, og personaliseret, er der stadig sociale aspekter  også omkring streaming:

“Viewing parties er et lignende fænomen, der popper op, enten professionelt eller blot mellem en håndfuld venner, når nye sæsoner af yndlingsserien udkommer. For det er bare ikke det samme at se afsnittet alene flere dage forsinket, som at se det sammen med vennerne til et viewing party lige når det sker. Serier og sæsoner diskuteres samtidig på de sociale medier i dedikerede interessefællesskaber.” 

Samsening på streaming ser i øvrigt ud til at være let stigende i løbet af de seneste år, og det indikerer netop, at der er plads til, at “on demand” kan være en fælles oplevelse i et personaliseret mediebrug.

 

Andre artikler

Det var en gennemgang af de vigtigste artikler i dette års rapport fra DR Medieforskning. Der er dog også andre artikler, du kan læse, hvis du vil have det fulde billede.

Hvis du er interesseret i GDPR og efterspillet, bør du læse GDPR – Beskyttelse eller bureaukrati?. Vidste du for eksempel, at hele 97 procent af danskerne havde hørt om GDPR umiddelbart efter, reglerne var trådt i kraft. Det er vist en kendskabsgrad, de fleste kun kan drømme om.

I artiklen kan du også læse, at den ene halvdel af os føler os trygge ved netsiders håndtering af vores personlige oplysninger, mens den anden halvdel besidder en utryghed, der bunder i en generel mistro til netvirksomheder og manglende tillid til, at vi som forbrugere kan sikre os.

Klik på billedet for at se det i stort format. Kilde: Medieudviklingen 2018.

Du kan også læse om clickbaiting i artiklen Du narres på nettet hver dag. Den fortæller dig ikke så meget nyt, men hvis du søger en definition på to former for clickbait, er det artiklen for dig. Du kan også læse, hvordan en simpel ændring i en overskrift trak 49 procent flere læsere ind på en artikel. Clickbaitede jeg lige der? Det gjorde jeg vist.

I den lidt blødere ende finder vi Livets faser i de danske tv-stuer, der er en god reminder om, at forskellige aldersgrupper har forskellige medievaner. Artiklen stiller også det interessante spørgsmål, om en aldersgruppes særlige brug af medier skyldes alder eller den tid, man er født i.

Og i forordet til rapporten kan du læse om, hvordan det danske indhold i stigende grad er i konkurrence med det internationale, og hvis du vil have et overblik over 2018, kan du læse Medieåret der gik.

Rapporten kan læses i sin helhed som PDF her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job