DR's valgdækning tabte valget
En håbløs kommunikationsstrategi, hvor de blå forsøgte at afvise Mette Frederiksen i samlet blok, sendte dem op i luften som adresseløse kegler. Og tv-alkymisterne troede igen igen, de havde opfundet opskriften på guld – men prognoseformlerne gav kun dybe ridser i troværdigheden.
Det er først nu, valget er afgjort. Vi kender navnene på dem, der skal sidde i Folketinget. De personlige stemmer er gjort op.
Sofie Carsten Nielsen fik genvalg, men havde forinden trukket sig som leder af Radikale.
Jeppe Koefod, der heller ikke blev valgt ind ved forrige valg, blev igen forbigået af vælgerne. Han bliver nok ikke minister i næste regering …
I det store udland breder sig en undren.
Hvorfor en bred regering, når de røde har flertal???
Og svenskerne, der lige havde vænnet sig til, at danskerne altid talte om indvandring, så nu gør svenskerne det samme, må konstatere, at det problem åbenbart er løst, uden at Danmark har fået færre indvandrere.
Og svenskerne, der lige havde vænnet sig til, at danskerne altid talte om indvandring, så nu gør svenskerne det samme, må konstatere, at det problem åbenbart er løst, uden at Danmark har fået færre indvandrere.
Tabere og vindere fordeler sig. Vi har igen fået konstateret, at det er kynisk, at en politiker skal pakke papkassen og mister jobbet fra den ene dag til den anden – og glemmer, at den risiko jo er virkeligheden for resten af befolkningen hele året. Stort set. Jeg har da prøvet det to gange!
Velkommen i klubben – I ringer bare!
Vi skal også rundt om nogle trivialiteter om valgplakater, der skal pilles ned.
Og: De nordatlantiske mandater er på småracistisk vis blevet udskammet, selv om Pape jo i et forsinket kommunikationsstunt forinden fik mumlet, at han ikke skulle have kaldt Grønland for Afrika på is.
Det var før, han og Ellemann fik solen i øjnene i en flot session, hvor de troede, de havde Mette på krogen, men kun blev fanget i deres egen utilstrækkelighed.
Ingen kommentar fra Venstre.
Apropos det pressemøde – hvem arrangerede egentlig det?
Fra Konservatives valglejr lyder det med næsten hørbar lettelse: ”Det er Venstre, da de stod for hele opsætningen.”
Venstre svarer til gengæld ikke på mine spørgsmål om sagen: ”Jeg laver en opsamling og perspektiverende uddybning af kritikken og vil høre, hvem hos jer der forklarer, forsvarer og parerer. Venstre står som arrangører at pressemødet, forstår jeg.”
”Stille, stille, stille, nu står solen op …”
Ikke en lyd kommer der fra Venstre.
Mette er igen magtfuldkommen!
Andre vigtige ting:
Svesken på disken: Synes Pape i virkeligheden, at vi skal sælge de afrikanske småøer, der jo stemmer helt forkert hver gang?!
Og: Vi har set et fremragende arrangement i Publicistklubben, hvor de partier, der ellers havde afvist samarbejde med de røde, langsomt krøb tilbage mod magtens arne – og der begyndte at tilberede kamelen i små tern. Så er den nemmere at sluge.
Medierne er således fyldt med rituelle efterskvulp, som vi hygger os med, mens vi venter på, at den såkaldte dronningerunde skal løbe af stablen. Den handler kort sagt om, hvilke partier Mette Frederiksen kan lave flest reformer med, uden de andre vælter hende.
Franciska Rosenkilde, Mai Villadsen, Pia Olsen Dyhr, Sofie Carsten Nielsen og Mette Frederiksen under partilederdebat hos
Publicistklubben hos DI i København, onsdag den 2.november 2022. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.
For Mette Frederiksen er jo igen aldeles magtfuldkommen, fordi mange danskere peger på hende – og kritikken af, at den, der bestemmer, også har magt, er definitivt død. På samme måde som den såkaldte minkskandale. Pelset! Og gravet ned. Sammen med de blås strategi.
For her er kernen i fortællingen om valget. Blå blok med Venstre og Konservative har spildt afgørende momenter af valgkampen på at jagte statsministeren, fordi hendes indsats mod corona betød, at nogle mink blev aflivet og derfor ikke skal henslæbe resten af livet på en tremmebund.
Læren: Du vinder ikke et valg på at holde med dyremishandling og miskreditere din modstander. Det er ikke synd nok for de mink, til at du kan bygge en kampagne på dem. Så enkelt.
Selv i Nordjylland, hvor de døde mink boede, elsker de Mette.
Og Barbara Bertelsen har aldrig været stærkere. Hun får sikkert en ny telefon som belønning!
For statsministeren er gledet af på de forudsigelige angreb som smør på en varm teflonpande, mens hun selv varmede sagte og snildt op under konkurrenternes gigantiske fælles nederlag. Mette Frederiksen er gået frem fra 15.000 til godt 60.000 personlige stemmer.
Hun lokkede helt enkelt de blå ind i snaren ved at tilbyde et samarbejde, som de alt for kategorisk afviste med ilderens snerrende tænder. Det kan vi danske ikke lide. Hvorpå de blå forsøgte at krybe tilbage. Uden en plan. Og for sent. Og snaren strammede til.
Rød magtkommunikation udraderer de blå
Paradoksalt: Rød blok gik samlet tilbage, men de blå tabte valget.
Det blev jo ikke et jordskredsvalg. Lavinen ramte kun blå fløj, hvor keglerne blev kastet rundt som adresseløse forsendelser, og flere endte i graven, mens rød omvendt stabiliserede sig med rank ryg og landing på to strakte ben.
Rød magtkommunikation er i disse år ganske enkelt milevidt foran de blås. Det er også en lektie af valget. Alternativet, Socialdemokratiet, SF gik frem! Og Enhedslisten valgte at ankomme lidt sent på Christianiacykel uden brug af hjelm og festede, som havde de vundet. Så var den tilbagegang glemt i medierne. Fede billeder, mand!
Bejlerne og keglerne
Imens vi venter på, at Mette får sorteret i bejlerne og keglerne og dannet en ny regering, som igen vil efterlade dele af de blå meget fortørnede og handlingslammede i fornærmelse, kan vi andre bruge tiden på at samle op på noget vigtigt: Det faktum, at algoritmer og brug af prognoser og exit polls samlet gør valgdækningen mindre sikker. Igen er det digitaliseringen, der er monsteret. Vi tror, vi kan noget, vi ikke kan.
Vi skal små ti år tilbage.
I november 2013 viste DR nogle tidlige exit polls fra kommunalvalget, som var meget misvisende for Socialdemokratiets valgresultat.
Den første exit-prognose viste dengang, at socialdemokraterne ville få 22,7 procent af stemmerne på landsplan, men de endte på 29,5 procent af stemmerne.
”Jeg er ked af, at de målinger ikke var så præcise, som vi gerne ville have haft, og jeg beklager dybt, at vi har bragt nogle målinger, som har vist noget, som var forkert,” lød det dengang fra daværende redaktionschef i DR Nyheder, Jacob Kwon, der i dag har ansvaret for prognoserne hos TV 2.
Dengang valgte DR ikke at tage hele ansvaret for redaktionens udgivelse: ”Vi har købt en vare hos Epinion, og vi ved, at den selvfølgelig er behæftet med en vis usikkerhed, men vi går ud fra, at Epinion leverer en vare, hvor usikkerheden er inden for de plus/minus tre procent, som var aftalen,” sagde Jakob Kwon.
Genudsendelse.
Og nu gik det så galt igen.
Omkring klokken 22.00 på valgaftenen viste TV 2’s prognose 49 mandater til Socialdemokratiet, mens Socialdemokratiet hos DR kun fik 48.
Omkring klokken 22.00 på valgaftenen viste TV 2’s prognose 49 mandater til Socialdemokratiet, mens Socialdemokratiet hos DR kun fik 48.
Tre kvarter senere fik Socialdemokratiet 50 mandater hos TV 2 og 49 hos DR.
Det havde enorm betydning for de to blokke.
Fra klokken 23.00 fortalte TV 2, at der var 87 mandater til rød blok, hvilket holdt hele vejen hjem – også i virkeligheden.
Hvorimod DR forblev på 86 mandater til rød blok og 49 til Socialdemokratiet.
DR’s forkerte tal blev fastholdt til kort før klokken 01.00, hvor det faktiske optællingstal overhalede dem.
Det gav store skvulp – også i udlandet. For eksempel kan man stadig læse i Dagens Nyheter: ”När 99,9 procent av de danska rösterna var räknade på valnatten hade man kunnat tro att saken var avgjord. Men så tippade plötsligt ett sista mandat över till det röda blocket – och sittande statsministern Mette Frederiksen (S) kunde säkra en majoritet i folketinget.”
På DR blev valget dækket af Pia Glud, Johannes Langkilde, Stephanie Surruge og Jens Ringberg. Foto: DR Presse.
Sjov i pressen
Det er således også stor moro at læse en række kompetente mediers afdækning af skandalen, hvor tv-stationerne iscenesætter usikker matematik som et dramaturgisk element, der desværre ikke passer med den egentlige handling.
Sådan skriver Kerstin Bruun Hansen i Journalisten, hvor hun fortsætter: ”Syv fuldfede mandater. Så langt skød DR’s første prognose fra klokken 21:43 på valgaftenen forbi det resultat for rød blok, der stod klart, da sidste stemme kort før klokken 01 var talt op.”
DR’s bortforklaring anno 2022
DR var tidligt ude med deres egen version på en forklaring.
Bemærk lingoen i overskriften: Det er den historiske situation, der gør prognosen forkert. Med andre ord – det er virkeligheden, den er gal med. Ikke prognosen.
Derpå lyder det i underrubrikken: ”DR’s prognose underestimerede i en periode Socialdemokratiet med ét mandat.”
I en periode? Hvorfor ikke skrive tre timer? Er det kommunikationsafdelingen i DR, der laver journalistikken? Eller cheferne? Ingen vil have navnet på pladderet. Bylinen lyder: ”AF DR Nyheder:”
I en periode? Hvorfor ikke skrive tre timer? Er det kommunikationsafdelingen i DR, der laver journalistikken? Eller cheferne? Ingen vil have navnet på pladderet. Bylinen lyder: ”AF DR Nyheder:”
Det er altså enestående ringe.
Og eskapismen fortsætter i DR’s forklaring: ”Valget faldt i går ud på en måde, der ikke er set før, og som satte en særlig matematisk undtagelse i spil.”
Meget klogere bliver vi ikke, for som chefredaktør i DR Nyheder Thomas Falbe forklarer i et citat, han nok har skrevet selv:
”Det er jeg naturligvis meget ærgerlig over, vores prognose burde kunne tage højde for også denne særlige omstændighed, men her må vi erkende, at vi i et uhyre tæt valg har vist en unøjagtig prognose.”
Fagbladet Journalisten har spurgt Thomas Falbe, hvorfor stationen ikke bare ventede på resultatet, som var eneste tidspunkt, DR ramte rigtigt: ”Det kan vi også godt, men så skal vi principielt vente, til der er gået en uge, og Indenrigsministeriet har verificeret alle optalte stemmer,” lyder Falbes svar.
Og det er jo ikke rigtigt. Resultatet lå klar klokken cirka 01.00 og kunne der præsenteres uden forbehold.
Ask på løs line
Tv-stationerne tror selv, at nu har de ramt den helt rigtige alkymistiske formel. Denne gang er den der! Og tallene serveres med selviscenesættende nedtælling og trommehvirvler, hvorpå den gode Ask Rostrup på TV 2 ligner en nødlandet linedanser, der ikke kan finde linen. ”Det kan da ikke passe?”
”Der er et eller andet, der har rykket sig helt vildt!”, lød det fra Ask, mens han kiggede lidt desperat på en enorm skærm, der sikkert koster mindst ti årsværk, men som i øjeblikket stort set ikke rummede et eneste vigtigt tal tæt på virkeligheden.
Og stakkels Ask Rostrup padlede videre: ”Jeg får at vide, at det her er det rigtige billede lige nu!”
Og stakkels Ask Rostrup padlede videre: ”Jeg får at vide, at det her er det rigtige billede lige nu!”
Og senere, da det stod klart, at rød blok fik flertal på TV 2, men ikke hos DR, lød det fra Cecilie Beck: ”En af de her to tv-kanaler kommer til at give sig!”
TV 2 italesatte altså diskrepansen. Alt ære for det. Mens DR bare med lukkede øjne lod, som om de udkom i monopolets tid, og ikke ænsede, at konkurrenten havde helt andre tal. DR-chefer lever i en parallelvirkelighed, hvor de kun tager ansvar, hvis de har vundet en pris. Det er tv lavet på Månen!
Søs Marie Serup sammenfattede fint panikken og hjælpeløsheden, da hun dagen efter valget sagde:
”Teknisk, hvordan kan de være uenige, når 99,6 procent er optalt?!”
Poul Madsen havde set valget på DR og forklarede på TV 2 dagen efter: ”Danmarks Radio har nok styr på det, og jeg sad og ventede på, at TV 2 skulle korrigere ned!”
I samme program forklarede TV 2: ”Vi har spurgt DR, men de kan ikke stille op med nogen til TV2!” Jacob Kwon fra TV 2 havde dog formatet til at stille op på sin egen station og forsøge at forklare miseren, der var mindre hos TV 2 end hos DR.
Det er noget med, at i det øjeblik, tv går fra exit polls til prognoser, er der større usikkerhed for, at tallene ikke passer. De skal ligesom kalibreres – hvilket TV 2 altså gør live med helt åbent værksted. Og det er sgu ikke fair over for Ask.
”Linedanser - vælge livet,
hvilken er din vej?
Følge hjertet, uforfærdet.
Sige ja og nej.”
Kwon forsøgte at tale skandalen ned. Han mente ikke, at TV 2 var på usikker grund en hel time, men kun 25 minutter. Og at resultatet, der viste forkerte flertal i bloggene, jo var tæt på det rigtige resultat.
Men faktum er, at fra cirka 22.00 til cirka 23.00, hvor det røde flertal var forsvundet på begge kanaler, nåede fire partiledere at reagere på de usikre tal. Tv påvirker altså parlamentarismens gang.
I stedet lød det: ”Jeg ved med sikkerhed, at Danmark skal have en ny regering!”
Med andre ord: Der kunne ikke entydigt samles opbakning til den siddende socialdemokratiske mindretalsregering. Det viste resultaterne jo – eller rettere prognoserne.
Men de var forkerte. Og de fik ikke alene potentielt parlamentariske konsekvenser – Løkkes alt for tidlige udmelding – men bidrog jo også i højere grad til at forvirre befolkningen i stedet for at oplyse dem.
Og som Poul Madsen sagde på TV 2 onsdag: ”For mig at se har exit polls udspillet deres rolle? Det bliver solgt, som om vi kan vise noget, der er meget mere tæt på end meningsmålingerne!”
Tal sammen
Alle andre tal end faktisk optalte stemmer er fyldt med usikkerhed. At bygge en valgdækning omkring dem er at lade dramaturgien gå forud for virkeligheden.
Det er ikke nok, at stationerne siger, at tallene kan være usikre, når de præsenteres pompøst og med stor alvor – og bruges som baggrund for interviews.
Vi må som minimum forlange, at de to stationer informerer seerne om, hvordan tallene ser ud hos konkurrenten. Løbende og med fast frekvens. Og tilsat ”regnedrenge”, der forklarer forskellene.
Vi kan ikke leve med tv-stationer, der forklarer, at virkeligheden, det skidt, kommer bag på journalistikken. Eller som taler et helt afgørende mandat ned, som var man tæt på resultatet.
Lær det. Og gerne hurtigt. Der kan komme valg igen hurtigt!
