Selv Barnaby vil hellere bruge smartphone

Det er ikke mange år siden, at børn kunne tale med deres farmor om, hvad de havde set på tv. Men den tid er forbi. "Vi er altid på!" Sådan konkluderer DR Medieforskning i deres årlige rapport om udviklingen af danskernes medieforbrug. Rapporten tegner et billede af en gamer-generation, der har udskiftet tv'et med mobilen. Men følger vi stadig loyalt med i søndagsdrama på DR, selvom Netflix lokker med store udenlandske produktioner? Eller er det kun for farmor?
Så er det afgjort. Mobilen er ved at løbe fra pc´en. Det samme gør sig gældende, når det handler om, hvor meget tid vi bruger på de to platforme. Men vi bruger mobilen på en radikal anden måde, end vi benytter vores pc. Ofte bruges mobilerne til ganske korte sessioner, fx når vi er på toilettet eller står i kø i et supermarked.
Så er det afgjort. Mobilen er ved at løbe fra pc´en. Det samme gør sig gældende, når det handler om, hvor meget tid vi bruger på de to platforme. Men vi bruger mobilen på en radikal anden måde, end vi benytter vores pc. Ofte bruges mobilerne til ganske korte sessioner, fx når vi er på toilettet eller står i kø i et supermarked.
af Niels Christiansen
Lige under en time bruger vi på at være på nettet fra computeren, mens tidsforbruget på mobilen fortsat stiger. I 2017 brugte danskerne over en time om dagen på mobilen. Det er en tendens, der har været på vej i lang tid, men i år kan DR Medieforskning for første gang konstatere, at mobilen nu er i førersædet.
 
For første gang bruger flere danskere dagligt nettet mere fra mobil end fra desktop. Kilde: DR Medieforskning
 
Undersøgelsen viser – ikke overraskende – at det især er de unge danskere, der bruger meget tid på internettet. De 15-29-åriges tidsforbrug på hhv. sociale medier, video- og lydstreaming samt spil og gaming er mere end dobbelt så stort som tidsforbruget blandt danskere over 30 år.
 
Danskerne er nu nået til det, DR's medieforskere kalder for Always-On-samfundet. Vi er hele tiden ”på”.
 

"Vi er simpelthen hele tiden knyttet til internettet med vores mobile devices. Selv når vi er på toilettet. Vi er på hele tiden, og vi vænner os til det. I en sådan grad, at man kan fysisk måle, hvordan moderne mennesker kropsligt reagerer, når man tager vores smartphone fra os." Dennis Kristensen, leder af DR Medieforskning.

 
"Det er klart, at det er yderst interessant, fordi det betyder, at man som medieproducent skal til at tænke over, hvordan man laver indhold. Man gør meget klogt i at indtænke medieindhold rettet mod mobilenheder," siger Dennis Kristensen, der er leder af DR Medieforskning, som står bag rapporten.
 
Alt var ikke bedre i gamle dage
I dag offentliggør DR Medieforskning deres årlige rapport om udviklingen af danskernes brug af elektroniske medier. Undersøgelsen er en tilbagevendende årlig medietemperaturmåling, hvor DR Medieforskning lancerer deres ”Greatest Hits”, som Dennis Kristensen selv formulerer det.
 
Hvis man åbner rapporten og forventer at få at vide, at verden er ved at gå under, og Barnaby er gået i kloster, så har man fået fat i den forkerte rapport. Verden har det okay, og Barnaby er tilsyneladende begyndt at bruge smartphone. I disse år vælter det frem med nye bekymrede undersøgelser, der tegner et dystert billede af mediefremtiden.
 
Så er det public service, der har problemer, så er det den danske avisbranche, der har problemer, så er det journalistikken, der er i fare, så er børn truet af for højt mediebrug. Den er tilsyneladende helt gal.
 
Rapporten ”Medieudviklingen 2017” har sit fokus på brugerne. Og her er rapporten påfaldende positiv i sit perspektiv og lægger sig dermed i et andet spor end de undersøgelser om medier, der normalt florerer i mediebilledet.
 
"Selvfølgelig skal forældregenerationen være bekymret over den unge generation. Men som generationen før dem skal denne generation af mediebrugere også nok klare sig. Ikke på samme måde som forældrene, men på deres egen måde. For sandheden er den, at medieverdenen ikke er helt af lave: Noget var ganske givet bedre i gamle dage, men meget er altså bedre nu," skriver Dennis Kristensen i forordet til rapporten. Så er tonen lagt.
 
Gammelt tv på nye flasker
Vi vidste det godt. Vi har vidst det i lang tid. Vi ser mindre og mindre tv. DR Medieforskning har år efter år kunnet konstatere, at tv-seningen falder. Og sådan forholdt det sig også i 2017. Men det årlige fald er til gengæld meget begrænset.
 
Mange oplever fortsat, at tv-programmer fylder meget i hverdagens samtaler med fx venner og kolleger. Kilde: DR Medieforskning
 
Selv om det ikke betyder, at danskerne helt har slukket for tv-apparatet, så viser det en fortsat polarisering mellem den yngre og ældre del af befolkningen, hvilken vi har set i de sidste mange år.
 
Fx har 27 % af de 20-39-årige helt fravalgt et traditionelt tv-signal, hvilket kun gælder for 3 % af befolkningen over 40 år. Samtidig rammer tidsforbruget blandt børn og unge historisk lave niveauer, mens der fortsat er tale om høje niveauer blandt de ældre seere. Men det er ifølge forskerne fra DR ikke så underligt.
 
"Det er ikke nyt. Vi har vidst i lang tid, at ældre ser mere tv, end unge gør. Men det, der er nyt, er, at selve generationskløften bliver større og større. Det store fællesskab, som tv skabte før, er under forandring. Det er ikke mange år siden, at børn kunne tale med deres farmor om, hvad de havde set på tv," siger Dennis Kristensen.
 
Både katte og Deadline-værter kæmper om vores tid
Når forskerne fra DR ikke maler fanden på væggen over det faldende tv-forbrug, så skyldes det, at det ikke er et enten-eller, men nærmere et både-og. Meget af tv-forbruget foregår nu blot via streaming. Når vi hører om streaming, tænker vi oftest på tjenester som Netflix, HBO og YouTube.
 
Men DR.dk's udsendelser bliver også streamet af den danske befolkning, selvom rapporten kan konstatere, at der er en international dominans på streamingsmarkedet.
 
YouTube og Netflix har stadig et solidt greb i danskerne og bliver ugentligt brugt af hhv. 50 % og 37 % af befolkningen. Kilde: DR Medieforskning
 
Online streamning er det nye dyr i medieåbenbaringen. Næsten halvdelen af alle danskere (46 %) streamer film og tv-serier ugentligt, hvilket stiger til 83 % blandt de 15-29-årige. Der findes ingen officiel opgørelse af tidsforbruget på tværs af traditionelt tv og streaming, der medregner tjenester som Netflix og YouTube, men DR Medieforskning estimerer, at omkring 64 % af de 15-29-åriges forbrug foregår via streaming.
 

"Det er måske ikke så meget et spørgsmål om platforme, som det er om opmærksomhed. Både YouTube-katte og Deadline-værter kæmper om vores tid, skriver DR-medieforskerne." Dennis Kristensen, leder af DR Medieforskning.

 
"Vi har ikke flere timer i døgnet, bare fordi teknologien drøner derudad. Så i dag er det blevet en kamp om tid. På mange måder er der ikke noget nyt i det, da det er de samme behov, vi som brugere jagter. Som altid, så handler det om underholdning og adspredelse," siger Dennis Kristensen.
 
YouTube og Netflix har stadig et solidt greb i danskerne og bliver ugentligt brugt af hhv. 50 % og 37 % af befolkningen
 
Podcast saved the radiostar
Da popgruppen The Buggles i 1979 udgav hittet Video Killed the Radio Star, tog de fejl. Radiomediet var ikke slået ihjel, men var nok nærmere kommet på bagkant. Radiolytningen har i de senere år været faldende, og det skete også i 2017 - med fem minutter. Men igen er forskerne fra DR ikke i det negative hjørne. #REKLAMEPLADS#
 
"Det, at radiolytningen kun er faldet med fem minutter, anser vi ikke som særligt meget. Samlet set lyttede 92 % af danskerne ugentligt til radio i 2017, hvilket er et lille fald fra 93 % året inden," forklarer Dennis Kristensen.
 
Når Dennis Kristensen og hans folk ikke er radiopessimister, skyldes det, at de ser, at podcast er på vej frem og måske kan være med til at sikre arvefølgen for taleradioen i Danmark.
 
Samlet set faldt radiolytningen fra 1 time og 56 minutter om dagen i 2016 til 1 time og 51 minutter i 2017. Kilde: DR Medieforskning.
 
Tallene for andet halvår af 2017 viser, at 15 % af danskerne bruger podcasts ugentligt. Ikke overraskende er det særligt de yngre danskere, som lytter til podcasts. 16 % af de danske teenagere bruger mediet ugentligt, og blandt de 20-39-årige er niveauet 25 %, mens det kun er 5 % blandt danskere over 60 år.
 
"Podcast er aldersmæssigt forholdsvis bredt repræsenteret. Dykker vi ned i tallene, kan vi se, at det især er Mads & Monopolet, noget P1-indhold og så det, vi kalder for dedikerede podcasts, der driver den store podcast-fremgang for DR. Vi kan se, at hvis podcast skal have succes, så skal man gå efter de tre s'er: stort, sjovt eller særligt."
 

"Stort: Det kunne for eksempel være Mads & Monopolet. Sjovt: Her kan vi se, at fx Den Korte Radioavis fra 24syv hitter, og særligt kunne være serien om dobbeltmordet på Peter Bangsvej." Dennis Kristensen.

 
Gaming er den nye tidsrøver
Rapportens egentlige overraskelse er, at for første gang har DR Medieforskning nu rettet sigtekornet mod de unge gamere for at forstå deres fascination af computerspil og for at undersøge, om det har konsekvenser for deres brug af øvrige medier.
 
Medieforskerne fra DR pointerer, at selvom spil er en stor del af mange teenagedrenges hverdag, så er det først og fremmest streamingtjenester som Netflix og YouTube og sociale medier, der altid får skylden for, at de unges forbrug af traditionelle medier som tv og radio falder.
 
Ifølge forskerne bag rapporten skal gaming tages med i denne beregning, da de kan se, at computerspil efterhånden har overtaget tv’s rolle som den primære underholdningsplatform for mange unge drenge.
 
Computerspil tilbyder et konkurrencepræget, socialt og interaktivt fællesskab, som traditionelle medier har svært ved at konkurrere med. Kilde: DR Medieforskning.
 
Gaming står markant i mange teenagedrenges medieverden, og hele 96 % af 13-19-årige drenge spiller computerspil på pc eller konsol, ligesom tv-skærmen bliver brugt lige så meget til at spille konsolspil som til at se tv.
 
Blandt teenagedrengene er der tilmed en rigtig stor gruppe, som er deciderede storforbrugere, og hver anden spiller computerspil på pc eller konsol hver eneste dag. Til sammenligning skal der i gennemsnit gå en uge, før godt og vel halvdelen af drengene har været forbi en traditionel tv-kanal.
 
De unge er gode nok
Lederen af DR Medieforskning, Dennis Kristensen, slutter rapporten af med et efterord, der slår de samme positive toner an, som hans forord til rapporten. Verden er ikke gået af lave, og de unge er gode nok.
 

"Selvom voksengenerationen sikkert var bekymret, da de unge skiftede fra avis til tv – og journaliststanden (i hvert fald den skrivende del af den) sikkert var bekymret for, hvad tv-mediets flakkende billeder dog skulle betyde for den troværdige nyhedsdækning og for de unges forståelse af verden og samfundet, så hænger samfundet stadig sammen i dag, og både borgerne og journalistikken har fundet sig til rette i den nye medievirkelighed." Dennis Kristensen.

 
Dette skriver Dennis Kristensen, der mener, at det store spørgsmål er, om vi står over for en generation af unge mennesker, som er væsensforskellige fra deres forældre og tidligere generationer af unge, eller om vi står over for en gruppe unge, der er som unge altid har været: svære at forstå for de voksne.
 
Chefen for DR Medieforskning understreger, at det endnu er for tidligt at vurdere, om unges brug af sociale medier til nyheder er en alders- eller en generationseffekt, som de vil tage med sig op i voksenalderen.
 
Men alt i alt ser rapporten positivt på danskernes forbrug af de elektroniske medier i dag. Rapporten undersøger ikke medieinstitutionernes økonomi, journalistikkens vilkår i samfundet og andre medieaspekter, men har luppen dybt rettet mod brugerne og deres forbrug og behov, og set fra den synsvinkel er dagens mediesituation ikke skidt.
 
"Det nye og bedre ved mediesituationen i dag er, at mediebrugerne er bedre stillet end før. Brugerne har en enorm valgfrihed, som vi aldrig nogensinde har set før," afslutter Dennis Kristensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også