DMJX-studerende stemmer rødt
Skal vi frygte de røde lejesvende på DMJX?

Undersøgelse fra DMJX viser, at journaliststuderende overvejende er venstreorienterede. Hvad betyder det?

Skrevet af

Niels Christiansen
Journalist

40 artikler

0 indlæg

Nye tal fra DMJX viser, at der er en markant overvægt af studerende, der vil stemme på partier til venstre for midten, hvis der var valg i dag. Koncernchef i Berlingske Media, Anders Krab Johansen, er på den baggrund bekymret over rekrutteringen til journalistuddannelserne.
Der lyder et dybt suk i telefonrøret fra det indre København, da jeg spørger den mangeårige journalist og medieiagttager Lasse Jensen om den igangværende diskussion, om de journaliststuderendes politiske holdning er et samfundsproblem.
”Skal vi nu til det igen,” siger han og svarer selv: ”Ja, det skal vi åbenbart.”
 
Netmediet Kontrast offentliggjorde i fredags et særudtræk fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), der viste, hvad institutionens studerende ville stemme på, hvis der var valg i dag. Tallene viste, at majoriteten af de studerende ville stemme til venstre for midten.
 
Det første til en debat på de sociale medier, der hurtigt blev taget op i pressen. De nye tal, der udløste debatten, handlede udelukkende om de studerende fra DMJX, men de andre journalistuddannelser på RUC og SDU blev hurtigt inddraget i diskussionen, der generelt kom til at handle om de journaliststuderende i Danmark.
 
 
 
 
Anders Krab Johansen, koncernchef i Berlingske Media, skrev på Twitter: ”Det er skidt for mangfoldigheden i dansk presse. Håber ledelsen og underviserne vil rette op på skævheden.” Et par dage efter sagde han til DR, at ”Det, der interesserer mig, er, at det er en skævvridning i den måde, man rekrutterer ind på journalisthøjskolen.”
 

De røde lejesvende

 
Og så er vi tilbage ved telefonsamtalen med Lasse Jensen.
 
”Myten om de røde lejesvende er åbenbart så sejlivet, at den kan genoplives gang på gang. Fortællingen er jo snart 40-50 år gammel, og så tager vi den lige en gang til for prins Knud,” siger han opgivende og henviser til begrebet ”røde lejesvende”, der stammer fra 1968, da den forhenværende Venstre-minister Jens Sønderup opfandt betegnelsen i et læserbrev, hvor han kritiserede fire tv-journalister fra DR, der havde krydsforhørt den borgerlige statsminister, udenrigsminister og finansminister:
 
”Skal regeringen Baunsgaard dolkes og ødelægges af fjernsynets røde lejesvende?,” skrev Jens Sønderup.
 
Begrebet har hængt ved og dukker jævnligt op i samfundsdebatten, når medierne bliver beskyldt for at have en politisk slagside til venstre for midten, og nu skal Lasse Jensen endnu engang forholde sig til dette gespenst.
 

Medierne er ikke overbefolket af røde journalister

 
”Jeg synes, at det er en latterlig diskussion,” siger Lasse Jensen om diskussionen om de journaliststuderendes politiske holdning og peger på, at én ting er, hvad studerende, der er under uddannelse, har af holdninger til politik, noget andet er, hvad de mener, når de bliver ældre og er ansatte som journalister.
 
 
Lasse Jensen, uddannet ved Middelfart Venstreblad, senere udenrigskorrespondent for Ritzaus Bureau og derefter ansat i DR. To gange korrespondent i USA for DR, chef for TV-Avisen 1983-1987. Senere souschef på TV 2 Nyhederne, inden han vendte tilbage til DR og var med til at starte DR2. Undervejs filmkonsulent for Statens Filmcentral. Selvstændig siden 1997. I en årrække vært og redaktør på “Mennesker og Medier” på P1. Kilde: DR
 
 
Men det vigtigste, pointerer han, er, om journalister kan adskille deres politiske holdninger fra deres journalistik, hvilket han mener, erfaringen viser, at de godt kan.
 
”Vi har jo i mange år set, at undersøgelser viser, at majoriteten af de journaliststuderende stemmer til venstre for midten. Hvis alle journalister er såkaldt røde, så ville vi i dag være overbefolket af røde journalister, som havde trukket Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og TV 2 og mange andre medier i en rød politisk retning. Jeg tror, at de fleste iagttagere vil sige, at det ikke er sket. Der er nok nærmere nogle, der vil sige, at et medie som fx DR er blevet trukket i den modsatte retning,” siger Lasse Jensen.
 
Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Københavns Universitet, bekræfter Lasse Jensens pointe om, at unge skifter politisk observans over tid. Overordnet set er der ikke noget overraskende i resultatet fra undersøgelsen på DMJX, siger han til DR.
 
”Som ung er du jo fokuseret på din uddannelse og at etablere dig. Du har endnu ikke mødt ejendomsskatten eller kravet til pension, som jo er nogle bekymringer, der kommer senere i livet. Det tilsiger så også, at man stemmer en lille smule anderledes, når man bliver ældre. Det er sådan set også noget, der er beskrevet i litteraturen, at vi ser, unge i gennemsnit bliver en lille smule mere blå med alderen.”

 

Alle er utilfredse med nyhedsdækningen

 
Forklaringen på, hvorfor en træt Lasse Jensen igen og igen skal forholde sig til fortællingen om de røde journalister, kan Erik Albæk, professor i statskundskab og journalistik, godt finde frem. 
 
Han henviser til et fænomen fra journalistikforskningen, der kaldes ”de fjendtlige mediers effekt”. Ifølge den har vi alle en tendens til at opleve, at den politik, som vi selv står for, bliver misrepræsenteret i medierne, og derfor vender vi gang på gang tilbage til diskussionerne om politiske bias hos journalisterne.
 
”Hvis man er socialdemokrat, så synes man ofte, at socialdemokraterne får en hård behandling i medierne, men socialdemokraterne glemmer, at det også sker for de borgerlige partier. Og det samme gør sig gældende omvendt,” siger Erik Albæk.
 
De borgerlige ser en forklaring på, hvorfor de får en hård medieomtale i, at majoriteten blandt de journaliststuderende og de færdiguddannede journalister befinder sig til venstre for midten. Mens socialdemokraterne oplever, at megen af den trykte presse er privatejet og derfor i nogles tilfælde har en borgerlig observans, og det forklarer for socialdemokraterne, hvorfor de synes, at de får en kritisk presse, fortæller han.
 
”Fornemmelsen af at føle sig misrepræsenteret eller udsat for ekstra hård journalistik gælder for begge sider af det politiske spektrum. Ifølge forskningen er der ikke noget, der tyder på, at nogle af parterne har ret,” forklarer Erik Albæk og henviser til, at inden for journalistikforskningen er der den tolkning, at journalister bliver uddannet og socialiseret til at lave professionel journalistik ud fra professionelle journalistiske kriterier, og at de er i stand til at lægge deres egen politiske overbevisning fra sig i deres journalistik.
 

Alle politiske fløje får kritisk presse

 
De nye tal fra DMJX om de journaliststuderendes politiske tilhørsforhold overrasker ikke Erik Albæk: ”Jeg og David Hopmann lavede i 2007 en tilsvarende undersøgelse (Kunsten at holde balancen. Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007, red.), der viste det samme. Det tilsvarende ser vi fra undersøgelser fra andre lande. Det er ikke kun journaliststuderende, men også ansatte journalister, der angiver, at de gennemsnitligt set befinder sig politisk til venstre for midten.”
 
Er det et problem for nyhedsdækningen i den danske presse?
 
”Det er et problem, hvis vi som forskere kan spore, at der i journalisternes journalistik er en politisk skævvridning. Den undersøgelse, der viser dét, har jeg endnu ikke set,” siger Erik Albæk.
 

Næsten ingen med anden etnisk herkomst

 

Men selvom der måske ikke er den store politiske slagside i nyhedsdækningen, så er alle kilder, jeg har talt med, enige om, at manglende diversitet blandt journaliststuderende er noget, der skal tages alvorligt. Men hvad der menes med diversitet, er forskelligt.

 

 
 
 
For nogle er det køn eller politisk ståsted, og for andre er det noget mere udefinerligt som ”journaliststuderende skal afspejle befolkningen”. Der er mange sociodemografiske forhold, der kan fremhæves, som er vigtige, og som muligvis er et problem.
Således peger Videnscenter for Integration på, at kun to procent af de journaliststuderende har anden etnisk baggrund end dansk. Manglende forskellighed i forhold til etnicitet blandt journaliststuderende og færdiguddannede journalister er et af de mest tilbagevendende temaer, som optræder i debatter om den ensartede garde af danske journalister.
 

Absurd og totalitær tankegang

 
Men problemet stikker dybere end blot problemer med etnicitet. Journaliststuderende er for homogen en gruppe, skriver lektor i journalistik Filip Wallberg på Twitter.
 
”Min oplevelse af både journaliststuderende og journalister er, at gruppen deler en lang række markante fællestræk. Og gruppen er, mener jeg, for homogen – sammenlignet med det øvrige samfund,” uddyber Filip Wallberg i en e-mail til mig og understreger, at det er hans egen oplevelse, som ikke bygger på eksakte og entydige fakta.
 
Filip Wallberg, der p.t. har orlov fra SDU, mener, at hvis de journaliststuderendes homogenitet skal ændres, så tror han, at udfordringen ligger i, hvem der søger mod journalistuddannelserne.
 
”Men uddannelsesvalg er en kompliceret størrelse med mange faktorer, som forældre, populærkultur og meget mere. Personligt håber jeg, at homogeniteten bliver brudt, men jeg ved ikke, hvordan vi gør det,” skriver han.
 
Lasse Jensen håber ikke, at svaret på problemet med homogenitet på journalistuddannelserne fremover er ”sindelagskontrol” for journaliststuderende, hvilket han bekymrende peger på, at Anders Krab Johansen antyder, når han forventer, at lærerstaben og ledelserne på journalistuddannelserne skal ”gøre noget ved det”.
 
”Underforstået, at vi skal have en sindelagskontrol af journaliststuderende. Efter min mening er vi ude i noget virkeligt ubehageligt. Jeg synes, at det er absurd og en totalitær tankegang,” siger Lasse Jensen og tilføjer omkring manglende journaliststuderende med anden etnisk baggrund end dansk:
 
”Dét er et større problem end de studerendes politiske observans. Politiske holdninger skifter for de fleste mennesker gennem tiden. Det gør etnisk oprindelse ikke.”
 

Relaterede artikler

Hollywood er Hollywhite only - McKinsey-rapport viser, at den amerikanske film- og tv-industri, der omsætter for 148 milliarder dollars årligt, taber 1...
Er det knaldgod journalistik? - Hvis det ikke var tilfældet før, så er Radio4 nu kommet ud til den brede befolkning: I to dage har den mest læst histori...
Alle undersøgelser kan bruges – bare de skriger: Alarm! - Dette er historien om en problematisk undersøgelse, en uproblematisk undersøgelse og Kulturministeriet, der giver den ga...
Klar, parat, studiestart: Universiteterne på SoMe - I disse dage strømmer det ind med tusindvis af håbefulde nye studerende på alle landets universiteter. Sammen med Rasmus...
”Hvis det kan ryges, så køber vi det!” - Nyt ”maker-lab”-fag om serielle fortællinger skaber direkte bro mellem mediebranche og universitetet.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

27 JOB

BRANDINGRÅDGIVER OG PROJEKTLEDER

Se alle job Indryk job

Job

Mangfoldighedsspecialist

Frist: 14. december

Senior Marketing Manager

Frist: As soon as possible

Head of Brand & Marketing

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.