”Myten om de røde lejesvende er åbenbart så sejlivet, at den kan genoplives gang på gang. Fortællingen er jo snart 40-50 år gammel, og så tager vi den lige en gang til for prins Knud,” siger han opgivende og henviser til begrebet ”røde lejesvende”, der stammer fra 1968, da den forhenværende Venstre-minister Jens Sønderup opfandt betegnelsen i et læserbrev, hvor han kritiserede fire tv-journalister fra DR, der havde krydsforhørt den borgerlige statsminister, udenrigsminister og finansminister:
”Skal regeringen Baunsgaard dolkes og ødelægges af fjernsynets røde lejesvende?,” skrev Jens Sønderup.
Begrebet har hængt ved og dukker jævnligt op i samfundsdebatten, når medierne bliver beskyldt for at have en politisk slagside til venstre for midten, og nu skal Lasse Jensen endnu engang forholde sig til dette gespenst.
”Jeg synes, at det er en latterlig diskussion,” siger Lasse Jensen om diskussionen om de journaliststuderendes politiske holdning og peger på, at én ting er, hvad studerende, der er under uddannelse, har af holdninger til politik, noget andet er, hvad de mener, når de bliver ældre og er ansatte som journalister.
Men det vigtigste, pointerer han, er, om journalister kan adskille deres politiske holdninger fra deres journalistik, hvilket han mener, erfaringen viser, at de godt kan.
”Vi har jo i mange år set, at undersøgelser viser, at majoriteten af de journaliststuderende stemmer til venstre for midten. Hvis alle journalister er såkaldt røde, så ville vi i dag være overbefolket af røde journalister, som havde trukket Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og TV 2 og mange andre medier i en rød politisk retning. Jeg tror, at de fleste iagttagere vil sige, at det ikke er sket. Der er nok nærmere nogle, der vil sige, at et medie som fx DR er blevet trukket i den modsatte retning,” siger Lasse Jensen.
Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Københavns Universitet, bekræfter Lasse Jensens pointe om, at unge skifter politisk observans over tid. Overordnet set er der ikke noget overraskende i resultatet fra undersøgelsen på DMJX, siger han til
DR.
”Som ung er du jo fokuseret på din uddannelse og at etablere dig. Du har endnu ikke mødt ejendomsskatten eller kravet til pension, som jo er nogle bekymringer, der kommer senere i livet. Det tilsiger så også, at man stemmer en lille smule anderledes, når man bliver ældre. Det er sådan set også noget, der er beskrevet i litteraturen, at vi ser, unge i gennemsnit bliver en lille smule mere blå med alderen.”
Alle er utilfredse med nyhedsdækningen
Forklaringen på, hvorfor en træt Lasse Jensen igen og igen skal forholde sig til fortællingen om de røde journalister, kan
Erik Albæk, professor i statskundskab og journalistik, godt finde frem.
Han henviser til et fænomen fra journalistikforskningen, der kaldes ”de fjendtlige mediers effekt”. Ifølge den har vi alle en tendens til at opleve, at den politik, som vi selv står for, bliver misrepræsenteret i medierne, og derfor vender vi gang på gang tilbage til diskussionerne om politiske bias hos journalisterne.
”Hvis man er socialdemokrat, så synes man ofte, at socialdemokraterne får en hård behandling i medierne, men socialdemokraterne glemmer, at det også sker for de borgerlige partier. Og det samme gør sig gældende omvendt,” siger Erik Albæk.
De borgerlige ser en forklaring på, hvorfor de får en hård medieomtale i, at majoriteten blandt de journaliststuderende og de færdiguddannede journalister befinder sig til venstre for midten. Mens socialdemokraterne oplever, at megen af den trykte presse er privatejet og derfor i nogles tilfælde har en borgerlig observans, og det forklarer for socialdemokraterne, hvorfor de synes, at de får en kritisk presse, fortæller han.
”Fornemmelsen af at føle sig misrepræsenteret eller udsat for ekstra hård journalistik gælder for begge sider af det politiske spektrum. Ifølge forskningen er der ikke noget, der tyder på, at nogle af parterne har ret,” forklarer Erik Albæk og henviser til, at inden for journalistikforskningen er der den tolkning, at journalister bliver uddannet og socialiseret til at lave professionel journalistik ud fra professionelle journalistiske kriterier, og at de er i stand til at lægge deres egen politiske overbevisning fra sig i deres journalistik.
Alle politiske fløje får kritisk presse
De nye tal fra DMJX om de journaliststuderendes politiske tilhørsforhold overrasker ikke Erik Albæk: ”Jeg og David Hopmann lavede i 2007 en tilsvarende undersøgelse (Kunsten at holde balancen. Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007, red.), der viste det samme. Det tilsvarende ser vi fra undersøgelser fra andre lande. Det er ikke kun journaliststuderende, men også ansatte journalister, der angiver, at de gennemsnitligt set befinder sig politisk til venstre for midten.”
Er det et problem for nyhedsdækningen i den danske presse?
”Det er et problem, hvis vi som forskere kan spore, at der i journalisternes journalistik er en politisk skævvridning. Den undersøgelse, der viser dét, har jeg endnu ikke set,” siger Erik Albæk.
Næsten ingen med anden etnisk herkomst
Men selvom der måske ikke er den store politiske slagside i nyhedsdækningen, så er alle kilder, jeg har talt med, enige om, at manglende diversitet blandt journaliststuderende er noget, der skal tages alvorligt. Men hvad der menes med diversitet, er forskelligt.