Et f*cking gult kort, DBU?

Det danske landshold spiller tirsdag uden One Love-anførerbindet – som de ellers sagde, de ville – fordi FIFA truer med gult kort til anføreren. Kforum har talt med to kommunikationsrådgivere, der mener, at DBU og landsholdet laver en kommunikativ fejl.
Landsholdets tagline om at være "en del af noget større" falder til jorden oven på beslutningen om ikke at bruge One Love-anførerbindet, mener kommunikationsrådgivere. Foto: Jens Dresling
Landsholdets tagline om at være "en del af noget større" falder til jorden oven på beslutningen om ikke at bruge One Love-anførerbindet, mener kommunikationsrådgivere. Foto: Jens Dresling
Når Danmark spiller første kamp ved VM i Qatar tirsdag 22. november, bliver det uden det regnbuefarvede One-Love-anførerbind mod diskrimination på armen af anfører Simon Kjær.
 
FIFA har besluttet, at det at bære armbindet vil få sportslige konsekvenser i form af et gult kort til anføreren. Danmark og seks andre nationer har derfor valgt at droppe One-Love-anførerbindet, på trods af at Christian Eriksen lørdag sagde, at Danmark ville bære anførerbindet.
 
Hyklerisk, mener to kommunikationsrådgivere, som Kforum har talt med. 
 
"Man skal efterleve, det man siger. 'En del af noget større' er et løfte, som landsholdet og DBU giver til danskerne, som man her ikke lever op til. Det svækker brandet, at der ikke er konsistens mellem, hvad man siger, og hvad man gør," siger Jakob Høegh, Head of Digital hos Primetime. 
 

Irans landshold turde godt protestere

Irans landshold står i stærkt kontrast til det danske. Mandag valgte de at protestere mod regimet i hjemlandet ved ikke at synge med på nationalsangen. En protest, der kan være med livet og friheden som indsats. Alligevel valgte de at gennemføre protesten.
 
DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, eksemplificerede forskellen på de to landshold, da han af Cecilie Beck på TV 2 blev spurgt ind til Irans protest, og hvad de spillere måtte tænke om det danske landsholds mod og moral. Han svarede:
 
"De iranske spillere risikerer jo ikke at blive sanktioneret sportsligt for ikke at synge med." 
 
"Nej, de risikerer nogle andre ting," svarede Cecile Beck.
 
 
Og netop konsekvensernes størrelse – eller mangel på samme – gør, at Jacob Holst Mouritzen, strategi-konsulent og medgrundlægger af Holst Mouritzen, ikke forstår DBU's og landsholdets beslutning.
 
"De er stillet over for verdens mindste konsekvens. Der er iranske mennesker, der risikerer livet og frihed, og så kan nogle millionærer ikke tage et gult kort. Det er uendeligt skuffende, for alt, hvad DBU har bygget op omkring værdier over de seneste år, er næsten smuldret med én handling. Det tager så lang tid at bygge troværdighed og et brand, og det kan forsvinde på et splitsekund, hvis man ikke passer på," siger han.
 

Tillid er til låns

DBU's og landsholdets omdømme har fået en ridse i lakken af denne sag. Tilliden, som DBU og landsholdet har bygget op de seneste mange år, risikerer at forsvinde, mener Jakob Høegh. Han peger tilbage på dengang, Danmark sendte et vikarlandshold med amatører i kamp, da spillerne nægtede at spille over imagerettigheder.
 
"Tilliden, de har nu, er kun til låns. Den vigtiste valuta for landsholdet og DBU er tilliden fra befolkningen. Spillerne har vist, at de var parate til at tage en større sportslig konsekvens end her over imagerettigheder og penge. Spillet har været godt, og man har åbnet op for kommunikationen. Det er ærgerligt at smide på gulvet, fordi man ikke kan leve op til, hvad man siger," siger Jakob Høegh.
 
 
Jacob Holst Mouritzen mener, at der er tale om et ekstremt tilbageskridt i signalværdien for DBU og landsholdet. Sidste år vandt landstræner Kasper Hjulmand prisen som årets laks af LGBT+ Danmark for sit forsvar for menneskerettigheder. 
 
"Det bliver en gratis omgang, når man trækker i land på denne måde. Og vi er efterhånden alle allergiske over for gratis snak. DBU har ikke ret meget andet end folkelig opbakning at leve på, så det er vigtigt at aligne med folkesjælen. Det har de svigtet her ved ikke at tage konsekvensen ved at stå ved sine ord," siger han.
 

Kæmpe spildt mulighed

Ikke nok med at kritikken hagler ned over landsholdet og DBU, så har de også misset en stor mulighed for at ligne helte i stedet for kujoner, ifølge Jacob Holst Mouritzen.
 
"Man kunne have lavet den vildeste heltefortæling med Christian Eriksen, der er genopstået fra de døde og hans ven Simon Kjær, der reddede hans liv. Det er sat op på en måde, hvor den bare skal smashes ned. Tænk, hvis Eriksen i sin tilbagevenden stod imod FIFA og verdensherredømmet og tog et gult kort for undertrykte mennesker. Der er virksomheder og mennesker, der drømmer hele livet om sådan en mulighed," siger Jacon Holst Mouritzen og understreger, at det ikke er nemt at være DBU i situationen.
 
Han håber, DBU kommer tilbage på banen og vil overveje at lave et statement, da signalværdien i at ville boykotte landsholdet over imagerettigheder og penge, men ikke ville tage et gult kort for menneskerettigheder, fremstår hyklerisk. Som Jacob Holst Mouritzen skriver på LinkedIn:
 
"Et fucking gult kort, DBU? Det er det I har solgt jeres værdighed OG troværdighed i ALLE andre sager for, resten af jeres tid."
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job