Sådan gør de
Myndighedernes corona-kommunikation

På hospitalerne tager man alle de forholdsregler man kan. Det samme gælder myndighedernes kommunikation udadtil. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

Anders Dybdal
Direktør
Operate A/S

4 artikler

0 indlæg

På bare en måned blev et lokalt sygdomsudbrud i en fjern provins i Kina pludselig en meget virkelig og alvorlig bekymring på vores egen grund. Mange er informationssultne, urolige og bange, så hvordan håndterer man som myndighed en situation, der har udviklet sig så stærkt, og som meget vel risikerer at blive værre? Her er et bud på, hvad myndighederne bør gøre (og ikke gøre) og en vurdering af deres kommunikation de første par dage.
Vi kommunikationsfolk har ofte brugt metaforer omkring epidemier til at beskrive, når shitstormen rammer. Ord som spredning og inddæmning er blevet brugt i flæng. Alligevel er det, som om de udtryk tager en anden betydning nu. Nu, hvor spredningen af informationer – og misinformationer – rent faktisk går hånd i hånd med reel spredning af sygdom.
 
Forleden  på vej til arbejde var min radio således inficeret med tætpakkede særindslag. Min telefon lyste gulligt op med breaking news-notifikationer. Spredningen havde nået kontoret, før jeg selv havde, og nyhedsskærmes grafikker af vira med lilla fangarme prægede det normalt lyse kontorlandskab.
 
Ens tanker blev ufrivilligt ledt tilbage til Steven Soderberghs gultintede epidemidrama Contagion fra 2011. Efter tilfælde i Sverige, Norge, England og Tyskland var det efterhånden uundgåelige sket: Danmark var ramt af coronavirussen.
 
 
Den danske pressedækning af coronavirussen havde indtil da været ret afdæmpet sammenlignet med andre europæiske lande, særligt England, bl.a. fordi de danske myndigheder havde formået at informere proaktivt på en afdæmpet og udramatisk måde om truslen og arbejdet med at håndtere den. Så da den første dansker blev smittet, blev avisoverskrifterne, trods mediernes craving efter sensation, trods alt mere afdæmpet end i eksempelvis Norge, hvor VG ledte an med skrækscenarier.

Og netop kommunikationen fra de danske myndigheder og politikere spiller en central rolle i præcis, hvordan danskernes møde med COVID-19 udvikler sig. Som Peter Lund Madsen, radiovært og læge, meget rigtigt bemærkede på Twitter, så er frygt en ikke ubetydelig faktor i situationer som denne. Derfor skal særligt myndighederne finde den rette balance.
 
Så hvad bør myndighederne gøre? Hvordan kan de bedst muligt inddæmme en muligvis farlig viruspanik? Et godt udgangspunkt er god og klar kommunikation.
 
1. Hav skarpt fokus på nutid og nær fremtid
I Norge kunne man støde på en avisoverskrift fra det norske medie VG, der meldte om, at op imod 70 % af den norske befolkning kunne risikere at blive smittet med coronavirus. Selvom det kan virke oplagt at kritisere VG for sensationshunger, så ligger fejlen også hos Folkehelseinstituttet, der noget klodset fik kommunikeret det dramatiske, og ikke mindst abstrakte, budskab, at 20-70 % kunne blive smittet.
 
Samtidig åbnede Bjørn Guldvog, direktør for den norske sundhedsstyrelse, op for idéen om at lukke skoler, virksomheder og hele bydele ned, hvis der opstod alvorlig forværring.

 
Det kan godt være, at det ikke er usandsynligt, at en stor del af den norske befolkning bliver smittet. Og det er heller ikke usandsynligt, at offentlige institutioner derfor ender med at blive lukket ned. Men eksemplet viser en af de klassiske fejl, der begås i krisesituationer: at skabe mere panik. Det er virkelig uhensigtsmæssigt at blæse til alarm så tidligt i forløbet.
 
Man skal huske på, at der i skrivende stund kun har været omkring 15 tilfælde af corona i Norge, og så er der altså langt op til de knap 3,7 mio. mennesker, som 70 % af vores norske naboers befolkning svarer til.
 
Det skaber langt mere frygt end gavn at sætte masseudbrud, karantæne og lammelse af offentlige institutioner på dagsordenen så lang tid før, det overhovedet bliver relevant.
 
Som myndighed er det vigtigt at forholde sig til nutiden og den nærmeste fremtid. På et pressemøde tidligt torsdag, ganske vist halvgemt bag en buket blomster, fik professor Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut sammenlignet coronavirussen med en alvorlig influenza – og så heller ikke mere end det.
 
 
Selvom det kan være fristende at gå i alarmberedskab, åbne sluserne og lade selv worst-case-scenarier flyde frit, er det klogt at holde lidt igen og vælge sine ord med omhu.
 
2. Nej til store informationsstrømme. Ja til lige på, troværdig og brugbar information
Google er de fleste danskeres go-to-opslagsværk – særligt i krisesituationer. Lige nu googler vi danskere information på livet løs, hvis vi mærker lidt kriller i halsen. Får vi ikke troværdige og letforståelige svar, går vi hurtigt videre og kan hurtigt ende med forkert information andre steder.
 
Derfor er det vigtigt, at myndigheder og politikere formår at være massivt til stede på de store veje i informationsinfrastrukturen, så man kan vejlede og oplyse os borgere om smittefare og forklare os, hvad vi skal gøre, hvis vi skulle blive smittet.
 
 
De danske myndigheder er fornuftigt til stede på Google og sociale medier. Samtidigt har ministeriet og styrelserne åbent en telefonisk hotline og generelt været gode til at stille nogenlunde tilgængelig information til rådighed – selvom deres teksttunge og lidt gammeldags hjemmesider er designet mere til at kommunikere til interessenter end borgere.

Image.jpeg
 
De danske myndigheder er fornuftigt til stede på Google og sociale medier. Samtidigt har ministeriet og styrelserne åbent en telefonisk hotline og generelt været gode til at stille nogenlunde tilgængelig information til rådighed – selvom deres teksttunge og lidt gammeldags hjemmesider er designet mere til at kommunikere til interessenter end borgere.
 
Danskernes møde med COVID-19 kan vise sige at blive starten til en rejse for myndighederne, hvor borgerinformation er væsentligt mere central. Om vi vil høre, om vi skal aflyse vores sommerferie til Japan, om vi vil læse op på risikoen for smitte, eller om det er forsvarligt at sætte sig ind i lægens venteværelse, så skal statens informationer være let tilgængelige.
 
3. Kommunikér proaktivt, handlingsorienteret og adressér misinformation
Misinformation kan sprede sig hurtigere end coronavirus – særligt, hvis medier og myndigheder ikke benytter deres kommunikationsplatform til at overskygge eller korrigere falske informationer. WHO har således offentligt måttet mane til jorden, at hverken C-vitamin, oreganoolie eller hvidløg kan helbrede sygdommen.
 
Herhjemme er vi generelt godt vant med troværdige nyhedsmedier og en oplyst befolkning, men alligevel er historier vokset frem. Fra de lidt fjollede a la Milena Penkowa til de mere problematiske, når der udkommer en pressemeddelelse fra en dansk læge via Ritzau.
 
 
Som borger kan en pressemeddelelse og en sundhedsportal føles troværdig i sig selv og være svær at skelne fra officielle udmeldinger. Det er helt centralt, at danske myndigheder får bustet nogle af de myter, der fx kan spredes på de sociale medier.
 
 
 
De danske myndigheder har været gode til at svare på, hvordan man undgår smittespredning, og hvordan man skal håndtere eventuelle rejseplaner, når de er blevet spurgt (særligt i medierne), men de har indtil videre ikke gjort meget for aktivt at kommunikere det. Vurderingen er formentlig, at behovet ikke for alvor har været rigtig til stede endnu.
 
Plakat, man kan downloade på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
 
 
Kommunikationsbehovet bliver kun større
De danske myndigheder har indtil videre håndteret de kommunikative udfordringer godt, men hvis det ikke lykkes at stoppe eller inddæmme spredningen, så vil de kommunikative prioriteringer ændre sig.
 
Lige nu har fokus primært været:
 
  1. at sikre alle danskeres tillid til, at myndighederne håndterer situationen professionelt.
     
  2. at sørge for ikke at skabe unødig utryghed blandt os ved at overdramatisere situationen.
     
  3. kun i mindre omfang at få os til at gøre de rette ting, så vi undgår unødig smittespredning.
     
Hvis myndighederne mod forventning får brug for at få større grupper til rent faktisk at gøre noget anderledes, så bliver opgaven anderledes og mere krævende. Det er der forhåbentlig en god plan og et klart beredskab for hos myndighederne, hvilken rummer mere end et par plakater, man selv kan downloade og printe.
 
Det bliver forhåbentlig kun nødvendigt for ganske få herhjemme, men ellers har BBC en god video om, hvordan man isolerer sig selv.
 

Relaterede artikler

Reprise af en krise? Danmarks nye tegningesag - En milliard kinesere, der kan blive gale i skralden og et ondsindet diktatur, der synes opsat på at bruge sin enorme int...
Der er højt til himlen, og kejseren er langt borte - Vi ser det gang på gang. Kina er ikke et oplysningsland. Medier skal opdrage, ikke oplyse, de skal understøtte Kommunist...
Kina ofrer en provins for at redde verden - Udbruddet af coronavirus i Kina aktualiserer en velkendt udfordring i bioetikken: Hvornår er karantæneredskabet – isoler...
Det nedlukkede samfund og dets fanger - Den frygtede virus spreder sig i Europa. Pludselig er vi med i en katastrofefilm om en mystisk virus, som rammen Jorden...
Sig farvel til håndtrykket - COVID-19 har gjort os alle til germaphobes. Overlever håndtrykket?
Fortidens skræmmende epidemier - Coronavirus opstod på et uhumsk kinesisk madmarked og hærger lige nu verden som en australsk skovbrand. Men det er ikke ...
Corona-karantæne er en lappeløsning - Coronaen raser. TV 2-journalister og gymnasieelever sættes i hjemmekarantæne, mens udgangsforbud og masseisolation i and...
Ve den, der ikke spritter - Alt for at undgå smitte. Skal man være i kropslig nærkontakt, er hygiejne den nye altoverskyggende norm. Håndsprit og an...
Hvad gør k-cheferne? - Det danske samfund skal stå sin prøve over for COVID-19, og det er ikke kun statsministerens kommunikationsfolk, der er ...
Den svære kunst at være helt enkel - Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, har længe været kendt for sit store kommunikationstalent og som en leder...
Virusvisualisering - Coronakrisen fylder alt i disse dage, og det kan virke overvældende. Forskellige budskaber flyver om ørerne på os. Det k...
Kludder i den kinesiske coronakommunikation - I takt med, at amerikanerne har trukket sig længere og længere tilbage, har Kina ændret kurs i krisekommunikationen. I s...
Velkommen til The Low Touch Society - COVID-19 har forandret samfund og samvær for altid. Her er Kforums bud på en PEST-analyse af de vigtigste trends og tend...

Giv din stemme

11 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

25 JOB

Kommunikationschef

Se alle job Indryk job

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Digital redaktør

Frist: 8. juni kl. 9.00

Chef

Frist: 7. juni

Dialog Specialist

Frist: 17. juni
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.