Corona-Lones kommunikation
Lær lige lidt af Lone

"Ærlighed og gennemsigtighed er to elementer, som i høj grad præger Lone Simonsens forskningskommunikation. I og med at der hele tiden er kommet ny viden om COVID-19, har man på forskellige tidspunkter i løbet af det seneste år haft forskellig viden om pandemien. I denne situation har Lone Simonsen meget klogt varedeklareret sin kommunikation. Helt konkret har hun kontinuerligt været meget tydelig omkring, hvornår hun udtaler sig om, hvad hun ved, hvad hun tror, og hvad hun forudser – naturligvis baseret på sin store faglige viden og erfaring. Dermed ved modtagerne, hvad de får – og hvor stor sikkerhed der er knyttet til udtalelserne." Foto: DR

Vi har set hende på tv. Vi har hørt hende i radioen og i podcasts. Og vi har læst om hende i avisen og mødt hende på de sociale medier og i live-chats. Derfor er store dele af Danmark inden for det seneste år kommet på fornavn med hende. Lone hedder hun, Lone Simonsen. Og inden for den sidste måned har hun vundet to priser for sin forskningskommunikation i forbindelse med COVID-19-pandemien.
Først var det den interne RUC-forskningskommunikationspris, som hun vandt sammen med Viggo Andreasen. I sidste uge var det så den prestigefyldte Forskningskommunikationspris, der hvert år uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Forskningskommunikationens Oscar i Danmark kan vi vel kalde den.
 
Samtidig er hun en af de mest anvendte kvindelige forsker i medierne i løbet af det sidste år, viser en opgørelse lavet for Dansk Magisterforening af Infomedia. Og endelig har hun ved siden af sin massive forskningskommunikation bedrevet forskning og ydet myndighedsbetjening af fx SSI og Sundhedsstyrelsen – og oven i det også fået to store millionbevillinger til at bedrive endnu mere forskning i pandemier i fremtiden.
 
I en række interviews har Lone Simonsen da heller ikke lagt skjul på, at det har været et meget travlt år for hende, men man fornemmer samtidig meget tydeligt i alle disse interviews, at hun føler, at det har været det værd – fordi hun har gjort en forskel.
 
Lone Simonsen er en dansk epidemiolog, der er ansat ved Roskilde Universitet. Hendes store eksponering under corona har givet hende tilnavnet "Corona-Lone". Foto: RUC
 
Hvad er det så, hun kan, Lone Simonsen, epidemiforsker, professor og nu også dobbelt forskningskommunikationsprisvinder inden for en måned? 
 

1. Hun kommunikerer, så vi kan forstå det – og gider lytte

For det første er Lone Simonsen en dygtig kommunikator og formidler af et budskab, og hun har et unikt blik for sin målgruppe. Til dagligt bedriver hun voldsomt kompleks grundforskning med avancerede teorier, metoder, matematiske modeller osv. Ting, vi andre ikke aner noget som helst om – og som vi ikke sådan lige vil kunne forstå, fordi vi ikke er fagfolk.
 
Men når Lone Simonsen taler til befolkningen, så hun taler til befolkningen – og ikke til sine fagfæller. Hun anvender et hverdagssprog med almindelige ord og konkrete eksempler, der er formuleret i sætninger med et lixtal, som alle kan forstå. Samtidig siger hun det vigtigste først og kommunikerer sine pointer klart. Det lyder måske umiddelbart meget enkelt, men det er faktisk ofte en stor udfordring for forskere, som jo netop er trænet i den akademiske genre med fagsprog, bestemte og indforståede vendinger samt uhyre stor kompleksitet og højt abstraktionsniveau.
 
Måden at kommunikere på betyder, at vi kan forstå Lone Simonsen – og dermed kan vi forstå vigtige elementer forbundet med pandemien, fx smitteveje, nødvendige forholdsregler, symptomer, konsekvenser, sygdomsforløb osv. osv. Denne viden har været forudsætningen for, at befolkningen generelt har vidst noget om, hvad man havde med at gøre, og hvordan man kunne agere i denne situation. På den måde bliver Lone Simonsens forskningskommunikation et meget rent eksempel på, hvordan den forskningsmæssige viden betyder en kolossal forskel for samfundet.
 

2. Hun skaber viden ud fra information

Lone Simonsen tager i høj grad ekspertrollen på sig, når hun kommunikerer bredt. Helt konkret formår hun på baggrund af sin meget brede, detaljerede og nuancerede forskningsmæssige viden af omdanne, hvad vi andre kun oplever som uoverskuelige og uforståelige mængder af information, til noget, vi kan forholde os til – og agere på. 
 
Hun gennemtygger og kuraterer egen og andres viden og forskning samtidig med, at pandemien i høj grad har været et moving target, som man ikke havde meget viden om i begyndelsen. Og hun serverer det saglige og relevante overblik til befolkningen og andre, som dermed ikke drukner i detaljer og data.
 
Lone Simonsen i et interview til DR. Foto: DR
 
Lone Simonsen er faktisk en af de forskere i Danmark, som ved allermest om pandemier, og efter 30 års forskning i området kan hun på denne måde præsentere den nødvendige saglige, uafhængige og troværdige viden, som kan guide befolkningen og politikerne, men også skille skidt fra snot ved eksempelvis at imødegå og tilbagevise fake news og alternative fakta, som i høj grad har eksisteret på internettet og sociale medier. Og her kommunikerer hun meget direkte – og er ikke bange for meget tydeligt at markere, hvornår påstande ikke har hold i hverken virkelighed eller forskning.
 

3. Hun er ærlig

Ærlighed og gennemsigtighed er to elementer, som i høj grad præger Lone Simonsens forskningskommunikation. I og med at der hele tiden er kommet ny viden om COVID-19, har man på forskellige tidspunkter i løbet af det seneste år haft forskellig viden om pandemien. I denne situation har Lone Simonsen meget klogt varedeklareret sin kommunikation. Helt konkret har hun kontinuerligt været meget tydelig omkring, hvornår hun udtaler sig om, hvad hun ved, hvad hun tror, og hvad hun forudser – naturligvis baseret på sin store faglige viden og erfaring. Dermed ved modtagerne, hvad de får – og hvor stor sikkerhed der er knyttet til udtalelserne.
 
Fordi Lone Simonsen også tør udtale sig om det, man ikke ved med stor forskningsmæssig sikkerhed, passer hun meget perfekt som forskertype til, hvad journalister og medier går efter: Nemlig den faglige ekspert, som også tør give anbefalinger, gisne og forsøge at forudsige – og som ikke bare siger "ingen kommentar", når spørgsmålet hidrører noget, man ikke har fuldstændigt forskningsmæssigt belæg for at kunne sige noget om.
 
Samtidig understreger hun i flere interviews om sin forskningskommunikation, at hun altid sender journalister videre til andre eksperter og forskere, hvis det, de vil vide noget om, ligger for langt væk fra, hvad hun ved noget om. Dermed demonstrerer hun i praksis, hvordan man som forsker kan balancere på den knivsæg, der findes mellem at udtale sig, fordi man er den i Danmark, som ved mest om et givet emne – og samtidig vide, hvornår man skal sige nej tak til tilbuddet om at udtale sig, fordi man kommer for langt væk fra sin faglighed. Det er netop denne strategi, som i høj grad underbygger hendes troværdighed.
 

4. Hun er rolig og troværdig

Vi ved alle, at det ikke kun er, hvad man siger, men også måden, man siger det på, som betyder noget – såvel for forståelsen som troværdigheden, identitetsskabelsen osv. Og også på dette område er Lone Simonsen dygtig. 
 
Hun fremtræder rolig og afslappet – både hvad angår sin måde at tale på og sit kropssprog: en rolig stemmeføring, forståeligt taletempo, fast øjenkontakt med intervieweren og en gestik, som er afstemt til det, hun siger – og påkalder sig ikke unødig opmærksomhed. Alt sammen signalerer ro og troværdighed, og at hun hviler i sig selv og sin faglighed – at vi som seere roligt kan stole på hende.
 
Lone Simonsen giver en kommentar til DR udendørs. Foto: DR
 
Det er klart, at man kan se en udvikling over tid på dette punkt – sådan er det for alle, som pludselig kastes ud i tv- og radiointerviews uden megen træning. Men gennemgående har Lone Simonsen roligt og sagligt – og med et imødekommende smil – svaret på de samme spørgsmål igen og igen fra journalister. Og hun har troligt svaret bestemt og klart, når nogen har forsøgt at nedtone alvorligheden af COVID-19, og venligt, men bestemt understreget, at ”dette er ikke bare en almindelig influenza”.
 

5. Hun tager sagen i egen hånd

Endelig agerer Lone Simonsen i høj grad proaktivt og strategisk, når det gælder forskningskommunikation. Dermed tilhører hun en voksende gruppe af forskere, som ikke bare ønsker at sidde og vente på, at en journalist måske opdager dem, men aktivt selv kontakter journalister med henblik på at sætte et givet emne på dagsordenen.
 
I et interview til videnskab.dk i anledning af Forskningskommunikationsprisen fortæller hun eksempelvis, hvordan hun i pandemiens begyndelse ikke følte, at journalisterne tog det hele alvorligt nok. Hun etablerede derfor i samarbejde med journalist Asger Juhl på DR P1 Den Uafhængige Coronaupdate, hvor de dagligt fortalte om COVID-19-situationen med henblik på at gøre både journalister og befolkningen generelt opmærksomme på, at man her havde at gøre med en meget alvorlig situation.
 
På den måde har Lone Simonsen altså spillet en meget bevidst og aktiv rolle i forhold til at sætte COVID-19 på såvel mediernes som offentlighedens og politikernes dagsorden. Og det har i høj grad været hendes egen fortjeneste, at hun på et år er gået fra at være en forholdsvis ukendt forsker i mediesammenhæng til at være på alle journalisters speed dial og er kommet på fornavn med hele Danmark. Samtidig har hun flere gange udtalt, at hun betragter relationen mellem hende som forsker og journalisterne som et samarbejde, hvor begge grupper har hver deres faglighed, som man hver især bør have respekt for. Og hun har i høj grad vist, at hun er meget talentfuld i dette samarbejde, hvor hun ret hurtigt er blevet både en eftertragtet og meget anvendt ekspertkilde i alle typer af medier.
 

En vigtig rollemodel

På denne måde er Lone Simonsen altså på en række områder en rollemodel for den moderne forsker, som ønsker at kommunikere om sin forskning – og man kan ikke andet end blive inspireret af hendes indsats. Hun bliver dermed en vægtig eksponent for det, man kunne kalde "nørdernes tilbagekomst" under COVID-19, hvor det har været meget tydeligt, hvad forskerne kan, og hvordan de kan bidrage meget konkret til samfundet. Dermed er Forskningskommunikationsprisen yderst velfortjent.

Relaterede artikler

Holdånd og hårdt arbejde fik os gennem krisen - Da vores statsminister, som vi alle i dag er på fornavn med, lukkede landet ned på grund af COVID-19-pandemien, fik det ...
Coronakommunikation - Kampen mod corona er langt fra slut. Hvordan skal vi kæmpe videre med kommunikation i værktøjskassen? Hvordan får k-folk...

Giv din stemme

23 stemmer
3,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

70 JOB

Projektleder

Se alle job Indryk job

Job

Client Relations Manager

Frist: 5. november

Kommunikatør

Frist: 1. november

Mediegrafiker

Frist: 10. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.