7 gode svar til din vaccineskeptiske ven

“Jeg ved ikke, om jeg vil vaccineres.” Står du klar med en nyttig respons, hvis du hører disse ord? I så fald kan du hjælpe din ven til afklaring. Måske endda nedbringe smitten og redde liv. Du kan her forberede dig på samtalen med din tøvende ven, slægtning eller kollega.
Foto: Getty
Foto: Getty
  1. “Det er godt, at du tænker dig om.”

Det kan være skræmmende at få sprøjtet en nyudviklet vaccine ind i kroppen. Og det er aldrig helt uden risiko, hvilket man skal tage alvorligt.
 
Hvis du er enig heri, så sig det højt. Du er nemlig nødt til først at finde et fælles ståsted. Ingen er nogensinde blevet overbevist af at føle sig hysterisk. Eller at få at vide, at de har de “forkerte” holdninger.
 
Gør det let og behageligt for din ven at tale med dig. Så er det langt lettere at tage imod nye input.
 
  1. “Vaccinerne er gennemtestede.”

Din ven: “Jeg vil gerne have vaccinen … når den er ordentligt afprøvet, og alle bivirkningerne er kendt.”
 
Vaccinerne vi benytter i Danmark er undersøgt i store placebokontrollerede studier før godkendelse. Moderna-vaccinen i et forsøg med over 30.000 frivillige. Pfizer-vaccinen i et forsøg med ca. 44.000 frivillige. Halvdelen af de deltagende fik vaccinen, og halvdelen fik en placebo. Derefter blev de frivillige observeret i flere måneder.
 
Er det nok til, at vi kan føle os sikre?
 
Ja, for vi har en historisk viden om vacciner, der viser os, at alvorlige sideeffekter stort set altid dukker op inden for to måneder fra vaccinationstidspunktet.
 
Det er nu over ni måneder siden, de første forsøgspersoner fik deres stik med Moderna og Pfizer.
 
Når der fortsat dukker ny viden op, som da vi lærte om blodpladeforstyrrelser og AstraZeneca, så skyldes det ikke, at disse symptomer har “gemt sig” i patienterne i månedsvis. Symptomerne er kommet hurtigt. Men de er sjældne nok til, at mønsteret først blev opdaget under udrulningen til flere millioner mennesker.
 
Frygten for, at bivirkninger vil vise sig mange måneder (eller flere år) efter vaccinationen, er altså ubegrundet. Det sker simpelthen ikke med vacciner (med én undtagelse.) 
 
Anderledes forholder det sig med langvarig medicinering, der kan give bivirkninger efter flere år. Men vaccinerne er designede til kun at påvirke kroppen i kort tid: En lille dosis, der skal lære vores immunforsvar noget nyt. Det gælder i endnu højere grad for mRNA-vacciner, da mRNA nedbryder sig selv ekstremt hurtigt.
   
Er endnu ukendte bivirkninger så umulige? Nej, det er de ikke. Men vi ved nok til at kunne føle os sikre. Vi ved også at COVID-19-patienter risikerer varige skader på lunger, hjerte og hjerne.
 
Mind din ven om følgende vigtige pointe: “Du løber også en risiko ved ikke at blive vaccineret.”
 
  1. “Det er ikke gået for stærkt.”

Din ven: “En gennemprøvet vaccine tager typisk 5-10 år at lave og teste.”
 
Hvordan kan vaccinerne alligevel være effektive og sikre, når de er produceret på rekordtid? Man må vel være sprunget over nogle lave gærder?
 
Svaret har tre temaer: 1. Hurtigere teknologi, som allerede var på trapperne. 2. Parallelle forsøg. 3. Og et gigantisk tidspres.
 
MRNA-teknologien har været undervejs i årtier. Både Pfizer og Moderna baserede deres vacciner på arbejde, de havde lavet i årevis før COVID-19-epidemien ramte os. Desuden er mRNA-vacciner langt hurtigere at producere end traditionelle vacciner, når først man har teknologien på plads.
 
Man lavede også overlappende eksperimenter med flere lovende vaccinekandidater frem for at færdigproducere og teste dem én ad gangen. Man har med andre ord “spillet på flere heste” – med dertilhørende større finansiel risiko. Pfizer påbegyndte endda produktionen af deres mest lovende vaccine, før den endelige godkendelse var i hus, hvilket kunne have ledt til millioner af destruerede doser, men det viste sig at være en heldig satsning.

Sidst, men ikke mindst har vi set en rekordindsats fra almindelige mennesker verden over.
Ansatte har knoklet døgnet rundt og sat deres familieliv på pause. Alt fra at finde modige forsøgspersoner til fondssøgning er også gået hurtigere end normalt, fordi alle har deres opmærksomhed rettet mod epidemien.
Det gør meget ved ens prioriteter og arbejdskultur, når hele verden venter på ens produkt.
 
  1. “Alvorlige tilfælde findes i alle aldersgrupper.”

Din ven: “Kun få dør eller bliver alvorligt syge. Og jeg er ung og rask.”
 
Oddsene i kampen mod corona er heldigvis langt bedre, hvis du er ung. Der er ingen grund til at leve i frygt. Men det betyder ikke, at du er garanteret et nemt forløb.
 
I ca. 6 % af danske coronatilfælde bliver den smittede indlagt. Virusvarianten B.1.1.7 er nemlig den mest dominerende herhjemme lige nu, og den giver større risiko for indlæggelse.
 
Hvad med de unge? Lad os sige, at du befinder dig i dine 30'ere. I denne alderskategori bliver ca. 3 % af de smittede indlagt. Over 2.000 unge (voksne under 40 år) er endt på hospitalet, ifølge Sundhedsstyrelsen. Enkelte er døde.
  
Pointen er ikke at disse tal skal skræmme nogle. De er lave. Husk at trække vejret. Pointen er blot at de syge unge findes og at de skal huskes. 
 
Men statistik er måske ikke det bedste værktøj til denne opgave. Vi husker personlige fortællinger. Det giver derfor god mening at dele et håndgribeligt eksempel med din ven.
 
Denne video med en 39-årig kvinde ramt af et alvorligt COVID-forløb gjorde sidste år indtryk på mange. Hvis man ønsker et dansk eksempel kan man i stedet læse om 26-årige Anne Sofie, der blev lagt i koma og led af slemme senfølger. Dette leder os til næste svar.
 
  1. “Senfølgerne er slemme nok i sig selv.”

Din ven: “Jeg satser på, at jeg ikke er blandt de få unge, der får et alvorligt forløb.”
 
Forestil dig ikke at kunne lugte eller smage din mad – uden at vide, om sanserne vender tilbage helt som før. At vågne træt og gå i seng udmattet. Hver eneste dag. Eller at have arbejdet hårdt på en karriere, som pludselig får en mavepuster på grund af koncentrationsbesvær og hovedpine.
   
Her kan man også finde personlige fortællinger, hvis man vil gøre det hele mere virkeligt. Politiken har lavet en hel serie om emnet (der dog er bag en betalingsmur.)
 
  1. “Svineinfluenzaen ledte til en skandale. Dette er ikke det samme.”

Din ven: “Jeg husker stadig svineinfluenzaen. Jeg tager ikke imod endnu en hurtigt udviklet vaccine.”
 
I 2009 brød svineinfluenzaen ud. Mange frygtede, at virusset skulle mutere og lede til stor dødelighed. Man var hurtigt ude med flere vacciner.
 
Den store dødelighed indfandt sig bare aldrig.
 
Massevaccineringen viste sig ikke bare at være unødvendig. Den ene af de tre godkendte vacciner havde også uønskede effekter. Børn givet vaccinen Pandemrix havde større chance for at udvikle narkolepsi.
 
Viden om denne sag kan hjælpe dig med at forstå vaccineskepsis langt bedre. Den viser os, at systemet ikke er fejlfrit.
 
Men forskellene på de to situationer er man også nødt til at forstå.
 
Symptomerne på narkolepsi dukkede op 1-2 måneder efter vaccination med Pandemrix. Tilfældene fulgte altså “2-månedersreglen” nævnt i starten af artiklen. Som tidligere nævnt har Pfizers og Modernas vacciner været i brug i snart ti måneder.
 
Visse forskere advarede mod Pandemrix allerede inden, symptomerne på narkolepsi dukkede op. Det skyldtes nogle bestemte utestede tilsætningsstoffer, som ikke fandtes i de andre godkendte vacciner. Én af disse forskere var den fremstående tyske læge og biokemiker Alexander Kekulé. 12 år senere diskuterer Kekulé nu COVID-vaccinerne i sin podcast. Her beroliger han lytterne og forklarer, at han gerne selv lader sig vaccinere med en mRNA-vaccine og ønsker det samme for sine børn (podcasten er på tysk)..
 
Sidst, men ikke mindst: Ved svineinfluenzaen var man bange for, at virusset skulle dræbe flere millioner. Frygten forblev ubegrundet. Ved COVID-19 er over 3 millioner mennesker allerede døde.
 
  1. “Her er et vigtigt tal, du skal huske.”

Din ven: “Jeg stoler generelt ikke på vacciner.”
   
Det er selvfølgelig et estimat. Ligesom dette: WHO vurderer, at alene mellem 2010 og 2015 blev 10 millioner dødsfald undgået takket være vacciner.
 
Det er vigtigt at huske på.
Man hører ikke historierne fra de millioner af mennesker, der ikke dør af sygdom.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job