Trump sparker årets valgkamp i gang
Iturevne talepapirer, medaljeoverrækkelse og en soldat på overraskende orlov. Årets State of the Union-tale var fyldt med visuelle pletskud, mens Trump fokuserede på at tale sig til fire år mere på præsidentposten.
af Mark Herron
Det store amerikanske comeback
State of the Union-talen (SOTU) er efterhånden blevet talen, hvor Trump, i hvert fald i toneleje og sætningskonstruktioner, lægger lidt låg på sin retorik. Traditionerne omkring SOTU-talen synes at have gjort sjældent indtryk på Trump, og han er derfor gået med til f.eks. at tale efter manuskript fra telepromptere. Det var dog stadig en storpralende tekst fyldt med stikpiller til de modstandere, som Trump skal bruge det meste af året på at konfrontere i kampen om præsidentembedet.
Trump havde i store dele af talen fokus på at kontrastere de tre seneste år i USA med de foregående 8-16 år: “Jobs are booming. Incomes are soaring. Poverty is plummeting. Crime is falling. Confidence is surging. America's enemies are on the run. America's fortunes are on the rise. America's future is blazing bright.”
Trump gjorde flittigt brug af denne vippestruktur mellem fortidens nedture og nutidens opture. Med bemærkninger som “This is a blue collar boom” understregede Trump også, at den gode økonomi ikke kun havde hjulpet rige aktionærer.
Det blev også i talens første del gentagende gange fremhævet, hvor dårligt det var gået under forgængeren Barack Obama: “The years of economic decay are over.” Denne kritik blev på et tidspunkt så udtalt, at flere i publikum begyndte at buhe af Trump, da han beskrev, hvad der kunne være sket, hvis Obama-administrationen havde haft mulighed for at fortsætte sin politik via Hillary Clinton.
På denne måde har Trumps større interaktion med publikum under SOTU-talen både båret frugt for ham, som f.eks. med den taktfaste råben af ”Four more years” – men også med buhråb og andre kritiske røster fra salen, bl.a. flere demokrater, der råbte “HR3” med henvisning til en lov om receptmedicin. Det kontroversielle ved politikeren, der kaldte Obama en løgner ved en SOTU-tale, synes at være forduftet i forhold til Trumps inklusionsstil. Men måske demokraterne skulle finde på et lidt mere velkendt kritikpunkt næste gang.
Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus, rev sin kopi af talen itu øjeblikket efter, Trump havde talt færdig. Efterfølgende var hendes argument, at hun ikke kunne finde en side af sandhed i den.
Trump taler stadig til forskellige dele af USA
Trump benyttede også SOTU-talen til at skabe andre kontraster. Selvom hverken rigsretssagen eller kaosset i Iowa blev nævnt direkte, så var der alligevel klare konfrontationer med demokraterne. Trump talte i et øjeblik om hjælp til at skabe bedre internet i “ruralAmerica”, med tryk på rural, for straks efter at kritisere det, der i USA beskrives som “Sanctuary Cities” – byer, der huser illegale immigranter. Disse byer er i udpræget grad demokratiske højborge, og Trumps kritik af både New York specifikt og Californien mere generelt kan ikke ses som andet end et nik til hans base af vælgere i forhold til immigrationspolitikken.
Det samme gjaldt budskaber om religion, hvor Trump talte en intern modstand frem mod kristendom i USA, hvor præster og bøn ikke måtte knægtes – hvem der havde dette som mål, fremgik ikke af Trumps tale. Det gjorde dog koblingen til våbenrettigheder, således at den første og anden tilføjelse til forfatningen blev beskrevet som et fælles vigtigt mål for præsidenten at beskytte.
USA i dueller frem for alliancer
SOTU-talen er kendt som indkøbslisten for præsidenten, fordi han skal omkring et helt års emner. Det gælder også udenrigspolitikken, hvor Trump havde stort fokus på, hvordan han både var i stand til at presse allierede, i form af NATO, og modstandere, som Kina, til at makke ret ved forhandlingsbordet. Trumps forkærlighed for stærkmandspolitik blev blandt andet udtrykt med efterfølgende citat om kampen med Kina, hvor han mente, at landet for første gang i lang tid respekterede USA:
“For decades, China has taken advantage of the United States. Now we have changed that. But at the same time we have perhaps the best relationship we have ever had with China, including with President Xi. They respect what we have done. Because quite frankly they could never really believe they were able to get away with what they were doing. Year after Year, decade after decade. Without someone in our country stepping up and saying: That’s enough.”
Uagtet, at beskrivelsen af forholdet til Kina nok skal bekræftes af Kina selv, var der her for en gangs skyld et vellykket sammenfald mellem Trumps improviserende talestil og taleskriverens konstruktion af budskabet.
Militærhustruen Amy Williams med to små børn fik uventet besøg af sin mand, Townsend Williams.
Trumps visuelle gavebod
Der er dog stor chance for, at denne SOTU-tales mest mindeværdige øjeblikke vil være dem, der ikke havde Trump i centrum. Der var en stor gruppe gæster med, som Trump henviste til undervejs. Flere af disse var afrikansk-amerikanere, som den 100-årige brigadegeneral og “Tuskegee Airman” Charles McGee og tømreren og firmaejeren Tony Rankins. Skulle man være i tvivl, så står minoritetsvælgere højt på Trumps og resten af det republikanske partis ønskeseddel i forhold til valget i november, idet partiets tilslutning i disse vælgergrupper har været stærkt nedadgående.
Trump hev også et par gedigne overraskelsesmomenter op af hatten, hvor militærhustruen Amy Williams med to små børn fik uventet besøg af sin mand, Townsend Williams, i salen. Inden da havde den konservative radiovært Rush Limbaugh modtaget The Presidential Medal of Freedomsom tak for at inspirere millioner af amerikanere. Det er en medalje, der normalt gives i Det Hvide Hus og som regel senere på året. Men måske Trump har fået indført en ny tradition for SOTU-begivenheden.
Trump var i det hele taget i gavehumør. Den unge afrikansk-amerikanske pige Janiyah Davis fik tildelt et nyoprettet stipendium, hvilket Trump benyttede til at tordne imod dårlige offentlige skoler. Det var måske politisk ladede øjeblikke som dette, der fik Nancy Pelosi til selv at træde i visuel karakter, idet hun rev sin kopi af talen itu øjeblikket efter, Trump havde talt færdig. Efterfølgende var hendes argument, at hun ikke kunne finde en side af sandhed i den. Man kan efterhånden lave en lang liste over legendariske konfrontationsøjeblikke mellem Pelosi og Trump, og denne papirkrig vil formodentlig være at finde iblandt dem.
Den konservative radiovært Rush Limbaugh modtager The Presidential Medal of Freedoms om tak for at inspirere millioner af amerikanere.
Trump eller kaos
De mange visuelle og underholdende elementer fungerede stærkt i øjeblikkene undervejs i talen, men de virkede også distraherende fra talen, hvis mest gennemgående element var Trump selv. Han var nok engang i fokus som den handlekraftige og stærke beskytter af USA i en farlig verden. Han havde reddet USA fra finansiel ruin, passet på amerikanerne ved at eliminere ydre fjender som Irans Qassem Soleimani. Han var derudover også forsvareren af alt fra Medicare til den anden tilføjelse til forfatningen. Det var Trump eller kaos i denne tale. Vi må se, hvad amerikanerne foretrækker på valgdagen i november.
Du kan se hele talen her:
