Designtænkning: Glasset er stadig halvt fyldt

Mads Bødker, forsker ved CBS, deler i Kforum i sidste uge en række ”dystre tanker om designtænkning”. Jeg deler ikke pessimismen, men kritikken er jeg langt hen ad vejen enig i. Bødker leverer en udmærket opsummering af de seneste 5-10 års debat om, hvorvidt begrebet designtænkning er hjælpsomt endsige dækkende for de måder, hvorpå designernes metoder og mindset kan bruges til at skabe værdi for virksomheder og organisationer, siger Christian Bason, CEO hos Danske Design Center.
Er designtænkning den rene hype? Eller er der noget om snakken?
Er designtænkning den rene hype? Eller er der noget om snakken?
af Christian Bason
Mads Bødker peger i sit indlæg her på Kforum også på, at designtænkning risikerer at glemme det materielle – evnen til at skabe helt konkrete grafiske og fysiske løsninger snarere end blot at processe og workshoppe med post-its; innovationsteater om man vil.
 
Skismaet står her mellem design som et håndværk (”design doing”) versus design som en tænkemåde (design thinking”).
 
Samme kritik anerkendes af partner Michael Hendrix fra designvirksomheden IDEO i et interview i Fast Company. 
Som verdens nok mest kendte bannerfører for designtænkning anerkender Hendrix risikoen for overfladisk og useriøst designarbejde, særligt i hierarkiske og politiserende organisationer.
Spørgsmålet er imidlertid, om ikke langt de fleste organisationer i verden faktisk er både hierarkiske og politiserende i én eller anden grad.
 
 

"Selv taler jeg ofte om designtilgange som dækkende for såvel tænkning som praktiske metoder."

 

Hos Dansk Design Center har vi da heller aldrig i større udstrækning anvendt designtænkning som begreb, blandt andet af de grunde, Mads Bødker anfører. I stedet har vi for snart mange år siden (2001) udviklet designtrappen, som er en måde at anskueliggøre, hvordan design både rummer ”thinking” og ”doing”.

 

Designtrappen behandler design som æstetisk praksis, som udviklingsprocesser og som strategisk tænkning på én og samme tid. Designtrappen anvendes bredt internationalt og er også rammen for vores egne målinger af virksomhedernes designanvendelse.

Vores analyser viser, at omkring 15 procent af danske virksomheder arbejder strategisk med design på tværs af alle disse niveauer.

 
 

"For mig at se har begrebet haft enorm betydning for, at designernes        arbejdsfelt nu har tiltrukket sig opmærksomhed fra nogle af verdens førende virksomheder og rådgivere."

 
Selv taler jeg ofte om designtilgange som dækkende for såvel tænkning som praktiske metoder. Min personlige erfaring fra omfattende organisatorisk og forskningsmæssigt arbejde med designernes tilgange i både private og offentlige organisationer siger mig først og fremmest, at de sjældent kan stå alene.
 
Det er, når designernes tænkning og praksis anvendes tværdisciplinært, i kombination med andre faglige felter, som samfundsvidenskabelig (antropologisk) research, scenariemetoder, organisationsudvikling og systemtænkning, at de kan gøre en endog meget stor forskel for organisationer, som ønsker at skabe bæredygtig forandring.
 
Her har jeg endnu til gode at se mere involverende, handlingsorienterede og, ja, magtfulde tilgange til ny værdiskabelse.
 
Hvad kan man så bruge al hypen om designtænkning til?
For mig at se har begrebet haft enorm betydning for, at designernes arbejdsfelt nu har tiltrukket sig opmærksomhed fra nogle af verdens førende virksomheder og rådgivere, som Philips, IBM, Accenture, Deloitte og McKinsey & Co. Design er også blevet en fast bestanddel af diverse MBA-uddannelser og i det toneangivende erhvervsmagasin Harvard Business Review.
 
 

"Selv vores egen Copenhagen Business School har nu oprettet en yderst interessant ny masteruddannelse i partnerskab med designskolen på Holmen, KADK."

 
 
 
Så: meget konkret bundlinje og meget lidt innovationsteater.
 
Selv vores egen Copenhagen Business School har nu oprettet en yderst interessant ny masteruddannelse i partnerskab med designskolen på Holmen, KADK.
 
Også i den offentlige sektor og i internationale organisationer er interessen for design fortsat stor og voksende.
Hvis designtænkning kan gøre topledere og andre beslutningstagere nysgerrige på, hvordan design kan gøre en forskel for dem, så er glasset mere halvt fyldt end halvt tomt. Og der er i hvert fald intet dystert over det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job