AI'en er her: Mister vi alle vores jobs?

Længe har kunstig intelligens, AI, været en af de ting, man er blevet tudet ørene fulde af, ville komme, men som aldrig rigtigt har vist sig god nok til at blive helt alvorligt for os, der ikke direkte arbejder med det.

Det har nu ændret sig med OpenAI's nye chatbot ChatGPT, der blev offentligt tilgængelig 30. november 2022. Som sådan er en ny chatbot ikke en sindsoprivende nyhed. Nyheden består i, hvor god ChatGPT er til at have en samtale og formulere tekster på et højt skriftligt niveau.

Så højt, at Anders Søgaard, professor i datalogi og filosofi ved Københavns Universitet, har sagt, at den kan løse opgaver på universitetsniveau. Han sammenligner den nyeste udvikling med, hvordan lommeregneren ændrede måden at lave matematik på.

"Denne model har chokeret ved at være så god til at tale sammenhængende om så mange emner og have en lang række funktionaliteter, som de her modeller tidligere ikke har haft," sagde Anders Søgaard til Ritzau.

Gamechanger lige nu

Jan Birkemose fra Medietrends mener, at vi "glor ind i en gamechanger lige nu". Han har interviewet ChatGPT, om kunstig intelligens kan true journalistisk frihed, og mener, at der ikke nødvendigvis er noget at være bange for, selvom der skal overvejes etik og regulering.

"Vi har længe vidst, at dagen ville komme. Nu er den her. Man har evnet at lave en begavet AI, hvor brugerfladen og tilgængeligheden er så let, at selv en idiot som mig kan betjene den. Så nu træder vi ind i fasen, hvor den er tilgængelig for Gud og hvermand, og det giver selvsagt nogle dilemmaer," siger han.

Han mener ikke, at mange kommunikatører og journalister vil miste deres job på grund af AI'en, men man skal være meget påpasselig med, hvordan man bruger AI'en, og hvordan man deklarerer sit brug af den. Ellers risikerer vi potentielt et giftigt feedback-loop.

"Der vil være folk med gode og dårlige intentioner, der kommer til at bruge AI. Man kan i princippet oversvømme internettet med ting skrevet af AI uden at deklarere det. Det kan sammenlignes med fake news i 10'erne. Nogle kan formodentlig se en kommerciel eller politisk idé i at fylde internettet med sit indhold, som så fodrer AI'en med det dårlige indhold. Det kan skabe en giftig ring og lede til manipulation ad bagvejen," siger Jan Birkemose og uddyber med en advarsel:

"Man skal være vågen og klar over, at man har en potentiel bombe mellem hænderne. Medieansvarsloven kunne stille krav om, at indhold lavet helt eller delvist af kunstig intelligens skal mærkes. For det første holder det afsenderne skarpe, men det er også en god indikation for modtagerne om, at de måske også skal være på vagt."

Jan Birkemose mener dog overordnet, at AI kan hjælpe med rigtigt meget. Man kan f.eks. bruge den til at komme med forslag til rubrikker, underrubrikker og SEO.

"Det synes jeg faktisk, den er god til. Jeg tænker også, at jeg vil bruge dens forslag til emnefeltet i mine nyhedsbreve, hvor jeg har A/B-testning. Så er spørgsmålet, om jeg skal deklarerer det?", griner han.

Teknologispring kan give plads til nyskabelse

Hos Dansk Journalistforbund (DJ) frygter man ikke AI'ens indtog – nærmere tværtimod. DJ's næstformand, Allan Boye Thulstrup, ser muligheder for nyskabelse, der kan skabe bedre medier og bedre arbejdsvilkår for medlemmerne.

"Teknologispring har altid udviklet journalistik og kommunikation. Radio, tv og internettet var alle spring, der gav flere muligheder. AI vil sandsynligvis betyde meget for den måde, vores medlemmer arbejder på. Man får frigivet tid til kreativ tankekraft, hvis AI'en kan overtage tastearbejdet, så man i stedet bruger tid på prompts og kreative ideer og vinkler," siger han.

Han mener ikke DJ's medlemmer skal være bange for oversvømmelsen af internettet, som Jan Birkemose beskriver:

"Informationsmotorvejen får bygget flere spor på. Det understreger, at god kommunikation i højere grad er at kuratere, så man opbygger forhold til sine kunder, læsere og brugere. Den del kan blive endnu vigtigere i fremtiden, netop fordi der er er så meget information tilgængeligt, at man nærmest ikke kan finde rundt i det."

DJ er i gang med at sætte fokus på AI. Allerede, da billedgeneratorerne kom frem, ringede medlemmer ind med spørgsmål. Der er da også etiske og juridiske spørgsmål, der skal afklares i fremtiden.

"AI påvirker det arbejdsmarked, vores medlemmer er på. Så vi skal følge med og sørge for at klæde vores medlemmer godt på. Der er nogle åbenlyse udfordringer omkring ophavsret, og hvem der er afsender. Normalt kan man hive en afsender i Pressenævnet, hvis der står noget forkert. Der skal vi finde ud af de etiske grænser med AI," siger Allan Boye Thulstrup.

Hvad siger ChatGPT selv?

Inspireret af Jan Birkemoses interview med ChatGPT har vi valgt at spørge chatbotten selv, hvad den tænker om sin betydning for kommunikationsbranchen.

Hvad betyder kunstig intelligens for kommunikationsbranchen?

Kunstig intelligens (AI) har potentialet til at revolutionere kommunikationsbranchen på mange måder. Det kan hjælpe med at automatisere rutineopgaver og levere indhold hurtigere og mere effektivt. Det kan også bruges til at analysere store mængder data for at forstå folks præferencer og adfærd bedre, hvilket kan hjælpe med at målrette indhold og kampagner mere præcist. AI kan også bidrage til at forbedre kvaliteten af indholdet ved at generere indhold eller forbedre eksisterende indhold. Alt i alt kan AI bidrage til at gøre kommunikationsbranchen mere effektiv og relevant for modtagerne.

Vil kunstig intelligens tage jobs fra kommunikatører?

Det er svært at sige med sikkerhed, da det afhænger af en række faktorer, herunder hvordan AI bliver implementeret i kommunikationsbranchen. Det er muligt, at AI kan automatisere nogle af de rutineopgaver, som kommunikatører udfører, hvilket kan føre til færre job i denne sektor. På den anden side kan AI også skabe nye jobmuligheder, f.eks. inden for udvikling og implementering af AI-systemer eller ved at gøre kommunikatører mere effektive og konkurrencedygtige, så de kan tage sig af mere komplekse og kreative opgaver. I sidste ende er det vigtigt at huske, at AI er et værktøj, der kan hjælpe kommunikatører med at udføre deres arbejde bedre, men det vil ikke erstatte den menneskelige kreativitet og ekspertise helt.

Skal brug af kunstig intelligens deklareres?

Det afhænger af den specifikke sammenhæng, hvor AI bliver brugt. I nogle tilfælde kan det være relevant at deklarere brugen af AI, f.eks. hvis det er et lovkrav, eller hvis det kan have en indvirkning på modtagerens opfattelse af indholdet. For eksempel kan det være relevant at deklarere, at en nyhedshistorie er genereret af AI, hvis det kan påvirke folks troværdighed af indholdet. Det kan også være relevant at deklarere, hvis AI bliver brugt til at målrette indhold eller reklamer til enkeltpersoner, så modtagerne er bekendt med, hvordan deres data bliver brugt. I sidste ende er det vigtigt at huske, at ærlighed og gennemsigtighed er vigtige værdier i kommunikationsbranchen, så det er altid en god idé at overveje, om brugen af AI skal deklareres i en given situation.

Ikke dårligt for en chatbot, vel?