Medie: Carlsbergs omdømme er på spil

Flere af Carlsbergs varemærker vil fortsat blive solgt i Rusland selv efter salget af den russiske forretning. En stor risiko for omdømmet, mener Børsens virksomhedsredaktør.
Carlsbergs omdømme er i spil ved fortsat salg i Rusland. Foto: Sang Tan/AP/Ritzau Scanpix
Carlsbergs omdømme er i spil ved fortsat salg i Rusland. Foto: Sang Tan/AP/Ritzau Scanpix
Tuborg og Somersby kan fortsat købes i russiske butikker efter salg af Carlsbergs russiske forretning. Det skriver Børsen.
 
Carlsbergs topchef, Cees ’t Hart, fortæller, at virksomheden regner med, at flere af bryggeriets største varemærker formentlig fortsat vil blive brygget på licens og solgt i Rusland, efter Carlsberg får solgt sin russiske forretning. 
 
Det sætter Carlsbergs omdømme i spil, mener Børsens virksomhedsredaktør, Jesper Kongskov, i en analyse
 
Han undrer sig over, at ledelsen i Carlsberg ikke overvejer det mulige omdømmetab ved fortsat salg af bryggeriets varemærker i Rusland. Især med tanke på, at Carlsberg allerede har været udsat får hård kritik flere gange sidste år for ikke at komme ud af Rusland hurtigt. 
 
"Carlsberg synes altså villig til at slippe kontrollen med forvaltningen af sine varemærker i Rusland. Det sker på et tidspunkt, hvor mange andre vestlige virksomheder kæmper for at klippe alle bånd til Rusland," skriver Jesper Kongskov og fortsætter:
 
"Eksempelvis var ledelsen i den britiske modekoncern Paul Smith ude fredag med en indrømmelse af, at de har tøvet alt for længe med at komme helt ud af Rusland, og at man inderligt fortryder at have ladet sin franchise i Rusland fortsætte."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også