Derfor skal du vaccinere dine børn

Synes du, at børn mellem 12 og 15 år skal vaccineres mod COVID-19? Og hvorfor svarer du ja, nej eller ved ikke til spørgsmålet? Der er mange argumenter i luften, når vi diskuterer, om vi skal vaccinere vores børn og teenagers. Professor i bioetik Thomas Søbirk diskuterer de centrale argumenter for og imod.
Det er grundlæggende en god ide at vaccinere børn mod COVID-19, ikke kun for andres skyld, men også, fordi det vil beskytte børnene og andre mod alvorlig sygdom og derved fremme et mere åbent samfund. Kilde: Getty Images.
Det er grundlæggende en god ide at vaccinere børn mod COVID-19, ikke kun for andres skyld, men også, fordi det vil beskytte børnene og andre mod alvorlig sygdom og derved fremme et mere åbent samfund. Kilde: Getty Images.
af Thomas Søbirk Petersen
Siden 14. juli i år er alle 12-15-årige blevet inviteret af Sundhedsstyrelsen til at lade sig vaccinere mod COVID-19. I skrivende stund er der ifølge Statens Serum Institut 154.433 12-15-årige, der har modtaget mindst en vaccination – det svarer til 56,7 % af unge i denne aldersgruppe. Men synes du, at vi bør vaccinere børn på mellem 12 og 15 år mod COVID-19? Hvad er argumenterne for og imod? Hvad er de mest udbredte modargumenter mod vaccinemodstand? Professor i bioetik Thomas Søbirk Petersen kommer her med sit bud.
 
Brugen af teknologi har altid en pris – det gælder også vacciner.
 

Argumenterne for at børn skal vaccineres


Argumenter for at vaccinere denne gruppe er som udgangspunkt de samme, som vi kender i forvejen. Vaccinen beskytter os mod de negative effekter af COVID-19 på mindst fire fronter. Risikoen for at blive smittet er mindre, risikoen for at smitte andre er mindre, risikoen for at få alvorlige følger af sygdommen er mindre – og chancen for, at vi kan åbne vores samfund og rejse samt handle med omverdenen bliver større. Men som det altid er tilfældet med teknologi, skal vi jo også undersøge argumenter imod at anvende en teknologi. For brug af teknologi har altid en pris – det gælder også vacciner.  Lad os se på de seks mest udbredte usikkerheder og modargumenter.
 

Hvad er præmisserne og problemerne ved at sige nej tak til, at ens børn bliver vaccineret?

 

Er vaccinen effektiv og sikker at anvende?

 

To oplagte bekymringer er, om COVID-19-vaccinen til børn og unge er effektiv, og om den er sikker at anvende. De foreløbige resultater tyder på, at vaccinerne både er effektive og sikre. I USA blev vacciner mod COVID-19 introduceret til de 12-15-årige i begyndelsen af maj 2021. Begrundelsen for anvendelsen i USA og Europa bygger på især to forsøg med henholdsvis 2.260 unge i 12-15-årsalderen (Pfizer) og med 3.732 børn i alderen 12-17 år (Moderna). Begge vacciner viste bedre immunitet for de unge mod COVID-19 end hos befolkning over 15 år. Desuden har man ikke registreret nogen bivirkninger ud over de almindelige som f.eks. ømhed ved stikstedet, hovedpine og kortvarige muskelsmerter. I USA har cirka 6 millioner unge i 12-15-årsalderen modtaget vacciner fra Pfizer og Moderna, og data tyder ikke på særligt alvorlige bivirkninger. Der har især været opmærksomhed på en mulig alvorlig bivirkning, nemlig betændelse i hjertet – men det kan behandles. Foreløbige undersøgelser tyder på, at betændelse i hjertet kun sker for én person, hver gang der bliver givet 1 million vacciner.
 

Børn får jo ikke noget ud af at lade sig vaccinere
 

Men udover bekymring for vaccinens effektivitet og børns sundhed har overlæge Klaus Birkelund Johansen, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, udtalt, at foreningen for børnelægerne hverken anbefaler eller fraråder, at børn og unge mellem 12 og 15 år bliver vaccineret. At de ikke går ind for en anbefaling, skyldes, at børn ofte får et meget mildt forløb, hvis de bliver smittet med COVID-19. Det bryder derfor, ifølge Klaus Birkelund Johansen, med et meget grundlæggende princip for børnevaccination, nemlig, at børnene skal have noget ud af at blive vaccineret. Med andre ord, man vaccinerer kun børn mod en sygdom, hvis sygdommen, man beskytter imod, er så alvorlig, at den opvejer bivirkningerne ved vaccinen. Som udgangspunkt er princippet yderst sympatisk og forekommer indlysende. Men jeg synes, at anvendelsen af princippet i forhold til COVID-19-vaccinationen er problematisk af følgende grunde.
 
Børn har jo noget ud af at blive vaccineret. For det første kan COVID-19 også være farlig og dødelig for børn, selvom de typisk får et mildere forløb end voksne. Og med den nye mere smitsomme Delta-variant af COVID-19 er det tydeligt, at flere børn bliver indlagt på hospitalerne over hele verden i disse måneder, end det var tilfældet med de første varianter af coronavirus. For eksempel udgør antallet af indlagte børn i 0-9-årsalderen otte gange så mange (13 % af alle indlagte) i begyndelse af august sammenlignet med hele pandemien indtil august 2021. 
 
At børn bliver vaccineret, har dog også nogle oplagte indirekte fordele for børnene. For det første kan vaccinerede børn være med til at bremse smitten, således at f.eks. sårbare og ældre ikke bliver smittet og syge, hvilket jo også bringer børns livskvalitet i fare, da sårbare og ældre ofte er i nær familie med en række børn og unge. Hvis flere børn og unge bliver vaccineret vil en effekt også være, at vi ikke får så mange – eller forhåbentligt ingen – nedlukninger i vores samfund. Nedlukninger af for eksempel skoler, sport og fritidsaktiviteter, ved vi, går meget ud over børnenes fysiske og mentale helbred.
 

I stedet for at vaccinere vores børn bør vi vaccinere de særligt sårbare i andre lande
 

En modstand mod at give sit barn en vaccine er, at den gør mere gavn andre steder i verden, hvor der er mangel på vacciner, og hvor mange af de mest udsatte ikke er blevet vaccineret. For mig at se vil det optimale også være at vaccinere de meste sårbare i andre og meget fattige lande end blot at vaccinere børn i dagens Danmark, der har et velfungerende sundhedsvæsen. Mest optimalt og mest humant, da en sådan strategi vil forhindre mere alvorlig sygdom og redde flere liv. Men så længe politikerne har valgt at bruge de fleste vacciner på den danske befolkning, er det en politisk realitet, som vi kun kan være politisk aktive for at prøve at ændre til en mere solidarisk fordeling af vaccinerne.
 
Lad dog børnene få en naturlig immunitet ved at blive smittet i stedet for at give dem en vaccine, er en oplagt indvending mod at lade sine børn vaccinere.

 

Frygten for det uhyggelige fremtidsscenarie: den evige vaccination igen og igen
 

En generel modvilje mod en fremtid, som tegner til, at alle løbende skal havde booster-shots, kan også gøre os udmattede og få os til at står af “vaccineræset”. Udmattelse i forhold til restriktioner og vacciner er en meget menneskelig reaktion, når vi hører det dag ud og dag ind. Men vi må også huske på, hvad alternativet er til helt at lade være. Og det er øget alvorlig sygdom, især blandt de mest sårbare mennesker. At få en booster er jo noget, vi er vant til i mange vaccinationsforløb som f.eks. børnevaccinationsprogrammet, influenzavacciner og vacciner mod stivkrampe, som skal fornys hvert 10. år.
 

Immuniteten er bedre ved smitte end ved vaccine
 

Lad dog børnene få en naturlig immunitet ved at blive smittet i stedet for at give dem en vaccine, er en oplagt indvending mod at lade sine børn vaccinere. Det lyder jo umiddelbart meget fornuftigt, men der er dog to forhold, vi skal være opmærksomme på. At blive smittet med COVID-19 kan i sjældne tilfælde føre til alvorlig sygdom for børn. Desuden peger studier i retning af, at en vaccine mod COVID-19 giver en bedre immunrespons end en infektion.
 
Børn skal ikke bruges som middel til at beskytte voksne

En sidste indvending, som jeg vil præsentere og kritisk diskutere, bygger på den etiske værdi, at børn ikke skal fungere som instrument for at hjælpe andre – især voksne.  Bekymringer er her, at det er uetisk at vaccinere børnene og udsætte dem for en byrde, da vi hermed blot bruger dem som middel til at beskytte andre individer eller til at fremme samfundsøkonomien.
I vores familie prøver vi at opdrage vores børn til, at det er godt at gøre noget for andre og ikke kun tænke på sig selv. Især, hvis det er en lille byrde for en selv, og især, hvis man kan hjælpe sårbare og ældre med ikke at blive syge. 
Christine Stabell Benn har f.eks. anvendt den type argumentation i debatten om børn/unge og vacciner. Men argumentationen er, hvis vi kigger den efter i sømmene, ikke overbevisende. For det første, som jeg har skrevet i førnævnte afsnit, er vaccination af børn jo også til fordel for børnene selv. De bliver altså i den forstand ikke blot brugt som middel. At børn, der bliver vaccineret, også kan være med til at hjælpe andre end dem selv, ser jeg kun som en fordel. I vores familie prøver vi at opdrage vores børn til, at det er godt at gøre noget for andre og ikke kun tænke på sig selv. Især, hvis det er en lille byrde for en selv, og især, hvis man kan hjælpe sårbare og ældre med ikke at blive syge.
 
Så pilen peger i retning af, at det er en god idé at vaccinere børn mod COVID-19, ikke kun for andres skyld, men også, fordi det vil beskytte børnene og andre mod alvorlig sygdom og derved fremme et mere åbent samfund.







 
 
 
 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job