Smittespredning er også et samfundsvidenskabeligt spørgsmål

Uden sociologisk og antropologisk indsigt er det derfor meget svært at forstå, hvordan og hvorfor smitte spreder sig. (REUTERS/Carlos Garcia Rawlins)

Skrevet af

Anna Schneider-Kamp

1 artikler

0 indlæg

Den måde, som COVID-19 har spredt sig på, viser, at smittefarlighed ikke kun er et biomedicinsk spørgsmål. Sociokulturelle aspekter spiller en kæmpe rolle.
COVID-19 har i skrivende stund spredt sig til mere end 100 lande. Der er over 100.000 registreret smittede og sandsynligvis et meget større mørketal. COVID-19 er i dag en alvorlig trussel for både den globale sundhed og vores velstand.
 
Vi er begyndt at fatte omfanget og reagere på det – strømmen af passagerer i lufthavnene har taget det stejleste dyk siden 2. verdenskrig, og børserne lider.
 
Verden, som vi kender den, lukker ned og aflyser – ikke kun herhjemme, men globalt. 
 
Men forstår vi egentlig, hvad der er sket?
 
Er COVID-19 en ondskabsfuld overklassevirus, der går efter de svage?
De seneste pandemier – fx den spanske syge (1918-20) og ebola-udbruddet hundrede år senere (2018) – ramte først og fremmest borgere, som hverken havde økonomisk, social eller kulturel kapital.
 
Globaliseringen og den øgede mobilitet og kosmopolitisme ser ud til at have ændret det mønster fuldstændig. De første COVID-19 tilfælde i Danmark er direkte relaterede til ret ressourcestærke personer, som rejser hjemmevant rundt i verden både på arbejde og på ferie.
 
(Billede WAKIL KOHSAR / AFP)
 
Et hurtigt blik på tallene viser, at COVID-19 tilsyneladende har en systematisk forkærlighed for den rigere og højere uddannede del af befolkningen: Ud af 30 lande med de fleste bekræftede coronatilfælde per capita er de 23 blandt top-30 i forhold til BNP, og 25 er blandt top-30 i forhold til gennemsnitlig husstandsindkomst – 18 ud af 25 hører til blandt verdens top-30-økonomier, og 16 ud af 22 er blandt top-30 i PISA-vurderingen af uddannelse.
 
Det er top of the pop – hele vejen.
 
COVID-19 er da også blevet et hot tema i den europæiske elite, som er direkte berørt – lige fra fodboldstjernen Thomas Kahlenberg, der fik 77 fans i karantæne, fordi han overværede en fodboldkamp, mens han var smittet med COVID-19, til lederen af det italienske Demokratiske Parti, Nicola Zingaretti.
 
Men selvom den økonomiske, sociale og kulturelle elite har spillet en central – og indimellem spektakulær – rolle med hensyn til at få spredt COVID-19 globalt, kan vi ikke slutte, at de mindre ressourcestærke har lavere risiko ved denne pandemi. Så god er verden alligevel ikke.
 
Tværtimod ser det ud til, at COVID-19 er særlig ondsindet over for samfundets svage. Statistikker fra det kinesiske Center for Disease Control and Prevention antyder, at ulighed i sundhed spiller en betydelig rolle i forbindelse med COVID-19. De ældre og de svage har både den højeste indlæggelsesprocent og de fleste dødsfald, mens højindkomstlande som fx Schweiz, Singapore og Tyskland har et relativt lavt antal dødsfald – selvom de har relativt mange smittede.
 
Smittespredning handler (også) om kultur
For at forstå, hvordan virus spreder sig, og hvordan forskellige befolkningsgrupper forholder sig til den, er man nødt til at anlægge et sociokulturelt perspektiv, der stikker dybere end de traditionelle demografiske parametre som køn, alder og indkomst. Hvorfor var det fx lige Italien, der blev så hårdt ramt og kom ind på en 2.-plads efter Kina!?
 
Corona har lukket Italien. (Foto: ALBERTO PIZZOLI/Ritzau Scanpix)
 
Det kan kun de sociokulturelle konventioner og deres indflydelse på de daglige sundhedspraksisser give en forklaring på.
 
Italien har den næstældste befolkning på planeten og fremhæver stolt det stærke familiesammenhold, der også udmærker sig ved en høj grad af ’uformel’ omsorg, som i stort omfang bliver udført af familiemedlemmer – en adfærd, som jo i den grad er egnet til at bære smitte videre.
 
Selvom den offentlige sundhedssektor også i Italien er vokset betragteligt, er det stadig en kulturelt rodfæstet norm, at man passer sine syge familiemedlemmer derhjemme, hvis man kan.
 
Udover den arkaiske familiestruktur er der andre sociokulturelle traditioner og institutioner, som fx karnevallet, der også udgør en potentiel smittebombe. Alle disse specielle, lokale sociokulturelle faktorer kan være med til at forklare og forstå, hvorfor der i dag er 16 mio. mennesker i karantæne i Italien – og at det ikke nødvendigvis behøver at gå sådan overalt på kloden.
 
Selvom verdens befolkning optræder som fuldstændig ens prikker på John Hopkins-instituttets verdenskort, så er det vigtigt at huske på, at mennesker er sociale væsner, som lever sammen i fællesskaber, hvor de har udviklet en mængde forskellige kombinationer af personlige overbevisninger og sociokulturelle baggrunde, som definerer, hvordan de agerer i verden og omgås hinanden.
 
Uden sociologisk og antropologisk indsigt er det derfor meget svært at forstå, hvordan og hvorfor smitte spreder sig – OG at konstruere AI-modeller, som kan forudsige pandemier og deres gennemslagskraft.
 
At supplere den biomedicinske forståelse af sundhed med en sociokulturel tilgang er en forudsætning for at få etableret en tværfaglig dialog og en dybere indsigt, som kan ruste os bedre over for fremtidige udbrud.
 
Referencer:
Grossman M. On the Concept of Health Capital and the Demand for Health. Journal of Political Economy. 1972;80(2):223–55.
Parsons T. The social system. New York: Free Press; 1951.
Schneider-Kamp A, Askegaard S. Putting patients into the Centre: Patient Empowerment in Everyday Health Practices. Health. 2019;
Degiuli F. Caring for a Living: Migrant Women, Aging Citizens, and Italian Families. Oxford University Press; 2016. 208 p.
 

Relaterede artikler

Fortidens skræmmende epidemier - Coronavirus opstod på et uhumsk kinesisk madmarked og hærger lige nu verden som en australsk skovbrand. Men det er ikke ...
Corona-karantæne er en lappeløsning - Coronaen raser. TV 2-journalister og gymnasieelever sættes i hjemmekarantæne, mens udgangsforbud og masseisolation i and...
Ve den, der ikke spritter - Alt for at undgå smitte. Skal man være i kropslig nærkontakt, er hygiejne den nye altoverskyggende norm. Håndsprit og an...
Danmark lukket ned – 10 gode råd til at arbejde virtuelt - Danmark er lukket ned. COVID-19 har med rekordfart skabt radikale ændringer i vores alles hverdag. Det offentlige er i v...
Den svære kunst at være helt enkel - Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, har længe været kendt for sit store kommunikationstalent og som en leder...
Her er coronakrisens k-superhelte - Coronavirussen lægger samfundet ned, og de ekstraordinære begivenheder kræver handlekraftige myndigheder, virksomheder o...
Modstå din indre hamstrer - Kan det betale sig at hamstre? Hvad nu, hvis alle andre gør det? Selv for den dydigste samfundsborger prikker billederne...
Coronakurven - Coronakurven er historien om, hvordan en kurve kunne sende en hel befolkning frivilligt i lockdown. Det grønne scenarie ...
Medierne er samfundets lim - En ny og reel sygdom udfordrer nu skærmslukkernes forretningsmodel. For coronakrisen viser om noget, at virtuel kommunik...
Hvad kan identitetspolitik lære os om coronakrisen? - Identitetspolitik og forsøgene på at mindske smitten handler begge om at ændre andres adfærd til det fælles bedste. Meg...
'Vi skal stå sammen ved at holde afstand' - Aldrig har så mange statsleder sagt det samme til så mange mennesker på så kort tid. I tale efter tale, i nation efter n...
Kampen om coronafortællingen er begyndt - De sidste uger har budt på adfærdsændrende krisekommunikation fra regeringen. Men i mandags tippede vægtskålen: Mette Fr...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

28 JOB

Public Affairs-chef

Se alle job Indryk job

Job

Mangfoldighedsspecialist

Frist: 14. december

Director of Storytelling

Frist: As soon as possible

Communications Manager

Frist: 16. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.