Adm. direktør i Rud Pedersen trækker sig

Rud Pedersens adm. direktør, Jonas Wulff Jørgensen, trækker sig fra stillingen, men får en ny rolle som Senior Partner og CDBO i bureauet
Jonas Wulff Jørgensen genovervejer karrieren efter barsel: Foto: Rud Pedersen
Jonas Wulff Jørgensen genovervejer karrieren efter barsel: Foto: Rud Pedersen

Jonas Wulff Jørgensen stopper som adm. direktør i bureauet Rud Pedersen. Det skriver han i et LinkedIn-opslag.

Han fortæller, at en periode på barsel har fået ham til at overveje karrierens vej efter otte år som adm. direktør for Rud Pedersen.

“Jeg startede som adm. dir. for Rud Pedersen Danmark 1. maj 2014. Dette var efter endt barsel med min første søn, og det ville uærligt, hvis jeg påstod andet end, at en del af dén barsel gik med at tænke over det nye job. Jeg er netop vendt tilbage til Rud Pedersen fra barsel med min tredje søn, og selvom jeg er blevet en mere erfaren far og bedre til at være i nuet, så har denne barsel også være et pusterum til refleksion,” skriver han i opslaget og fortsætter:

“Jeg har derfor meddelt min bestyrelse, at jeg ønsker at stoppe som adm. dir i Rud Pedersen efter 8 år med kontinuerlig vækst, en stærk markedsposition, en tredobling af omsætningen og stærke sorte tal hvert år. Jeg har behov for andre udfordringer og selskabet har godt af at få nogle nye øjne på helheden.”

Jonas Wulff Jørgensen får fremover en dobbeltrolle som Senior Partner og CBDO (chief business development officer, red.) i Rud Pedersen, hvor han skal have fokus på salg og forretningsudvikling. Han overdrager tøjlerne som adm. direktør, når der er fundet en afløser til stillingen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også