|
Brysternes fænomenologi
Slap af! Det er bare bryster ...

Bryst-paløren er lige så tyk som den polske telefonbog: Æsker, (plastik)kander, kasser, barm, yver, jader, junger, tasker, babser eller det som det danske herrefodboldlandshold foretrækker: patter! Men hvad hulan er det lige, de kan, de der bryster?

Selvom bryster først og fremmest har funktion af madpakke for småbørn, så har fedtdepoterne og deres blide kurver en magisk tiltrækning på voksne – både mænd og kvinder. En tiltrækning, der ikke har noget med mælkeproduktion at gøre. Kært barn har som bekendt mange navne. Det gælder også for bryster. Nogle bærer på klare konnotationer til mad: nødder, meloner, junger, madder og i snackstørrelse – gajoler. Patter er noget dyr har, forlygter er nok populært blandt bilentusiaster, mens kavalergang henviser til, at bryster er til for mændenes blik. I anledningen af kvindernes kampdag dykker vi i dag ned i brysternes fænomenlogi - for hvad er det lige de kan (og ikke kan), de kære bryster?
Jeg var blandt de sidste piger i min folkeskoleklasse til at få bryster. I årevis gik jeg og sukkede, når jeg så de andre piger, mens jeg selv kun havde hævede brystvorter, der til gengæld gjorde ondt ved den mindste berøring. Siden kom jeg efter det. I 1.g måtte min mor slæbe mig med i Lyngby Storcenters lingeriforretninger, fordi det nu ikke længere var muligt for mig at klemme min barm ned i H&M's pangfarvede billigmodeller. Men det var ikke kun min mor, der havde lagt mærke til mine voksende attributter. Jeg husker stadig et opkald fra en fyr fra min klasse: "Karen, vi sidder lige nogle drenge og taler om dine bryster. De er godt nok vokset meget. Hvad er der sket?"
 
Bryster kommer i alle former og størrelser, og de optræder på alle tænkelige måder: på busreklamer, i politiske aktioner, på stranden, på sociale medier, i avisdebatter. Cirka halvdelen af verdens mennesker har et par. Og i dagens anledning vil vi kaste et blik på brysterne og en stribe af de måder, som fænomenet viser sig på.
 
En populær myte er, at det første champagneglas blev skabt ved hoffet i Versailles i det 18. århundrede, hvor det fik sin form efter dronning Marie Antoinettes venstre bryst. Historikere mener, at champagneglasset i hvert fald er 100 år ældre, men uanset om historien er sand, så lod en restaurant i London et glas forme efter Kate Moss’ ditto bryst i 2014 i anledning af supermodellens 40-årsfødselsdag.
 
Som anekdoten viser, så kan bryster være forbundet med stor dekadence, for eksempel når de fremstår elfenbenshvide hos Botticelli. Og de kan være vulgære og vække harme, som da Janet Jacksons ene bryst tittede frem fra hendes stramme lak-corsage under halftime-showet ved Super Bowl 2014 prydet af så stor en piercing, at man næsten ikke kunne se brystet.
 
Nipplegaten fra 2004 – hvor Justin Timberlake ved et "uheld" rev noget af Janet Jacksons kostume i stykker, så hendes ene bryst kom til syne i bedste sendetid – skabte et ramaskrig i USA. Værst gik det udover Jackson, der blev blacklistet i musikindustrien i en tid efterfølgende. Omvendt var hun også det mest søgte navn på Google i 2004 og 2005. Det er ikke så lidt man kan udrette med hjælp fra en enkelt brystvorte. 
 
Bryster som klassemarkør
Det føles som en sikker indikator for sommeren og agurketidens komme, at danske aviser skriver om den manglende topløse solbadning. 2015 var ingen undtagelse, her gennemførte Megafon en undersøgelse for TV 2 og Politiken, der viste, at blot 4 procent af danske kvinder altid eller for det meste bader topløse, mens 85 procent aldrig eller sjældent gør det. Undersøgelsen viste også, at halvdelen af danske kvinder mellem 40 og 69 år har badet topløse tidligere, men ikke længere gør. Der er ingen skudsikre beviser for nypuritanismen. Nogle siger, at det skyldes sociale medier, usunde kropsidealer og busreklamerne fra Nygart. Men måske handler det om noget helt andet.
 
Da hertuginde af Cambridge Kate Middleton i 2012 blev fotograferet topløs vakte det en del furore i landet: Kunne en kommende dronning brune sine bryster? Og kunne pressen tillade sig at fotografere det? Magasinet Closer, der bragte billederne, blev sagsøgt for krænkelse af privatlivets fred, men deres advokater argumenterede med, at bare bryster ikke længere var tabu. Det er nok en tilsnigelse.
 

Tænk sig at dydige og royale Kate Middleton ejer et sæt bryster?! Man skulle nærmest tro, hun var et menneske. 

I en artikel i Information om de royale bryster skrev journalist Rasmus Bo Sørensen, at "i vores del af verden viser pæne piger ikke bryster. Det er lig med lavkultur og forbeholdt underklassereservater som Amager Strandpark, hvor blonderede babes med tatoverede røvgevirer kan udstille deres kulturelle underskud under den bagende sol." Bare bryster rimer åbenbart på lav kulturel kapital.
 
Selvom jeg både er blond og bosat på Amager, så har jeg (endnu) ikke en Amagernummerplade til at udstille mit kulturelle underskud. Alligevel solbader jeg oftest topløs, allerhelst inde bag Helgolands turkisblå plankeværk, hvor trusser også er overflødige, og hvor kvindekroppe af alle størrelser slænger sig henkastet, dyrker yoga og bader i det kølige Øresund.
 
En britisk undersøgelse viser dog en anden interessant sammenhæng mellem bryster og klasse. Jo højere socioøkonomisk status mænd har, desto mindre bryster synes de at foretrække. Samme undersøgelse viser, at sultne mænd foretrækker større bryster end mætte mænd. Forskerne bag undersøgelser peger derfor på, at det er et spørgsmål om ressourcesikkerhed: Er mænd mætte og rige, så er små bryster lykken, er de sultne og fattige, foretrækker de den helt store madpakke.
 
Befri brysterne
I sidste uge slettede Facebooks censur et billede af Venus af Willendorf, en cirka 30.000 år gammel stenfigur og et frugtbarhedssymbol med bryster så store, at de dækker halvdelen af hendes mave. Facebook har undskyldt og kaldt sletningen en fejl. Fællesskabspolitikken tillader ikke nøgenhed, men der gøres en undtagelse med statuer.
 

Venus of Villendorf er et oldschool frugtbarhedssymbol og sexsymbol. Sådan skulle en kvinde altså se ud for 30.000 år siden.
 
Rundt om på nettet kæmper kvinder, der ikke har 30.000 års kulturhistorie at trække på, for også at få lov til at vise bryster. #freethenipple er efterhånden blevet en global bevægelse, der kæmper for at afseksualisere kvinders brysthed og aftabuisere nøgenhed helt generelt. Som det nok er de fleste bekendt, så er det netop ved den kvindelige brystvorte, at for eksempel Instagram trækker grænsen. Minimale bikinier er tilladte, men så snart en smule af den mørkere hud omkring brystets midte åbenbares, så bliver billeder på stribe pillet ned.
 
Mange har forsøgt at løse problemet humoristisk. For eksempel florerede der en billedfil af en mandlig brystvorte, som man kunne sætte ind over sin egen forbudte kvindelige brystvorte, når man lagde billeder op. Og i 2015 tog en efterskoleklasse kampen op mod Facebooks censur. Ved hjælp af Photoshop flyttede de pigernes bryster over på drengene og vice versa for at vise, hvor dobbeltmoralsk de sociale medier forholder sig til de forskellige køns kroppe. Deres billeder blev for øvrigt også censureret.
 

Her sætter sangerinden Miley Cyrus sine brystvorter fri på Instagram under hashtagget #freethenipple. Supermodellen Kendall Jenner og femi-aktivisten Lena Dunham har også tilsluttet sig denne "bevægelse".
 

For en 50'er kunne man til Female Festival, som løb af stablen i sidste uge, få befriet og foreviget sine bryster på en t-shirt. Tak til Julie og Mie for det skønne billede.
 
At det er brystvorten, der gør udslaget, kan virke som en ret arbitrær grænse. Og det er det nok også. Men kulturelle begreber om etikette, kyskhed og mådehold er ret arbitrære. Der findes lande i verden, hvor bare bryster er det mest almindelige, og der findes lande, hvor en kvinde, der ammer sit spædbarn, bliver bedt om at dække sig til, fordi det opfattes som upassende, at hun på den måde blotter sig.
 
I 2012 blev en kvinde bedt om at forlade en restaurant i Tivoli i København, fordi hun forsøgte at give sin baby mad. Det affødte en heftig debat om bryster, nøgenkultur og seksualisering af kvindekroppen. I et indlæg i Politiken i 2013 opfordrede Dansk Kvindesamfund den daværende ligestillingsminister Manu Sareen til at »sætte en stopper for denne åbenlyse diskrimination, hvor kvinder tilmed risikerer at blive kriminaliseret som blufærdighedskrænkere«. Debatten kom hurtigt til at handle om, at den ikke-seksuelle krop, de ammende bryster, havde mindre plads i det offentlige rum, mens seksualiserede kroppe fik lov at præge plakatsøjler og bussøjler.
 
Politiske bryster
Mens ammegate rullede derudad, begyndte de danske busser at køre rundt med en reklame for privatklinikken Nygart. »Nye bryster?« lød teksten, der fulgtes med et billede at et par yndigt, højtsiddende ungpigebryster. Det fik en 17-årig gymnasieelev til at fare i blækhuset og anklage Nygart for at bære ved til et bål af unge pigers usikkerhed. Om Nygart alene bærer skylden, er uvist, men de unge pigers kropshad er uafviseligt.
 

Den famøse Nygart-busreklame, som for alvor skabte røre i andedammen. Kilde: Scanpix/Thomas Vilhelm.
 
To medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, Peter Thiele (SF), der sad i bestyrelsen for Movia, og hans partifælle Klaus Mygind, kaldte til kamp mod den slags reklamer i byrummet: "Det påvirkede mig meget at læse, hvordan en ung pige bliver påvirket af de her reklamer. Jeg synes faktisk, det er ret skræmmende, at reklamer på busser og tog kan få en ung pige til at føle, at hun har rynker og forkerte bryster. Det fik bægret til at flyde over for mig," sagde Peter Thiele.
 
Og brysterne er et issue for mange kvinder. Tre fjerdedele af de kosmetiske operationer, som privathospitalet Nygart udfører, er brystforstørrelser eller brystløft, fortalte indehaveren Jesper Nygart til Politiken i 2015. I samme artikel kan man læse, at tal fra Statens Seruminstitut viser, at der på fem år er sket en fordobling i antallet af brystforstørrende indgreb i Danmark, hvilke patienterne selv har betalt for.
 
Måske har Rasmus Bo Sørensen fra Information ret i, at små bryster har højere status. En optælling fra Storbritannien viser i hvert fald, at den foretrukne skålstørrelse ved kosmetiske operationer i dag er  B+/C, hvor den tidligere var C+D.
 
Det er nok de færreste forundt i 40-årsalderen at have bryster, der som Kate Moss’ passer ned i et champagneglas. Og mange af kampene – fra retten til at amme og brystvorternes befrielsesfront – handler da også netop om diversitet.
 
I 2014 fik New York Magazine 57 kvinder (17-72) fra det store æble til at tegne deres egne bryster og skrive en sætning om, hvad de følte for deres bryster. Runde, trekantede, lange, udadpegende bananer, små kugler, i uens størrelse, med store brystvorter, hår på brystvorterene og brystvorter med stjerner, der bringer minder om Janet Jacksons nipple-rustning. Der var bryster for enhver smag. Kommentarerne handlede meget om, hvordan deres egne bryster klarede sig i kampen med andre bryster: »Ikke så skidt for en 50-årig« eller »filmbryster har aldrig hår som mine«. Nogle ville bare gerne kunne gemme brysterne væk, når de ikke havde lyst til at have dem på, mens andre var mere statement-agtige i deres udtalelser: »Jeg er ikke min BH-størrelse«.
 

Du er ikke din BH!
 
Intet tyder på, at forholdet til bryster er bedre blandt voksne kvinder i USA end blandt danske teenagepiger. Måske er løsningen, at vi allesammen begynder at solbade topløse igen. Brysterne er kommet for at blive, også selvom de ikke bliver det samme sted hele livet. Men den måde, vi taler om dem på, er hele tiden til forhandling.
 
De københavnske busser kører for øvrigt stadig rundt med Nygarts reklamer. Men i dag er ungpigebrystet flankeret af andre bryster – herunder også det andet. Måske er diversitet også ved at blive et nøgleord i reklameindustrien.

Relaterede artikler

Er du femiseksuel? - Glem de gastro- og medieseksuelle. De femiseksuelle har tiltvunget sig mediemagten. Fra det forudsigelige feministiske t...
Danmarks mest misforståede og diskriminerede mænd - I dag er det Kvindernes Kampdag, og Danmark er fuld af debatarrangementer om hverdagssexisme, undertrykkelse og amning. ...
Årets (anti)feministiske fuck-ups - Kvindernes Internationale Kampdag fejres hvert år den 8. marts for at sætte fokus på kvindernes stilling i verden. Kvind...
Hvis du vasker dit hår i feminisme, vil alle røre ved det - Beyoncé er det. Tøjmærket Monki er det. Bianco er det. Kommercielle? Ja. Feministiske? På samme tid? Ja. I hvert fald, h...
Det står skrevet med blod - Du har nok set det: store brands der kæmper for ligeløn, kropsdiversitet og seksuel mangfoldighed? Brands udfordrer køns...
Verden er mere veganer, end du aner - I Danmark er antallet af mennesker, der forsager animalske produkter 100 % - og dermed vinker farvel til mad, som vor mo...
Ligestilling er ikke rock and roll - Kvindelige musikere fylder ikke meget i de danske festival-lineups. Ifølge forsker handler det om at sælge flest billett...
Mysterium: Hvem slog vores sexliv ihjel? - Vi taler og taler og taler om sex, vi ser på sugardating og åbne forhold i fjernsynet, men når alt kommer til alt, så en...

Giv din stemme

11 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

56 JOB

Markedsføringskonsulent (Jylland og Fyn)

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationspraktikant

Frist: 21. december

Senior Communication Consultant

Frist: 2. januar

Områdechef

Frist: 2. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.