Er du med på netværk og chips?

Hvad er den hemmelige ingrediens bag Bernie-kampagnens 81.000.000 opkald til potentielle vælgere? Netflix and chill? Bernie Sanders overraskede alle i 2016. Succesen skyldtes ikke mindst kampagnerådgiveren Zack Exleys engagerende kampagne. Exley afslørede under sit besøg i Danmark en afgørende ingrediens.
Vi kan stadig lære noget fra Bernie Sanders' valgkamp. Hans team var eksperter i massemobilisering - og chips var en af ingredienserne.
Vi kan stadig lære noget fra Bernie Sanders' valgkamp. Hans team var eksperter i massemobilisering - og chips var en af ingredienserne.
Danske politiske partier har det med at skæve til amerikanske præsidentkampagner. I 2011 red Socialdemokratiet på den Obama-inspirerede ground-war-bølge, hvor man mobiliserede frivillige til målet om at stemme 500.000 dørklokker.
 
I 2015 havde hver en krusning lagt sig, og man satsede på at hente stemmer i nye metoder som geosegmenteret online-annoncering og Facebook – og i gode gamle metoder som valgmøder og valgplakater.
 
Næste folketingsvalg vil også blive inspireret af USA’s vanvittige præsidentvalgkamp i 2016. Så hvad lærte vi egentlig derfra?
 
Et af Zack Exleys mobiliseringshold under Bernie Sanders' præsidentkampagne.
 
Mobilisering i størrelsesforholdet 11:81.000.000
Jo, Donald Trump blev godt hjulpet på vej af avancerede digitale metoder, som vi allerede har hørt en masse om på grund af Cambridge Analytica-skandalen. Samtidig mobiliserede Trumps klare budskaber nye vælgergrupper. Når partierne bruger Facebook og andre muligheder for målrettet annoncering og budskabstilpasning i næste valgkamp, vil de debatter uundgåeligt genopstå.
 
Bernie Sanders brugte også digitale værktøjer og klare budskaber, men på en helt anden måde. Gennem aktivering af frivillige fik hans digitale kampagnerådgiver, Zack Exley, og 10 kollegaer organiseret 81.000.000 telefonopkald til amerikanske vælgere.
 
Vælgeropkald afgør ikke næste folketingsvalg, primært fordi der gælder andre regler for telemarketing i Danmark, men størrelsesforholdet 11:81.000.000 bør få enhver politisk organisationskonsulent til at spærre øjnene op. Der er fantastisk gode nyheder og én dårlig til dem, der kaster sig ud i at forsøge et lignende eventyr. Lad os starte med de gode.
 
Det kan sagtens lade sig gøre i Danmark
I bogen Rules for Revolutionaries fortæller Zack Exley og kollegaen Becky Bond, hvordan de og Sanders-holdet brugte ganske simple digitale værktøjer: Slack-teams, Hangouts-opkald, Facebookgrupper, Google Sheets mv., der alle er helt gratis eller meget billige. Med de værktøjer var der ifølge Exley selv ingen grænser for, hvor mange frivillige et lille hold på 11 betalte medarbejdere effektivt kunne holde styr på.
 
Zack Exley fortæller til arrangementet hos studenterorganisationen Politik og Kommunikation (PoKo) om det store vendepunkt i Bernie-kampagnen.
 
Det kræver nogle nørder, der kan se og skabe mulighederne i værktøjerne med koder og selvproducerede vejledninger. Men Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og mon ikke partiernes ungdomsafdelinger har et par nørder på lager? 
 
Den danske befolkning er samtidig blandt verdens mest politisk interesserede – og de danske unge indtager pladsen over alle andre unge i verden. Der er med andre ord masser af mennesker, som partierne og kandidaterne kan mobilisere. Ved sit besøg hos Operate for nyligt understregede Zack Exley derfor også, at disse værktøjer sagtens kan bruges i Danmark – ikke mindst fordi nøglepersonerne i en dansk mobiliseringsindsats kan nå hele landet rundt med minimal rejsetid.
 
Du skal selv finde koden
Den dårlige nyhed er, at metoden ikke er plug-and-play. Danske partier kan ikke kopiere Bernie-kampagnens endelige metode.
For det første, fordi danske partier ikke i samme grad har brug for get-out-the-vote-indsatser, når valgdeltagelsen i forvejen er skyhøj. Du skal med andre ord finde noget andet at mobilisere folk til at gøre, hvis vælgernes aktiviteter skal gøre en forskel for valgresultatet.
 
Hvis kampagnen skal mobilisere effektivt, skal partierne køre efter devisen ”rinse and repeat”: Frivillige skal kunne gå i gang med det samme, og de skal kunne gøre det igen og igen. Det kan være morgenevents med kaffe og flyers, hustandsomdeling, stemme dørklokker eller noget helt fjerde.
 
For det andet, fordi kernebudskabet er afgørende i forhold til at få frivillige til at forpligte sig til noget så kedeligt og skræmmende, som fx at ringe rundt til fremmede og opfordre dem til at stemme på en bestemt kandidat. De fleste frivillig-koordinatorer vil nikke genkendende til Sanders-kampagnens udfordringer med at aktivere selv de mennesker, der selv havde skrevet sig op på frivillig-listen.
 
Exley med et kort over, hvor medlemmer af Distributed Organizing Team var tilstede i landet. I starten af kampagnen dækkede holdet hele 46 stater.
 
Exley og Bond beskriver i deres bog minutiøst, hvor mange forsøg det tog før de fandt en metode, der fik de passionerede vælgere til at føre faktiske aktiviteter ud i livet. Og de mener, at alle, der prøver det samme, formentlig skal gennemgå den samme smertefulde proces.
 
Sanders-kampagnen forsøgte mange ting, der ikke virkede. Som det første sendte de emails til 5.000.000 registrerede frivillige og bad dem om at ringe til vælgere. Ca. 4.990.000 reagerede aldrig. Nogle få ringede et par gange. 
 
De holdt succesfulde ’Barnstorms’, hvor ca. 100 mennesker i en sal blev enige om at gå hjem og begynde at ringe rundt. Ingen gjorde det.
 
De ændrede strategi, så de frivillige på hver Barnstorm blev enige om at gå hjem og arrangere husfester, så frivillige ikke sad alene, men kunne ringe til vælgere sammen. Stadig ingen effekt.
 
Succesen kom først med to afgørende elementer: alterkald og chips med dip.
 
Første element: Undervurdér ikke the power of Jesus 
Først fandt Sanders’ kampagnefolk ud af, at de frivillige skulle have tilbudt at huse et event, eller tilmelde sig til et event, inden de kunne slippe ud af det energiske lokale.
 
De fyldte lokaler med op til 150 mennesker. De gav dem først budskabet: Bernie er fantastisk. "I er fantastiske. Vi vinder ved at ringe til vælgerne". Derefter spurgte de: "Hvem her er klar til at lægge hus til en phone-bank?"
 
10 pct. ville række hånden op uvidende om, hvad der nu skulle ske. I bedste kirkelige stil blev folk med Exleys ord kaldt til alters.
"Fedt! Kom herop på scenen! Alle sammen, giv dem en kæmpe hånd", ville arrangørerne så udbryde begejstret, og pludselig var en hånd i vejret blevet belønnet med scenetid og en overvældende social anerkendelse. Næsten lige så godt som at modtage præstens velsignelse i kirken.
 
Herefter alle phone-bankers skulle fortælle helt kort, hvorfor de øvrige i salen skulle melde sig til netop deres phone-bank. Der var ingen  to minutters pause til at liste væk i, før alle i lokalet havde aftalt med en phone-banker, at de ville komme hen til dem på en fast dato.
 
Exley mener ikke, man skal undervurdere, i hvor høj grad frivillige er motiverede for at melde sig til kedelige og skræmmende kampagneaktiviteter, så længe de kan mærke energien i lokalet. Så snart de er hjemme i stuen, er the power of Jesus forsvundet. Så tap ind i energien med det samme.
 
Andet element: Udnyt magien i socialt pres
Under en af kampagnens tidlige Barnstorms hører Exley en kvinde love følgende til sin phone-bank-gruppe: "I make a great dip – I’ll bring it to your phone-bank!" Og en ung mand i gruppen udbryder straks: "Sounds great! I’ll bring chips!"
 
Dér klapper fælden for alvor. For fra det øjeblik ville der ikke bare stå en tom stol, hvis den unge mand meldte afbud. Nej, der vil stå en stor, lækker skål dip uden chips. Og alle andre ville vide hvorfor.
 
Skåret ind til benet handler det om magien i socialt pres. Én ting er at finde på en undskyldning for at bakke ud af en kampagneaktivitet. En anden ting er at svigte sit ansvar i et socialt fællesskab.
 
Med andre ord er Sanders-kampagnens succesfulde mobilisering en lektion i adfærdsdesign. Sociale forpligtigelser er så ubehagelige at bryde, at de fleste af os er villige til at udføre kedelige, skræmmende rinse and repeat-opgaver som flyer-uddeling for at undgå ydmygelsen.
 
Ingen kan bebrejde mig, at jeg havde for travlt til at dele flyers ud. Måske vil ingen opdage det? Men alle vil opdage, hvis jeg ikke tager chips med, som jeg har lovet.
 
De kirkelige alterkald og sociale forpligtigelser mellem de frivillige var afgørende elementer i mobiliseringen omkring Bernie Sanders. Både de danske partier og kandidaterne selv kan blive bedre til at mestre adfærdsdesign i deres mobilisering af frivillige. Det ændrede den amerikanske præsidentvalgkamp og det kan meget vel ændre det næste danske folketingsvalg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job