De 10 bedst kommunikerende borgmestre

Landets borgmestre er inde i en mellemperiode. KV17 er kommet på afstand, KL-posterne er fordelt, og der er stadigvæk et par år til næste valg. Men mellemperioden er vigtig for borgmestrene. For det er her, der for alvor skal bedrives politik ude i kommunerne. Det er her, valgløfter skal indfries, sparerunder skal gennemføres, og borgernes problemer skal løses. Borgmestrene skal vise, at de kan navigere i byrådene, og her er kommunikationen et vigtigt redskab.#REKLAMEPLADS#

Med et snarligt folketingsvalg er det også en periode, hvor borgmestrene skal forsøge at varetage de lokale interesser på den landspolitiske scene. I øjeblikket koger Christiansborg over med reformer, udspil og idéer, der på den ene eller anden måde har konsekvenser for det kommunale Danmark.

Kommunikation er vigtig for at flytte magt – både lokalt og nationalt, men hvem af de 14 kvindelige og 84 mandlige borgmestre er bedst til at bruge de forskellige kommunikationsdiscipliner til at nå deres mål?

10. Erik Nielsen (S), Rødovre. Ny på listen.

Foto: Bjarke MacCarthy / Ritzau Scanpix.

Erik Nielsen har netop fejret 25-års jubilæum som borgmester i Rødovre, og dermed er han den af de nuværende borgmestre, der har regeret næstlængst. Og det er i sig selv en stor bedrift at holde sig på toppen i så mange år og få så flotte valg, som Erik Nielsen plejer.

Stilmæssigt må Erik Nielsens kommunikation betegnes som old school. Man kan mærke ham i den personlige dialog, han er charmerende på gaden og har et direkte sprog, som ikke efterlader den store fortolkningsplads til modtagerne.

Derudover taler han med en stærk socialdemokratisk dialekt om ”arbejderne”, ”fattige”, og der sniger sig en del bandeord ind – som han tydeligvis bruger for at give sine budskaber lidt ekstra sovs og kartofler!

9. Kenneth Muhs (V), Nyborg. Ny på listen.

Foto: Vibeke Volder / Ritzau Scanpix.

Efter en turbulent start som borgmester tilbage i 2014 er Kenneth Muhs langsomt ved at etablere sig som en politiker, der bliver talt godt om. Muhs står nok for at levere en af de største nyheder længe i Nyborg, da det kom frem, at byen skal være målby i verdens største cykelløb, Tour de France.

Muhs håndterede kommunikationen i forbindelse med nyheden fint. Han indtog en god rolle i lanceringen og formåede ikke bare at kommunikere byens stolthed, men var også dygtig til at tale hele Fyn ind i begivenheden.

Selvom Nyborgs borgmester stadig ikke er højtprofileret på den landspolitiske dagsorden, er han langsomt ved at positionere sig som en stærk fynsk stemme, når det handler om interessevaretagelse. Han går f.eks. ikke forbi en mikrofon uden at fortælle, at Storebæltsbroen skal være billigere.

8. Holger Schou Rasmussen (S), Lolland. Ny på listen.

Foto: Bjarke MacCarthy / Ritzau Scanpix.

En benhård fighter uden så meget klynk. Sådan fremstår Holger Schou Rasmusen, hvis man nærstuderer hans optræden i den landspolitiske debat.

Lige meget, om det handler om en skæv kommunal udligning, social eksport af dårlige borgere til Lolland eller om at få en bid af infrastrukturmidlerne, har Holger Schou en klar stemme i debatten. Og det er en stemme, der – selvom det er fristende – ikke er overstyret af patos og klynk trods de massive samfundsproblemer, som borgmesteren står med.

Det er også en stemme, der bliver lyttet til på Christiansborg. Schou Rasmussen har også med sine gode kommunikative evner været med til at få genskabt troværdigheden om rådhuset på Lolland, som ellers har været ude i en del stormvejr.

7. Winni Grosbøll (S), Bornholm. Ny på listen.

Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup / Ritzau Scanpix.

Efter en mindre nedtur til KV17, hvor Grosbøll tabte 10 procent af vælgerne, er det, som om hun er ved at genvinde den sikre hånd, der plejer at kendetegne hendes kommunikation.

I de aktuelle problemer med færgedriften har Grosbøll være tydelig i sin kommunikation, og trods det, at hun står med en række svære og følsomme bornholmske sager, har hun formået at kommunikere sig uden om den værste ballade. Efter en selvvalgt Facebook-detox er hun tilbage igen og har bl.a. brugt Facebook på en begavet event, hvor hun ugentligt løber en tur med borgerne.

At Grosbølls dagsform er stigende, ses også i, at hendes navn er begyndt at dukke op i de politiske iagttageres krystalkugler, når de spår om navne til et eventuelt kommende S-ministerhold.

6. Benedikte Kiær (C), Helsingør. Sidste års nr. 9.

Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix.

Benedikte Kiær er en borgmester med stor gennemslagskraft. Selvom hun startede lidt omvendt – ved først at være folketingspolitiker og minister og så flyttede til kommunalpolitik – har Kiær bevaret en frisk fortælling omkring sin person.

Hun fremstår ikke som en politiker i sin karrieres efterår, men tværtimod som én, der stadig bygger på, når det handler om magt og indflydelse.

Kiær formår dygtigt at håndtere den ”interne kommunikation” til borgerne i Helsingør om ambitioner om bedre uddannelser og erhvervsklima, og hun er også stærk i den ”eksterne kommunikation” til beslutningstagerne på Borgen i forhold til at varetage Nordsjællands interesser, når det f.eks. handler om infrastruktur og fordeling af midler.

5. Jacob Bundsgaard (S), Aarhus. Sidste års nr. 5.

Foto: Mikkel Berg Pedersen / Ritzau Scanpix.

”Jeg har faktisk overvejet at købe en elbil!” Der er ikke mange kommunalpolitikere, der kan trække en overskrift på overvejelser om bilkøb, men det kan Bundsgaard på ”hjemligt græs” i de regionale århusianske medier. Sidste år kulminerede den århusianske stemmesluger i sin politiske karriere med at blive KL-formand.

For Bundsgaard er politisk kommunikation som regel ikke en ”kontaktsport”. Han har ikke vundet de fine poster med benhård kommunikation, men fremstår tværtimod som en samler, en lytter og som én, der ikke lider af den ellers velkendte ”se mig”-politikersyge. Bundsgaards kommunikation tenderer ofte den kedelige side, men det en stil, som borgerne opfatter som troværdig.

Både borgmesterhvervet for landets næststørste by og formandsskabet i KL er poster, der godt kan rumme en del krisepotentiale. Men Bundsgaard er dygtig til disciplinen krisekommunikation. Særligt de indledende faser – at undgå, at kriserne rammer medierne, og håndteringen af sagerne ikke udløser en selvstændig krise – er en spidskompetence for Bundsgaard.

4 Lars Krarup (V), Herning. Sidste års nr. 3.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix.

Hernings borgmester er ubetinget danmarksmester i magtkommunikation, målt på den kommunale målestok. Lars Krarup bruger både magtkommunikation, når han varetager Hernings interesser, og når han taler det kommunale Danmarks sag over for Christiansborg.

Når Krarup hæver stemmen, bliver det til overskrifter, og der bliver holdt øje med ham på Borgen. Magtkommunikationen bliver udført med velvalgte kommentarer i medierne, f.eks. om DF’s rolle i dansk politik; på billederne, når han står arm i arm med Mette Frederiksen til håndbold-VM, og når han er bagtæppe i diverse politiske analyser om sundhedsreformen og magtopgøret i Venstre. Det virker dog, som om Krarup har skruet lidt ned for magtkommunikationen her i mellemperioden mellem valgene.

3. Michael Ziegler, Høje-Taastrup. Sidste års nr. 1.

Foto: Anthon Unger / Ritzau Scanpix.

Sidste års nummer et har ikke været helt så suveræn i det forgangne år. Ziegler tager nok en velfortjent slapper oven på OK-forhandlingerne, hvor han var kommunernes chefforhandler og væg til væg i medierne. Men trods den mere ”stille” tilværelse er Ziegler stadig det, der må betegnes som et kommunalt superbrand.

At kunne få omkring 48 procent af stemmerne i en by, der ellers ikke traditionelt er konservativ, er i sig selv en kæmpe bedrift. Det samme er det at have været med i toppen af politik i så mange år og spillet hovedrollen i mange svære forhandlinger og så samtidig have en integritet og troværdighed, både i den røde og blå lejr.

På det sidste har Ziegler også været ramt af en dårlig sag med et kuldsejlet vandland i Høje-Taastrup. Selvom Ziegler plejer at være dygtig til krisekommunikation, har sagen givet bykongen en del ridser i lakken.

2. Thomas Gyldal (S), Herlev. Sidste års nr. 6.

Foto: Bjarke MacCarthy / Ritzau Scanpix.

Gyldal har en opadgående form. Det er tydeligt, at han trives i rollen som KL’s formand for børn og undervisning. På KL’s børnetopmøde leverede han en snorlige tale med præcision, overskud og fint balancerede budskaber. I medierne varetager Gyldal også det svære KL-område med en sikker hånd på rattet.

Når Gyldal tager borgmesterkæden på, er kommunikationen også solid og gennemtænkt. Her fremstår han som en hårdtarbejdende borgmester, som er i øjenhøjde med Herlev-borgerne, og som har byens DNA som det vigtigste pejlemærke for sit politiske virke.

På Christiansborg er Gyldals form også stærk, hvor der i krogene bliver talt om, at Mette Frederiksen meget vel kunne finde på at hive ham ind til en ministerpost.

1. Christina Krzyrosiak Hansen (S), Holbæk. Sidste års nr. 4.

Foto: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix.

På rekordtid er Holbæks unge, nyvalgte og første kvindelige borgmester blevet et politisk brand, som er landskendt. Først blev Christina Hansen – til de flestes overraskelse – landets yngste borgmester, derefter har hun navigeret igennem en svær første tid med en overbevisende stil. Der er ellers nok af faldgruber for en nyvalgt borgmester, når det politiske spil først går i gang, og medierne begynder at trykprøve politikerne.

Den gode start er i høj grad skabt af, at Krzyrosiak er dygtig til flere af disciplinerne inden for den politiske kommunikation. Hun har gennemslagskraft i mediebilledet, hun er retorisk stærk, når hun står på talerstolen, og hun kan fortælle historier, der giver hende en portrætserie på fire afsnit i DR3 og en forside på et af landets mest læste blade, Ud&Se.

Samtidig formår Krzyrosiak at kommunikere, at hun er i øjenhøjde med borgerne, og det er noget, der er i høj kurs i denne tid.