8 ting, du (måske) ikke vidste om unge og sexting

#1 Nudes er en tillidserklæring

Det er udbredt at sende seksuelle beskeder, billeder og videoer til hinanden, også kaldet “sexting”, når unge er i et forhold – og det er der hverken noget forkert eller ulovligt i, hvis begge er over 15 år. Det kan opfattes som en tillidserklæring at turde sende “nudes” til hinanden. Det viser, at man stoler på hinanden og har et særligt bånd.

I unges verden smelter det fysiske og digitale liv sammen, så det ikke giver mening at opdele livet i ”det virkelige og fysiske” versus ”det digitale”, sådan som nogle voksne gør. Det digitale liv er også virkelighed fyldt med følelser og oplevelser.

Det betyder, at digital kommunikation typisk fletter sig ind i intime relationer. Med det følger, at der kan opstå en norm om, at kærester jo “sexter” til hinanden. En 14-årig pige skriver for eksempel til Børns Vilkårs brevkasse, Børn hjælper børn, fordi hun er usikker på ”den første gang” og om forventningen om at sende nudes:

”Hej. Jeg er en pige på 14, som aldrig har haft en kæreste eller mistet min mødom. Jeg vil gerne være forberedt, når det sker, så jeg håber, I kan hjælpe mig. Spørgsmålene er mest til drenge, men girlies, I må også svare.

Når man skal have sex, er det noget, der bare sker, eller aftaler man det? Hvem skal have kondom med? Hvis man f.eks. har en kæreste, SKAL man så sende nudes og røvbilleder? – Kh. Forvirrede mig.”

Hvis den 14-årige pige var 15 år og havde en kæreste, ville det være lovligt at sende nudes til kæresten. De seksuelle billeder og beskeder skal slettes, hvis man ikke er kærester længere.

#2 Vejen fra sexting til sextortion er kort

At sende nudes kan være forbundet med et stort pres blandt unge. Det kan dels være et indirekte pres, fordi man føler, man skal sende nudes for at signalere, at man har en særlig relation til hinanden, dels et direkte pres, fordi man bliver lokket eller truet til at sende nudes. Grænseafprøvning er en del af ungdomslivet, men det er vigtigt, at de unge ikke får overtrådt deres seksuelle grænser, og de lærer at sige nej. Online kan det blive endnu sværere at navigere i, hvor ens egne grænser går, også seksuelle grænser i forhold til, hvad den herskende norm er.

Vi får på Børns Vilkårs BørneTelefonen mange henvendelser om deling af seksuelle billeder og videoer, og ofte handler delingen om afpresning og trusler, dvs. “sextortion” (afpresning med seksuelt materiale, red.). En 13-årig pige fortæller, at hun har sendt nudes på Snapchat til en dreng, der har taget screenshots af de sendte billeder. Drengen har bagefter tjekket, hvor pigen befinder sig via Snap Map, og han truer med at dele hendes nudes sammen med hendes adresse.

Vi ved fra vores undersøgelse Digital dannelse i børnehøjde, del 4 (2019), at børn fra hjem med færre penge i højere grad udsættes for billeddeling uden samtykke. Henvendelserne til BørneTelefonen om krænkende delinger kommer især fra piger, og den største gruppe er blandt de 13-15-årige piger, men det er vigtigt at understrege, at drenge også udsættes for uønsket billeddeling og sextortion. En 13-årig dreng fortæller for eksempel, at han har mødt en mand på Omegle (appen med sloganet ”Talk to strangers”, red.) og er blevet afpresset til at vise sig nøgen på appen. En anden 13-årig dreng fortæller, at han ”sad på Snapchat, og så var der en pige, der sagde, jeg skulle sende hende penge for et nude”. Hvis han ikke gjorde det, var det ”internetsnyd”, og hun ville melde ham.

Børn og unge er ofte handlingslammede af skam, angst og skyld, hvis nogle har delt sexvideoer eller -billeder af dem eller truer med at dele. De kan gå rundt med følelsen af, at det er deres egen skyld, og de tør ikke sige det. Og hvis de siger det, bliver de måske mødt med kommentarer som ”Hvorfor delte du det?” eller ”Kunne du ikke bare lade være?” Men den slags kommentarer får blot barnet eller den unge til at føle sig forkert og opleves ikke som en hjælp. Her er det bedst at lægge alle forbehold og moralprædikener væk og i stedet lytte til, hvad barnet siger, indbyde til tillid og hjælpe med at få delingerne stoppet, for eksempel gennem Red Barnets SletDet og Politiet. Digitale krænkelser af børn er aldrig børnenes skyld, og det er voksnes ansvar at hjælpe børnene.

#3 Sexting er steget i en coronatid

Aldrig før har børn og unge tilbragt så mange timer foran skærme. I det seneste år med coronarestriktioner er børn og unges fællesskaber rykket endnu mere online, og det gælder ikke overraskende også de intime relationer. Det er nemt at sende frække billeder eller beskeder eller at tænde for kameraet i intime øjeblikke.

I USA har tech-firmaet Bark kunnet påvise en stigning i sexting i de sidste to år: I juli 2019 omhandlede seksuelt indhold 0,5 procent af alt indhold på børns skærme, mens tallet steg med 37 procent til 0,7 procent i maj 2021 (kilde: The Wall Street Journal).

Desværre stiger den uønskede og ulovlige billeddeling også i en coronatid. I hvert fald er antallet af anmeldelser steget eksplosivt: Hos Red Barnet har man registreret en markant stigning i anmeldelser om ulovlige videoer og billeder med børn, der blotter sig på kamera: fra 61 anmeldelser i 2019 til 251 anmeldelser i 2020. Hos Politiets Cyber Crime Center NC3 har man registreret en voldsom stigning i sager om digitale seksuelle krænkelser. I 2019 var der 50 anmeldelser om sextortion vedr. børn under 18 år, mens tallet var steget til 134 anmeldelser i 2020.

#4 Sexting kan være ulovligt og strafbart

Det er ulovligt at dele billeder, videoer og informationer, der er private og intime, hvis du ikke har fået lov til det. Hvis du er over 18 år, må du gerne dele seksuelle billeder/videoer af dig selv, men du skal være sikker på, at modtageren gerne vil have billedet/videoen. Det er ulovligt at sende “dickpics” eller andre former for nudes, hvis modtageren synes, det er krænkende. Hvis du er i tvivl, så lad være, eller spørg først – det gælder alle, der måske fristes til at sende et uopfordret, frækt billede en sen nattetime for lige at sige ”hej” til én, man vil i kontakt med. Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed har hver fjerde unge kvinde i alderen 16-24 år været udsat for en ”ikkefysisk seksuel krænkelse” som for eksempel at modtage dickpics uden at have bedt om dem.

Hvis du er over 15 år, er det lovligt at sende seksuelle billeder/videoer af dig selv til din kæreste, men ikke til andre. Du må ikke dele materialet med andre. Det er altid ulovligt at dele seksuelle billeder/videoer med personer under 18 år, også selvom du har fået lov til det.

#5 Umbrellasagen førte til en stigning i ungdomskriminalitet

I 2018 gik Danmarkshistoriens største sag om ”distribution af børnepornografisk materiale” i gang, da 1.004 hovedsageligt unge blev sigtet i den såkaldte Umbrellasag, og året efter kom der 148 nye sigtelser. I perioden 2015-2017 blev seksuelle videoer og billeder med en 15-årig pige og 15-årig dreng delt over 5.000 gange alene på Messenger.

Umbrella-sagen er et eksempel på, at der i ungekulturen opstod et gigantisk normskred, der fik store konsekvenser for en lang række unge. Selvfølgelig først og fremmest for dem, der blev filmet, men også for alle dem, der delte materialet. På grund af Umbrella-sagen steg antallet af sigtelser mod 10-17-årige kraftigt i Danmark i 2018 – efter flere år med faldende sigtelser. Rapporten om udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet fra 2020 viser dog, at der skete en reduktion på 17 procent i antal mistanker og sigtelser mod børn og unge. ”Faldet skal med stor sandsynlighed ses i lyset af den såkaldte Umbrellasag, der medførte et meget stort antal mistanker og sigtelser i 2018, og som ikke længere i samme grad havde en betydning i 2019”, står der i rapporten.

#6 Nudes er en vare på en digital markedsplads

Børn og unge befinder sig på platforme, der udgør et voksende marked for nudes og seksuelle ydelser. Snapchat, Instagram, YouTube, Omegle, Discord er blot nogle af de platforme, som de unge bruger til at sende seksuelle billeder og videoer.

Som TV 2 ECHO har vist i dokumentaren Til salg på Snapchat, sælger piger ned til 14-årsalderen seksuelle billeder og videoer på Snapchat. En 14-årig pige fortæller til TV 2, at hun har sendt billeder af sin numse og bryster til fremmede på Snapchat og er blevet betalt på MobilePay. Hun har brugt pengene til at købe tøj og slik. Pigen sendte seksuelle billeder og videoer til otte kunder, og nogle af dem vidste godt, hun var mindreårig.

Samme tendens kan vi se på BørneTelefonen: Nudes er en vare på et marked, hvor der er købere, sælgere og varer i form af nudes. En 15-årig pige skriver: "Jeg sender nogle gange nudes til ældre – er det ulovligt, at jeg modtager penge for det? Folk adder min Snap, og så sender jeg nudes, for at de sender penge?". En 13-årig pige fortæller, hun fik en besked om, at hun kunne få penge for at sende nudes: ”... og jeg gjorde det selvfølgelig, så dum som jeg er, og nu har han taget screenshot og truer med at dele det, hvis jeg ikke sender mere.”

Nudes er også en vare i en bytteøkonomi, for eksempel ved at man kan bytte sig til flere nudes. Nudes kan også bruges som en slags straf i en konkurrence eller et spil. En 12-årig pige skriver for eksempel til BørneTelefonen:

I går skrev min veninde med en fra vores fritidsklub, hvor de lavede et væddemål, og hvis hun tabte, skulle hun så sende nudes. Hun tabte så og sendte nudes til ham. Efter kunne hun se, at han havde taget screenshots (Snapchat), hvor nogle andre pressede ham til at sende dem videre ind i en Discord-gruppe. Det var hun så ikke gået med til. Alle tog screenshots. Nu ved hun ikke, hvad hun skal gøre og skriver til mig, at hun har lyst til at dræbe sig selv og skifte skole.”- Pige 12 år.

#7 Næste bølge er fake nudes

Det bliver stadig lettere at dele seksuelt materiale, men det kan være svært at forstå de teknologiske og etiske implikationer, som delinger har. Nyeste skud på stammen er “fake nudes”, dvs. falske, fotomanipulerede nøgenbilleder.

Influencer Anna Briand har eksempelvis aldrig delt et nøgenbillede af sig selv. Alligevel florerer der nøgenbilleder af hende på blandt andet platformen Reddit. Billederne er taget fra hendes Instagram-billeder, og ved hjælp af en særlig hjemmeside eller app er hun blevet fotomanipuleret nøgen. Som DR har dokumenteret, oplever andre influencere også, at deres bikinibilleder bliver til fake nudes.

#8 Digitale platforme er et ureguleret marked for sextortion

Den gældende lovgivning beskytter ikke børnene godt nok mod digitale krænkelser som sextortion. Der går alt for lang tid, før ulovlige nudes – og nu også fake nudes – bliver fjernet fra platformene. Konsekvensen er, at indholdet kan nå at sprede sig til internettets dybere afkroge. Tid er altså en afgørende faktor. Derfor er det vigtigt at stille platformene til ansvar.

Digitale platforme som Snapchat, Instagram, Discord, TikTok og YouTube udgør et ureguleret marked for ulovlige nudes og digitale krænkelser. Ureguleret, fordi politikere fortsat kæmper med at lovgive om, hvad platformenes ansvar for indhold og brugernes adfærd er. Et udbredt argument er, at regulerer man platformenes ansvar for indhold, indskrænker det ytringsfriheden. Men nej, det indskrænker ikke ytringsfriheden at stille platformene til ansvar for at fjerne ulovlige nudes og sextortion. Børns Vilkår anbefaler at indføre ny lovgivning, der sikrer, at platformene har pligt til at fjerne ulovligt indhold, herunder ulovlige nudes, og stoppe, at indholdet lægges op og deles igen. Grove lovovertrædelser som ”børnepornografisk materiale” skal fjernes inden for 24 timer, så spredningen bremses hurtigst muligt. Overholder platformene ikke lovgivningen, skal der være mulighed for sanktioner. Politiet skal sikres ressourcer og kompetencer til at kunne reagere hurtigt på anmeldelser om digitale krænkelser.

Jo længere tid der går, inden politikerne for alvor påtager sig ansvaret for at gøre op med de digitale krænkelser og finde løsninger, jo flere sager vil vi få kendskab til – og jo flere børn og unge vil blive udsat for digitale overgreb. Med regeringens nye udspil om sexovergreb mod børn bliver der nu endelig lagt op til, at lovgivningen i langt højere grad skal beskytte børn og unge mod digitale krænkelser.

Alt imens ser sag efter sag om digitale krænkelser dagens lys i offentligheden, senest om Danmarkshistoriens groveste sag om sexafpresning, hvor en ung mand gennem tre år har afpresset 169 piger. En af de afpressede piger fortæller til DR, at det begynder med, at manden får lokket hende til at sende et undertøjsbillede, og så begynder en grufuld afpresning, hvor gerningsmanden gennem tre år får pigen til at vise seksuelle situationer online og til at gøre skade på sig selv. Som pigen siger til DR: ”Jeg var jo hans slave. Fordi han havde jo magten over mig.”

Som regeringen skriver i det nye udspil, har de sociale medier og internettet åbnet for nye muligheder for, at seksuelle overgreb kan finde sted. Det er de voksnes ansvar at komme ulovlig sexting og sextortion til livs.