Er bitcoinboblen en bombe eller bluff?

Som det vil være de fleste bekendt, har det de seneste par år været en nærmest ubeskrivelig god forretning at eje Bitcoins. Alene i 2017 steg Bitcoin med over 1.000 procent. Bitcoins eksplosive vækst har fået mange danske og internationale økonomiske eksperter på banen for at advare mod fænomenet.

Herhjemme har både Nationalbanken og adskillige økonomiske eksperter advaret ganske kraftigt mod at købe Bitcoins. Nationalbankens direktør Lars Rhode har sammenlignet fænomenet med det berømte Tulipankrak i 1600-tallet - tekstbogseksemplet på en økonomisk boble. Han bakkes i sin analyse op af adskillige bankøkonomer.

Hvem vil pensionsopspare i Bitcoin?

På trods af advarslerne har interessen for at købe Bitcoin og andre kryptovalutaer aldrig været større. Når du eller jeg køber en (del af en) Bitcoin, signalerer vi altså direkte en uenighed med landets fremmeste økonomiske eksperter. Man kan selvfølgelig altid affeje den slags som ukritisk spekulation, der rider den seneste finansboble i håbet om at lande den store gevinst.

Men den holdning forhindrer os i at komme til en mere dyb forståelse af, hvad der reelt driver handlen med Bitcoins. Lad os i stedet forsøge at forstå, om der kan være mere velovervejede motiver bag køb af Bitcoin og andre kryptovalutaer.

Før vi når så langt, må vi først forstå boblefortolkningen. Den er ikke blot udbredt blandt danske økonomiske eksperter, men kan også findes blandt adskillige Nobelprisvindere i økonomi. Ideen er, at Bitcoins fundamentale værdi er meget tæt på nul. Den er for det første ikke teknologisk gearet til at kunne erstatte almindelige betalingsmidler.

Bitcoins fundamentale værdi er tæt på nul, men den handles til en høj pris - derfor boblen. Foto: Ritzau/Scanpix.

Men mere alvorligt: Set fra et økonomisk perspektiv er det stort set umuligt at forestille sig Bitcoin slå igennem som et seriøst betalingsmiddel. Bitcoins store prisudsving forhindrer, at den på sigt kan bruges til at opgøre andre varers værdi. Hvem vil eksempelvis bryde sig om at at opspare til pension i Bitcoins?

De risikovillige leder efter nye objekter

Når et aktiv handles til en værdi, der er meget langt fra aktivets fundamentale værdi, begynder boblelamperne at gløde. Og man må sige, at Bitcoins nuværende pris på omkring 100.000 danske kroner er meget langt fra den påståede fundamentale værdi på omkring nul. Det eneste, siger bobleteorien, der kan forklare så store forskelle, er spekulation.

Bobleteorien er som sådan ikke svær at forstå. Men hvad kan så forklare, at folk stadig er så interesserede i at købe og holde Bitcoins, som de er?

Det er der efter min mening (mindst) tre årsager til. Selv de fleste Bitcoinentusiaster vil medgive, at Bitcoin ikke har det teknologiske udgangspunkt til nogensinde at blive et verdensomspændende betalingsmiddel. Men mange ser et stort potentiale i Bitcoin som et såkaldt store of value, dvs. som en sikker måde at opbevare formue. Tænk på det som digitalt guld. Her er argumenterne bedre: Bitcoin er - hvis man forstår at tage sine sikkerhedsregler - stort set umulig at hacke.

Den samlede værdi af Bitcoin udgør mindre end 1 procent af den værdi, der i dag opbevares i guld. En del investorer i Bitcoin har altså en hypotese om, at Bitcoin på sigt vil overtage en del af dette marked.

En anden type argument for investering i Bitcoin ligger mere vægt på de makroøkonomiske forhold. Det almindelige aktiemarked har oplevet stort set uafbrudt stigning de sidste otte år, og der er en fornemmelse blandt mange aktieanalytikere af, at væksten de næste par år vil aftage en smule. Samtidig er renterne på opsparing overalt i den vestlige verden stadig ekstremt lave. Disse faktorer gør til sammen, at risikovillig kapital vil lede efter nye investeringsobjekter, der kan generere et tilfredsstillende afkast. Og her kommer Bitcoin og andre kryptovalutaer på banen som oplagte alternativer.

Investering og gambling

Der er i øjeblikket en del, der tyder på, at dette argument har noget på sig. Selvom Bitcoin udgør en stadig mindre andel af det samlede kryptovalutamarked, har dette marked aldrig været større. I øjeblikket svinger det omkring 700 milliarder USD, og der er ofte kø for at blive medlem hos de fleste online børser, der handler med kryptovaluta.

Et tredje type argument er mere ideologisk, spekulativt og drømmende og handler om, at blockchainteknologi mere generelt vil føre til en revolution af forretningsverdenen. Man kan i øjeblikket investere ikke blot i valutaer, men også i mere almindelige virksomheder via de såkaldte initial coin offerings (ICOs). Den juridiske status af disse konstruktioner er ikke fastlagt endnu, men der er ingen tvivl om, at hvis det lykkes denne type nye virksomheder at slå igennem, vil det blot få interessen for kryptovalutaer og blockchainteknologi til at stige yderligere.

Det er selvfølgelig usandsynligt, at blockchainteknologi vil føre til et sådant gennembrud på den korte bane, men det skal vejes op imod de potentielt enorme gevinster for tidlige investorer.

Spekulation i Bitcoins ligger, som Nobelprisvinder i økonomi Robert Shiller har sagt, et eller andet sted imellem investering og gambling. Det er på nuværende tidspunkt umuligt at sige, hvad Bitcoin og andre kryptovalutaers værdi vil være på sigt. Man kan forestille sig mange forskellige fremtidsscenarier for kryptovalutaer generelt, men så længe, det er nærmest umuligt at give en præcis vurdering af de forskellige scenariers sandsynligheder, vil Bitcoins fremtidige værdi være stort set umulig at beregne.

Det interessante ved økonomiske bobler er, at de er praktisk talt umulige at forudsige, inden de brister. Det er klart, at kryptovalutaer som Bitcoin på sigt ikke kan vokse med over 1.000 procent om året. Men det betyder ikke nødvendigvis, at Bitcoins fundamentale værdi er tæt på nul, og det er på ingen måder givet, at prisen i den overskuelige fremtid vil nærme sig det niveau.

På den korte bane er den største trussel mod Bitcoins værdi næppe dens mangler som betalingsmiddel, som påpeget af de fleste økonomiske eksperter, men snarere risikoen for statslig regulering og konkurrence fra konkurrerende kryptovalutaer.

Dyrt for skatteyderne

I øjeblikket er det meget uklart, hvordan gevinster (eller tab) på kryptovaluta skal beskattes - såvel i Danmark som i resten af verden. Hvis der introduceres beskatning af denne type afkast, vil det højest sandsynligt påvirke priserne på kryptovaluta negativt. Det er imidlertid ikke klart, hvordan en sådan beskatning skal skrues sammen, da det også introducerer muligheden for at kunne opnå fradrag for eventuelle kurstab.

Hvis Bitcoin vitterlig er en gigantisk boble, kan det potentielt ende med at påføre mange danskere betydelige tab. Hvis disse tab bliver fradragsberettigede, ender en del af regningen dermed i sidste ende hos de danske skatteydere.

Den mest alvorlige trussel mod Bitcoins værdi er dermed potentiel konkurrence fra andre kryptovalutaer. Markedet for kryptovalutaer er på mange måder et såkaldt winner takes all-marked. Det betyder, at hvis nogen kan opfinde en kryptovaluta, der implementerer de bedste dele af Bitcoin uden mange af Bitcoins åbenlyse problemer (eksempelvis langsom transaktionshastighed og stor miljøbelastning), må man forvente, at mange oprindelige Bitcoininvestorer vil flytte deres investering over til denne overlegne teknologi.

Om vi i øjeblikket befinder os i en gigantisk Bitcoinboble er umuligt at sige. Men det betyder ikke, at de mange mennesker, der i disse måneder køber Bitcoins, ikke gør det ud fra relativt fornuftige betragtninger.