Den værste julegave til dit barn

Sig hej til den nuttede og talende dukke Cayla:

Dukken Cayla optager, hvad barnet siger, og sender derefter oplysninger til et tredjepartsfirma.

”Mit navn er Cayla. Jeg er 7 år gammel, og jeg bor sammen med min mor, far, storesøster Anna og lillebror Michael. Min mor hedder Sue. Hun er god til at spille klaver, og hun laver de bedste kager til os! Min far hedder Robert, og han arbejder for et stort it-firma i London.”

Min datter Selma er også 7 år. Cayla er skabt for at fortælle piger som Selma, at hendes yndlingsfarve er pink, og at hun er vild med Disneyfilm. Cayla vil optage, hvad min datter siger til hende, og sende optagelserne til det amerikanske selskab Nuance. Nuance må kvit og frit bruge optagelserne til målrettet markedsføring, som tredjepartsfirmaer kan have glæde af.

Den interaktive dukke Cayla blev kåret som årets legetøj i Sverige og Norge i 2014, og hun er også populær i Danmark. For eksempel har Toys"R"Us spået, at Cayla ligger på ønskesedlernes top 12-liste i 2016. Som der står på listen:

“Avanceret legetøj med interaktive funktioner er stærkt repræsenteret på årets top 12-liste over julegaver. Det er for eksempel robotten i-QUE og dukken MY FRIEND CAYLA, der markerer sig, sammen med legetøj, der er i tråd med kommende og nyere filmudgivelser.”

Shitstormen #toyfail

Listen blev dog lavet, før Cayla havnede i en shitstorm sammen med robotten i-QUE. Cayla har fået enorm opmærksomhed i december 2016, fordi det norske forbrugerråd har fundet frem til, at Cayla og i-QUE begge overskrider en række EU-sikkerhedslove.

Cayla og i-QUE deler blandt andet data med en unavngiven tredjepart, og optagelserne af barnet bruges til målrettet markedsføring og skjult reklame. For eksempel kan Cayla være forhåndsprogrammeret til at kunne lide Disneyfilm og Disneyland.

På grund af dette og flere andre sikkerhedsbrister advarer det norske forbrugerråd mod at købe Cayla og i-QUE. ”De er ikke så uskyldige, som de ser ud til,” siger Finn Myrstad i forbrugerrådets video, der er blevet et viralt hit med hashtagget #Toyfail.

CU & @EPICprivacy @commercialfree @DigitalDemoc file complaint to @FTC about toys that "listen" to children #toyfail https://t.co/yPzoWvWYV2
— Consumers Union (@ConsumersUnion) 6. december 2016

#Toyfail.

I Danmark er produkterne stadig på hylderne, men flere legetøjsbutikker lover nu, at de vil give pengene tilbage til forbrugere, der fortryder købet af Cayla.

Googles creepy teddy bear

Cayla og i-QUE er blot to eksempler på interaktivt legetøj, der fylder stadig mere på børneværelserne. Markedet for smart legetøj boomer, og vi har blot lige set begyndelsen på det væld af teknologiske produkter, platforme og services, der rykker ind i vores liv og begrænser privatlivet, også i børnehøjde.

Mød den interaktive robot i-QUE.

For eksempel har Google taget patent på en bamse med indbygget internetadgang, kamera og sensorer, der kan interagere med barnet, optage barnet og sende det til en ekstern server.

Sociolog og partner i ReD Associates Filip Lau og jeg skriver i artiklen Why Google and Mattel are Getting Kids (and Parents) Wrong i Fortune Magazine, hvorfor Googles bamse – der hurtigt har fået kælenavnet ”creepy teddy bear” – overser, hvad børn og forældre vil have: De vil først og fremmest have legetøj, der giver plads til barnets egne idéer og kreativitet.

Googles interaktive bamse fik hurtigt kælenavnet "creepy teddy bear".

Det er ikke sikkert, Googles ”creepy teddy bear” rammer legetøjshylderne, men patentet vidner om, at Google har et syn på barnet, som ligger meget langt fra den danske respekt for barnets privatliv.

Big Brother Barbie

Det samme kan man sige om den globale legetøjgigant Mattel. I 2015 besøgte jeg en af de største legetøjsmesser i verden, Toy Fair New York, og jeg fik en pressevisning af Mattel. Her mødte jeg prototypen på en ny og digital udgave af verdens mest populære dukke.

Hun hedder Hello Barbie, har indbygget talegenkendelse og er forbundet med trådløst wifi. I Barbies halskæde er der en mikrofon og højttaler, der kan optage samtaler. Hello Barbie kan genkende stemmer og koble sig til onlineskyen, så hun konstant kan opdateres med ny data

Ligesom dukken Cayla optager Hello Barbie de ting, barnet siger, og sender derefter oplysningerne op i onlineskyen.

Mattels egne undersøgelser viser, at piger længe har efterspurgt en Barbiedukke, der kan tale. Det giver Mattel så pigerne med Hello Barbie. ”Gennem spørgsmål, svar og interaktive spil med pigen kan Barbie blive den bedste af bedste veninder,” fortalte talspersonen fra Mattel (se også min artikel i Information Legetøj, der kalder på kærlighed).

Barbie er for eksempel programmeret til at kunne sige: ”Nu hvor vi har brugt vores fantasi og leget spil. Lad os så snakke om noget meget vigtigt … mode!”

#HellNoBarbie

Barbiesalget er dykket i de senere år, og det er en af årsagerne til, at danske LEGO har taget den globale førerposition foran Mattel. Det digitale legetøj er et af forsøgene på at sætte gang i salget igen. Men ’smart’-Barbie har også sat sindene i kog i USA: Med den nye teknologi optager Mattel og deres teknologiske partner ToyTalk de ”samtaler”, den enkelte pige har med Hello Barbie. Lydfilerne ligger i onlineskyen og kan sendes til pigens forældre.

Ligesom Cayla leder Hello Barbie tankerne hen på ”Big Brother is watching you” – nu i form af en plasticdukke, der kan indsamle big data om små pigers tanker til en gigantisk virksomhed. Den historie er skræmmende, og det er den, vi nu begynder at se reaktioner imod.

Selv om overvågningsteknologier bliver en stadig større del af vores liv, er det, som om vi ikke har gennemtænkt, hvad det betyder i øjenhøjde – og om den smarte teknologi er så smart, som vi først troede.

Mattel didn't listen, but buyers sure did: creepy Hello Barbie is a flop. #HellNoBarbie pic.twitter.com/ePIkMXTw0q https://t.co/6G6dcb08ZC
— Diane Levin (@DianeELevin) 25. april 2016

#HellNoBarbie er en kampagne mod overvågningslegetøjet Hello Barbie.

Susan Linn, forfatter til Forbrugerbørn og stifter af Campaign for a Commerciel-Free Childhood, er en indædt modstander af Hello Barbie og har sat gang i en kampagne mod dukken. Et af kritikpunkterne er, at vi ved at bringe overvågning ind i legen ikke lærer barnet at beskytte sit privatliv.

Som Campaign for a Commerciel-Free Childhood skriver på deres hjemmeside: “In an era where corporations monitor what we say, where we go, what we buy, and who our friends are, Hello Barbie will instill exactly the wrong habits in children. Children should be taught to protect their privacy, not encouraged to divulge their private thoughts to a device that will share their secrets far and wide.”

Læs de 8 grunde til at du skal sige #HellNoBarbie

Snowden: Farvel til privatliv

Smartteknologien giver masser af muligheder, så hvorfor ikke bare udnytte dem og glemme vores forbehold? Det synes at være tankegangen hos mange små og store tech-virksomheder.

I radioprogrammet Harddisken hørte jeg om et startup-firma i Hong Kong, der vil lancere et ur ved navn dokiWatch målrettet 6-12-årige børn. Forældrene kan se barnet ”hvor som helst, når som helst med et enkelt touch på en knap”; de kan tracke, hvor barnet er, og hvor meget det bevæger sig. Forældrene kan opstille mål for ”fitness tracking”.

Uret er også et slags socialt medie, for barnet kan blive venner med andre børn med et dokiWatch. Forældrene skal dog godkende venskabet først. Og så har uret en SOS-knap, barnet kan trykke på, hvis det kommer i fare. Det lyder smart. Men er det smart? Er det sådan noget, vi skal bruge teknologiens mange muligheder til i Danmark? Næppe.

Introduktionsvideo til: dokiWatch – The World’s Most Advanced Smartwatch.

Den væsentligste grund til, at jeg advarer imod at købe overvågningslegetøj i stil med Cayla og Hello Barbie er, at de klart overskrider barnets ret til privatliv. Børn har ret til privatliv. Det står klart og tydeligt i Børnekonventionens artikel 16: ”Barnet har ret til beskyttelse mod vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv – herunder brevhemmelighed.”

Forældre, venner eller andre må ikke læse barnets private post eller private beskeder, hverken fysisk eller digitalt. Eller lytte til barnets private samtale, uanset om det er med en dukke eller et menneske.

Barnets ret til privatliv betyder ikke, at forældre og andre voksne skal blande sig uden om. Det betyder, at vi skal have blik for, at barnet har ret til at have private øjeblikke uden øjne i nakken. Hvordan udvikler vi os som mennesker, hvis vi altid har øjne i nakken? Hvordan regulerer de usynlige øjne vores adfærd?

Privatlivet er i forvejen truet, og med Cayla og lignende i huset lærer barnet det stik modsatte af, hvad der er vigtigt at lære i en digital fremtid: at værne om private øjeblikke.

Hvis vi fortsætter blåøjet som nu, får whistleblower Edward Snowden ret, når han forudser, at børn i dag vokser op uden et privat øjeblik: ”Et barn født i dag vil vokse op uden nogen som helst forestilling om, hvad privatliv er. De vil aldrig vide, hvad det betyder at have et privat øjeblik for sig selv, en uregistreret, ikke-analyseret tanke.”

Ida Aukens utopi eller dystopi?

Ifølge Ida Auken, MF og medstifter af Siri-Kommissionen, er det ikke noget, vi skal begræde. Privatlivet er såmænd bare den pris, vi må ofre på globaliseringens og digitaliseringens alter for at være en del af fremtidens samfund.

”Velkommen til 2030. Jeg ejer ingenting, har intet privatliv, og livet har aldrig været bedre,” skriver Ida Auken i et blogindlæg på World Economic Forum. Og privatlivet er tilsyneladende ikke noget, vi skal værne om og kæmpe for, men snarere noget, vi må kaste over skulderen på vejen til det futuristiske paradis.

”Engang imellem bliver jeg irriteret over det faktum, at jeg ikke har noget privatliv. Intet sted, hvor jeg kan gå hen uden at blive registreret. Jeg ved, at et eller andet sted bliver alt, hvad jeg gør, tænker og drømmer optaget. Jeg håber bare, at ingen vil bruge det imod mig. Alt i alt er det et godt liv,” skriver Ida Auken om år 2030 i sit indlæg på World Economic Forum.

Ida Auken ejer ingenting, og hun har desuden heller ikke noget privatliv. Billedet er taget fra Ida Aukens blogindlæg på World Economic Forum.

Min forestilling om 2030 er sådan cirka det modsatte: År 2030 vil have os til at tage Grundtvig, Montessori og Sokrates i hånden, når vi tager de første skridt ind i Den Fjerde Industrielle Revolution. De siger, vi skal holde op med at lytte til dem, der vil skylle alt det gamle ud med badevandet for at give plads til mere ny teknologi. Vi må tage afsæt i vores humanistiske værdier, når vi skaber den nye digitale verden.

Fremtiden byder på masser af smart teknologi, men vi går en dummere tid i møde, hvis vi tror, at vores kerneværdier ikke længere betyder noget i en digital æra. I en høring på Christiansborg om børn, uddannelse og Den Fjerde Industrielle Revolution fra september 2016 spårede Ida Auken, at dannelsen får et comeback: ”Den brede dannelse kommer tilbage for fuldt skrald. Det handler om at skabe hele mennesker, der kan tænke selv, turde selv, være kritisk tænkende.”

Disput mellem Kirsten Birgit og Ida Auken på Radio24syv.

Jeg er helt enig med Aukens udsagn, men hvordan harmonerer det at ”tænke selv, turde selv, være kritisk tænkende” med hendes fremtidsdrøm, hvor hendes tanker og drømme konstant bliver optaget (af nogle få globale tech-giganter som Google og Facebook – eller hvem der nu vinder ræset i 2030)?

Vi kender ikke resultaterne af den teknologiske udvikling med big data og overvågning. Men vi ved, at vi i Danmark værdsætter en kultur, hvor der er respekt for børns privatliv, hvor børns og unges selvstændighed er en stærk værdi, og hvor idealet er, at tillid er bedre end kontrol. De værdier er vigtige at stå fast på i en digital fremtid, men de er under pres, når Google, Mattel og en masse andre techfirmaer vil helt tæt på børns og unges tanker og drømme.

Tak til Den Korte Radioavis for at tage Ida Aukens ”fremtidsdystopi” under kærlig behandling den 12. december 2016. Jeg giver afslutningsvist ordet til Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm:

”Det er sjovt, at man kan skrive sådan en tekst uden overhovet at tænke over, hvad bliver der egentlig betalt med? There is no such thing as a free lunch. Det er netop de tanker og drømme, som Ida Auken har, der skal betales med. Fordi det er sådan, Google finansierer hele det her fremtidsdystopiske helvede, som Ida Auken gerne vil leve sig hen imod, hvor ingen laver noget, og alle cykler rundt i byen og har det godt, men så til gengæld betaler med deres drømme, forhåbninger og forbrug” siger Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm med sarkasme og puttede dermed Ida Auken ”på piggen”.

Den bedste gave til dit barn – og dig selv – er at give plads til privatliv og algoritmefri fantasi.

Glædelig jul!

Artiklen bygger på Camilla Mehlsens nye bog Teknologiens testpiloter – 10 ting der ruster børn og unge til en digital fremtid (Forlaget Mindspace, 2016). Et af kapitlerne handler om retten til privatliv.