Bidens black strike back backup

WASHINGTON, D.C. – I denne uge blev der skrevet diversitetshistorie i amerikansk politik. Det skete, da den 47-årige sorte og lesbiske kvinde Karine Jean-Pierre overtog den indflydelsesrige post som “White House Press Secretary” for Joe Biden fra Jen Psaki, der har fået nyt job som politisk analytiker og kommentator hos den liberale kabelkanal MSNBC.

“Karine not only brings the experience, talent and integrity needed for this difficult job”, lød det fra Biden, da han meddelte udnævnelsen 5. maj, "but she will continue to lead the way in communicating about the work of the Biden-Harris Administration on behalf of the American people."

Jobbet som pressesekretær eller talsmand m/k er indflydelsesrigt og meget synligt, men også stressende og benhårdt. Man er til rådighed for medierne døgnet rundt, og det er ikke et job, man bliver gammel i – gennemsnitslevetiden i jobbet er blot 2-3 år. Pressetalsmanden er ikke medlem af kabinettet og er ikke en del af “the White House Executive Office”. Arbejdsgiveren er “the White House Office of Communications”.

Bidens black strike back backup. Kilde: Getty Images.

Det værste job i Washington?

Man skulle tro, at jobbet var efterstræbt, men i folkemunde i hovedstaden beskrives stillingen rutinemæssigt af insidere som “det værste job i Washington” – Bill Clinton havde, ligesom Obama, også tre af slagsen, og forgængeren George W. Bush havde fire.

Det er nemlig benhårdt at være pressesekretær og stå på mål for regeringens politikker, når præsidenten er upopulær, og hans budskaber skal fremlægges. Og ofte er det sådan, at når de populære ting fejres, er det præsidenten selv, som meddeler sig, mens det omvendt af og til overlades til pressesekretæren at ”feje op”, når det modsatte er tilfældet.

Og lige nu er jobbet øretævernes holdeplads, når Bidens politikker skal forsvares, lige fra den stigende inflation til den aktuelle, katastrofale mangel på modermælkserstatning i de amerikanske supermarkeder. I USA ammes det store flertal af børn ikke i længere tid end nogle uger – eller slet ikke. Der er hverken råd til ferie, tradition for amning eller lovgivning på plads om barselsorlov, og dermed lever de amerikanske babyer i stor grad af formula milk, som det kaldes.

Skiftet fra Psaki til Karine Jean-Pierre. Kilde: Getty Images.

En sejr for den woke venstrefløj?

Fordi Jean-Pierre er den første sorte og den første LGBTQ-person i rollen, ses hendes udnævnelse som en sejr for den del af det demokratiske parti, der i årevis har lobbyet hårdt, men relativt ubemærket og under the radar for, at sorte – og især sorte kvinder, som udgør den mest loyale vælgergruppe i det demokratiske vælgersegment – bør være en større del af partiets ansigt udadtil.

I sin første pressebriefing som pressesekretær omtalte Jean-Pierre også sin egen udnævnelse kort og kaldte den for ”a first in many ways – I’m a black, gay immigrant woman”, lød det, mens hun roste alle de ”forgængere og banebrydende mænd og kvinder”, som hun stod på skuldrene af.

Hun understregede også, at Bidens regering er ”den mest diverse nogensinde” – og så roste hun også de journalister, hvis arbejde hun ser som ”så væsentlig for demokratiet”.

Se den første pressebriefing her:

Efter det første pressemøde var der dog også adskillige kritiske røster fremme om Jean-Pierre - se et svar til Fox News' Peter Doocy om inflation her. Det gik knap så godt. Hun ved simpelthen ikke hvad der udløser inflation. Altså desværre knap så meget Bidens black strike back backup når det gælder de makro økonomiske problemer i USA lige nu.

Watch what happens when Peter Doocy asks the new White House press secretary how raising taxes on the rich brings down inflation, as Biden tweeted last week.

Big yikes. pic.twitter.com/UIsACtP8Hv
— John Cooper (@thejcoop) May 16, 2022

En populær udnævnelse
Lobbyindsatsen for en sort pressetalsmand startede under Barack Obama, der i 2008 blev valgt som USA’s første sorte præsident. Dengang koncentrerede indsatsen sig om at overtale Obama til at vælge sin afrikansk-amerikanske deputy press secretary Bill Burton til jobbet, men præsidenten endte i sidste ende med tre hvide mænd: Robert Gibbs, Jay Carney og Josh Earnest.

At udnævnelsen af den både veltalende og veluddannede Jean-Pierre er populær i partiet, er klar:

“You can’t understate how huge this is, how important it’s going to be to so many people of color who have and are working so hard in the communications field to see a black LGBTQ woman representing the president of the United States at the podium,” siger den demokratiske strategist Rodell Mollineau til mediet The Hill mandag.

Tilsvarende rosende toner lyder fra de politisk udnævnte embedsmænd.

Til samme medie siger Jamal Simmons, vicepræsident Kamala Harris’ kommunikationsdirektør: “Twenty years ago, it was pretty hard to find a Black press secretary to a U.S. senator, Cabinet secretary or presidential candidate. Now there will be a Black press secretary at the White House podium. President Biden has broken one more barrier for African Americans in politics.”

En superstar med græsrodserfaring

Obamas tidligere seniorrådgiver Valerie Jarrett har kaldt Jean-Pierre for en “superstar who shares Biden’s values of equality, fairness and justice”.

Men ud over at sende et tydeligt signal til såvel kvindelige og sorte vælgere som til den woke vælgergruppe af progressive unge, der er meget opmærksomme på seksuelle minoriteter, og som præsidenten p.t. kæmper med at fastholde som trofaste demokratiske vælgere (det går p.t. ret dårligt for Biden blandt Gen Z-vælgerne), hvem er Jean-Pierre så?

Hvor kommer hun fra, er hun kompetent, og vil hun kunne udfylde den erfarne Jen Psakis velbetrådte sko? Psaki kom fra en stilling i Udenrigsministeriet, State Departments, talskvinde under Obama og anses af mange for en af de mest driftsikre i jobbet i årevis.

Jean-Pierre har ikke trådt sine barnesko i Washington D.C.s politiske indercirkler på samme måde, som Psaki har. Hun har godt nok været ansat i Det Hvide Hus for begge de seneste demokratiske præsidenter – før sin udnævnelse var hun Psakis chief deputy press secretary – men hun kommer oprindeligt fra den bredere demokratiske bevægelse og ses som mere folkelig, mere ”nede på jorden” og ikke lige så feisty og politisk kampberedt som Psaki.

Hun havde stillingen som “regional political director for the White House Office of Political Affairs” under Obama, og hun var “deputy battleground states director” for Obamas genvalgspræsidentkampagne i 2012.

Jean-Pierre har arbejdet for både Obamas og Bidens valgkampagner, og hun har været talsperson, chief public affairs officer, for den venstreorienterede politiske græsrodsbevægelse MoveOn. Hun har også været brugt som politisk kommentator på både hovedkanalen NBC og dennese lillesøster, kabelkanalen MSNBC.

Billede fra MoveOns hjemmeside.

Før Jean-Pierre begyndte sit politiske arbejde, arbejdede hun som underviser i flere år på sit eget gamle universitet Columbia University’s School of International and Public Affairs. Her underviste hun bl.a. i ”politiske kampagneformer”. Ester Fuchs, en tidligere professor, der underviste den unge Jean-Pierre, beskriver hende som ”tough as nails, well-prepared, smart, and driven”.

Et es op til midtvejsvalget

Som en mere praktisk og klassisk organisator med erfaringer fra the political ground game, især under præsidentvalget i 2020, hvor hun var stabschef for Kamala Harris, vil Jean-Pierre sandsynligvis være et godt valg i maskinrummet op til midtvejsvalget i november, hvor det er altafgørende, at vælgerne føler sig tættere på deres politikere.

Jen Psaki sagde det således, da hun udtalte sig om sin efterfølger i sidste uge: " Karine will give a voice to so many and show what is truly possible when you work hard and dream big .... Representation matters”.

Fredag i sidste uge lovede den nye pressesekretær, at hun vil holde daglige pressebriefinger – noget, der også tidligere har været normen, men som stoppede under præsident Trump.

Jean-Pierre er gift med CNN’s korrespondent Suzanne Malveaux, og de to har en 8 år gammel datter, Soleil.

Oprindelig indvandrede Jean-Pierres familie, der stammer fra Haiti, fra Martinique. Som 5-årig ankom den unge Katrine Jean-Pierre til Queens Village i New York. Hun var blot 16 år gammel, da hun fortalte sin mor, at hun var lesbisk, hvilket bestemt ikke var populært i familien – noget, som Jean-Pierre selv har fortalt om i sine memoirer, Moving Forward: A Story of Hope, Hard Work, and the Promise of America.

Jean-Pierre har dedikeret bogen til “enhver, som er blevet mødt med ”a no in their life”.

Hendes bedste livsråd lyder som en grundopskrift på den amerikanske drøm: Man skal ”arbejde hårdt og med passion”:

"I think if you are passionate about what you want to be or where you want to go and you work very hard to that goal, it will happen. And, yes, you’ll be knocked down and you’ll have some tough times. And it won’t be easy all the time, but the rewards are pretty amazing, especially if you stay true to yourself”, lød det ifølge avisen USA Today efter udnævnelsen.

Hvad der virkelig betyder noget

Der er ingen tvivl om, at Karine Jean-Pierre er kompetent, erfaren og et solidt valg til jobbet som pressesekretær.

Om hun kan gøre en forskel i sig selv, er et mere åbent spørgsmål. For midtvejsvalget vindes ikke i Washington, D.C. men ude i delstaterne – meget langt fra både hovedstaden og journalisternes daglige briefinger.

Når det er sagt, trækker en upopulær præsident fortsat fra i et midtvejsvalg, selvom han ikke står på stemmesedlen, og dermed kan han bidrage til et nederlag.

Derfor er det selvsagt essentielt, at Bidens pressesekretær er tæt på ufejlbarlig og driftssikker. Det er Jean-Pierre, og det er i sidste ende lige så vigtigt som det signal om diversitet, hendes udnævnelse sender.