Historiske Harris

Vi har længe ventet på, hvem Joe Biden ville vælge som sin vicepræsident. I går kom svaret: Det blev Kamala Harris. Et valg, der på en og samme tid opmuntrer demokraterne uden at være alt for kontroversielt. Men hvilken kommunikationsværdi har hun for Biden? Vi giver her de fire vigtigste årsager til, at det blev lige netop Kamala Harris.
Joe Biden har valgt Kamala Harris som sin vicepræsident. Billede: Joe Bidens Twitter.
Joe Biden har valgt Kamala Harris som sin vicepræsident. Billede: Joe Bidens Twitter.
 
Skulle Joe Biden gå hen at blive præsident, vil han blive indsat som 78-årig. Den ældste i historien. Den måske kommende vicepræsident er altså kun en 78-årig mands hjertebanken fra Det Hvide Hus. Valget af vicepræsident har derfor sjældent været vigtigere.
 
Og i går fik vi svaret på, hvem Joe Biden mente kunne løfte den byrde: Kamala Harris. Den anden sorte kvinde til nogensinde at sidde i Senatet og nu den første sorte kvinde til nogensinde at stå på stemmesedlen til et præsidentvalg.
 
Kamala Harris er et historisk valg. Getty.
 
Men hvorfor valgte han lige Harris? Og hvilken kommunikationsværdi har hun for Biden-kampagnen? 
 
1. Kamala Harris er en sort kvinde
Siden valget af Donald Trump har der været et historisk fokus på kvinders rettigheder i USA. #MeToo-bevægelsen tydeliggjorde den enorme ulighed, der stadig hersker mellem kønnene. Desuden er kvinder en af demokraternes vigtigste vælgergrupper. Det var fx kvinder, der gav dem magten i Repræsentanternes Hus tilbage i 2018. De er partiets fremtid og indbegrebet af anti-Trump. 
 
Det er derfor helt naturligt, at demokraternes bud på en vicepræsident på en og samme tid anerkender tidsånden og kernen i partiet. Ingen var altså overraskede, da Biden allerede i marts lovede højt og helligt, at han ville vælge en kvinde.
 
Men siden marts har det politiske landskab i USA fundamentalt forandret sig. George Floyd blevet dræbt på brutal vis, og racerelationer og racisme har indtaget en central rolle i valgkampen. Vicepræsidentkandidaten skulle derfor ikke blot være en kvinde. Det skulle være en ikkehvid kvinde. 
 
Makkerparret der skal vinde Det Hvide Hus for demokraterne. Getty.
 
Joe Biden skylder sit politiske liv til sorte vælgere, der udgør hjørnestenen i hans følgerskare. De husker ham som den første sorte præsidents bedste ven. Og dét krediterer de ham for. Det ville kort sagt være tonedøvt af den tidligere vicepræsident at forbigå sine vigtigste vælgere muligheden for historisk repræsentation på det højeste niveau. De er vilde med ham, og med valget af vicepræsident skulle han vise, at han også er vild med dem. 
 
Det gjorde han så i går. Kamala Harris overholder de to mest fundamentale kriterier: Hun er sort, og hun er kvinde. Og hun den eneste sorte kvinde, der enten tjener som senator eller guvernør. De to poster, hvorfra man traditionelt vælger sin vicepræsident.
 
2. Kamala Harris er en knivskarp retoriker 
Harris kommer fra en baggrund som Californiens statsadvokat. En persona og et brand, hun har taget med sig ind i Senatet, hvor hun er blevet kendt som en af de hårdeste og dygtigste til at drive krydsforhør af Trumps kabinet. Blandt andre er justitsminister Bill Barr ved adskillige lejligheder blevet sat i skammekrogen af en knivskarp Harris. 
 
 
Hendes retoriske kompetencer og benhårde argumenter er en stor fordel, da vicepræsidentkandidaten historisk har spillet rollen som attack dog under kampagnen. En offensiv og aggressiv vicepræsidentkandidat kan nemlig give plads til, at selve præsidentkandidaten ikke behøver at bruge beskidte kneb.
 
Det kan dog give bagslag, da amerikanerne har en tendens til ikke altid at bryde sig om kvinder, der kan virke kolde i deres retorik, fx Hillary Clinton. Trump har da også allerede kaldt Harris for “nasty” og “disrespectful”. 
 
Kamala Harris’ hårde retorik er også gået ud over Joe Biden. Da Harris selv var præsidentkandidat, var det nemlig Biden, der stod for skud. Især under én debat beskyldte Harris Joe Biden for at have forsvaret racistisk politik. Et videoklip, Trump-kampagnen allerede flittigt har delt på de sociale medier. Det er også årsagen til, at Trump har døbt hende ‘phony Kamala’.
 
 
3. Kamala Harris har selv været præsidentkandidat
Det kan virke fjernt. Men for blot ni måneder siden var Kamala Harris selv præsidentkandidat. Hendes kampagne floppede, inden demokraternes primærvalg nogensinde gik i gang. Men Harris’ tid på kampagnesporet har med sikkerhed været en af hovedårsagerne til, at Biden valgte hende. 
 
For det første har hun allerede en politisk infrastruktur fyldt med kontaktinformation på mulige vælgere. Hun kan kort sagt sikre Biden en del fundraising uden det store arbejde. 
 
 
For det andet har hun erfaring med at føre kampagne på det højeste niveau. Hun ved, hvad det vil sige at give fem forskellige interviews, inden hun har spist morgenmad. Selvom hendes kampagne gik i sænk relativt hurtigt, viste hun sig som en fremragende kandidat. 
 
I hvert fald ifølge Biden, der ugen inden, Harris officielt blev valg, blev fotograferet med håndskrevne noter om hende. I dem står der: “Do not hold grudges” og “great help to campaign”. 
 
Biden skirver i sine noter, at Kamala Harris er "Talented". 
 
Men vigtigst af alt: Harris er allerede blevet trukket igennem mediemaskinen. Vicepræsidentkandidatens vigtigste opgave er ikke at ødelægge noget for præsidentkandidaten. Sarah Palin viste sig fx at være dybt ukvalificeret. Eller den mindre kendte Thomas Eagleton, der i 1972 måtte trække sig som George McGoverns vicepræsidentkandidat. Det kom nemlig frem, at han havde modtaget elektroterapi mod en depression. Et stort no-go i 70’erne.  
 
Kamala Harris kommer altså ikke til at overraske Biden-kampagnen. Enhver form for mudderkastning skulle gerne være overstået. Skeletterne skulle gerne være ude af skabet. 
 
4. Kamala Harris er ikke kontroversiel – hverken for venstrefløjen eller Biden
Bidens vicepræsident skal især stille to grupper tilfreds. Demokraternes venstrefløj og Biden selv. Venstrefløjen, så partiet kan stå som samlet front mod Trump. Og Biden, fordi han, sjovt nok, ser valget af vicepræsident som den helligste af hellige beslutninger. På begge fronter var Harris ikke førstevalget, men det eneste kompromis, man reelt kunne finde. 
 
For venstrefløjen er Harris et udmærket valg. Hun er en af de mest progressive senatorer, og hendes kandidatur som en kvinde af farve er historisk. Man havde nok hellere set Elizabeth Warren, men må stille sig tilfreds med, at hun nok ‘bare’ bliver minister.  
 
Venstrefløjen havde nok foretrukket Elizabath Warren.
 
For Joe Biden er Harris også et kompromis. De kvaliteter, som Obama så i Biden, er de kvaliteter, Biden ledte efter i sin kommende makker. Biden ledte efter en Biden. Her taler vi om loyalitet og evne til at regere fra dag 1, skulle der ske noget med ham selv. Som Biden selv har sagt, så skulle vicepræsidentkandidaten ‘klinge med mig, både når det kommer til personlighed og substans’.
 
Hvis Biden havde valgt efter sin egen mavefornemmelse, havde han nok valgt Susan Rice. De kender hinanden godt og er på samme side med rigtig mange ting. De var begge en del af Obama-administrationen. Men hun har aldrig ført valgkamp og ville nok være en klods om benet under kampagnen. 
 
Målet helliger midlet. I sidste ende var det vigtigst for Biden at finde en kandidat, der kunne hjælpe ham vinde over Trump. Han gik på kompromis med sin mavefornemmelse. I stedet for at finde en vicepræsident, han allerede arbejder godt sammen med, fandt han en politisk superstjerne, der kan hjælpe ham på kampagnesporet, men hvor kvaliteten af samarbejdet fortsat er uvist. 
 
Harris er historisk. Et historisk kompromis.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også