Når kønnet taler

Når en kvinde stiller sig op på talerstolen, er hun værre stillet i forhold til at blive hørt end sin mandlige modpart. Årsagen er ikke, at hun er mindre egnet eller en værre taler; forskning viser, at køn fortsat spiller en afgørende rolle i, hvordan publikummer bedømmer talere. Det vil Nanna Vestgård, selvstændig retorisk rådgiver, gøre op med. 
Vi opfatter stadig den mandlige taler som normalen, og vi er mindre kritiske over for en mandlig taler, end vi er over for en kvindelig taler, siger Nanna Vestgård, der er retorisk rådgiver.
Vi opfatter stadig den mandlige taler som normalen, og vi er mindre kritiske over for en mandlig taler, end vi er over for en kvindelig taler, siger Nanna Vestgård, der er retorisk rådgiver.
Nanna Vestgård er selvstændig retorisk rådgiver, oplægsholder og forhenværende cheftaleskriver for fem ministre i Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet. Hun har indtil for nylig været ekstern lektor ved Retorik på Københavns Universitet og har som en af de eneste i Danmark forsket i kvinders særlige vilkår som talere. Både hendes egen og international forskning viser en entydig tendens: Vi er mere kritiske over for kvindelige talere, end vi er over for mandlige. 

I anledning af 8. marts har vi taget en snak med Nanna om kvinders position på talerstolen.#REKLAMEPLADS#
 

Manden er normalen

Forskning viser, at når vi hører en kvinde tale, oplever vi, at hun taler i længere tid, selvom hun har talt mindre end den mand, der er til stede i samtalen. Helt grundlæggende er der en forskel i, hvordan mænd og kvinder opfatter hinanden, når de taler. Ifølge Nanna Vestgård er en af årsagerne, at vi stadig ikke har vænnet os til kvinder i ledende talepositioner. 
 
Hvad er forskellen på, hvordan vi opfatter mandlige og kvindelige talere? 
 
“Selvom vi er kommet langt i 2022, der har været MeToo, og vi arbejder med at blive mere bevidste om rigtigt mange bias, opfatter vi stadig den mandlige taler som normalen. Når manden har ordet, er det normalt. Det er det, publikum på tværs af køn er mest trygge ved.
 
Vi er mindre kritiske over for en mandlig taler, end vi er over for en kvindelig taler. Typisk vil en kvinde i den position, hvor hun stiller sig i front som leder eller kommunikatør, blive udsat for mere kritik end manden. Hun vil derfor skulle gøre det bedre, for at vi opfatter hende som lige så dygtig som en mand, der gør det samme og har samme kompetencer og erfaring.”
 

Smallere sti for succes

Hvad er fordommene om kvinder på talerstolen? 
 
“Publikum har generelt mindre tillid til, at kvinder er kompetente inden for traditionelle maskuline områder. Når der kommer en mand med lidt mave og gråt hår og skal være finansminister, tænker alle pattedyrene “hvor naturligt, det skal nok gå godt”. Hvorimod jo yngre kvinden er, jo mere lyst hår hun har, jo slankere hun er, jo mere ungdommelig hun er, jo mere attraktiv hun er, jo mere skeptisk vil folk være på, om hun er kompetent.
 
Jo yngre kvinden er, jo mere lyst hår hun har, jo slankere hun er, jo mere ungdommelig hun er, jo mere attraktiv hun er, jo mere skeptisk vil folk være på, om hun er kompetent.
 
I 2007 var der en stor amerikansk undersøgelse, der hed Damned if You Do, Doomed if You Don’t, som viste, at hvis kvinder skal gøre sig bemærkede og have fat i lederpositioner, står de i et valg mellem to onder. Hvis de sætter sig igennem og viser ledelse, rækker ud efter magten, sætter folk på plads, når de skal sættes på plads, så vil de blive opfattet som kompetente, ja, men også emotionelt kolde. Vi kommer til at tro, at hun er en isdronning. Hvorimod den kvinde, der er sød og rar, og bager kage, forventer vi ikke er lige så kompetent. Vi er i højere grad i stand til at se en mand rumme både kompetence og omsorg. 
 
Vi bliver bedømt ud fra forskellige parametre, som grundlæggende efterlader kvinder med en meget smallere sti for succes. Kvinden har en meget smal sti at gå på, hvis hun ikke vil møde kritik, hvor manden har mere af en landevej, hvor han kan gå både frem og tilbage og i begge sider.”
 

Hvad vi kræver af kvinder

Udover at finde balancen mellem hård og blød skal den kvindelige talere op på et andet niveau, for at vi opfatter hende lige så god som en mand, hvis man spørger Nanna Vestgård. Det vil sige, at en mand, der er OK, typisk vil blive opfattet som god af et publikum, og en kvinde, der er tæt på fremragende, vil ligeledes blive opfattet som god.
 
Hvordan øger kvinder så chancen for succes på talerstolen?
 
“Hvis en kvinde skal have succes på talerstolen, skal hun have alt det, vi er enige om, en god taler kan: en veldisponeret tale, en stærk stemme, en stærk stemmeføring, være levende for et publikum, have karisma, være engagerende, bruge stilfigurer, lave jokes, og hvad vi ellers kan sige “hold kæft, hvor er det en dygtig taler” til.
 
Undersøgelser viser, at hvis vi vurderer, hvad en kvindelig taler og en mandlig taler kommer med, og så spørger, hvad er bedst, så skal kvinden være bedre på alle parametre for at blive vurderet som lige så god. Kvinden skal have flere stilfigurer med, hun skal simpelthen være bedre for at vores hjerner tænker, at de var lige gode, fordi manden bare i kraft af sit køn giver ethos – altså en starttroværdighed. Han kommer ind og har allerede 10 point, hvor kvinden har 0. Hun skal arbejde sig højere op, for at de begge ender på 100.”
 

Tal lidt mere

Hvordan kan kvindelige talere komme i gang med dette?
 
“Jeg træner flere hundrede mennesker om året, og her oplever jeg, at kvinder også er mere kritiske over for sig selv. De har opsnappet, at der er en bias i publikum, så de er bange for at rulle sig ud, de er bange for at være for lidt, og de er rigtigt bange for at være meget. 
 
Noget jeg ønsker, at alle kvinder burde kaste sig ud i at gøre, er både at turde være sjov og gøre grin med sig selv, være benhård i sine holdninger, ikke være bange for at blive uvenner med nogen, mens man også turde være blød og engageret og hård og kontant.
 
At turde gøre grin med andre, at være kontant, at gøre grin med sig selv, at være ærlig og samtidig turde vise omsorg, uden at være servicerende, er enormt svært, men det er der, man bliver formidabel. 
 
De fleste kvindelige kommunikatører skal jeg trække hen mod at være mere kontante og stå mere ved, at “det er det her, jeg synes, vi skal gøre”, og lade være med at tale hurtigt, lade være med at tage ansvar for at holde tiden ved hele mødet, så de speedsnakker hen over deres sindssygt fede pointe, hvorimod alle andre tager 5 minutters taletid og virkelig får bredt deres tid ud. 
 
Du kan ikke stole på din hjerne, når du selv mærker, hvor lang tid du har talt. For både dig selv og de andre kvinder i rummet tror, I taler for meget. Så tal lidt mere.” 
 

Kvinde er kvinde værst

Hvad kan man som publikum gøre? 
 
“Ansvaret ligger lige så vel hos os allesammen som publikum som hos os allesammen som talere. At man skal vide, at chancen for, at du synes, når du hører en tale, at Mette Frederiksen er mere irriterende, end du synes, Lars Løkke var, den er rigtigt stor, når vi kigger på forskningen. Så hver gang du hører en veninde, en kvindelig chef eller en kvindelig kollega, der holder tale, og du synes, hun er lidt irriterende, lidt for meget eller lidt for lidt, så tag dig selv i det, og tænk: Hvordan ville jeg have haft det, hvis det var en mand, der havde sagt præcis det samme? Rigtigt tit kan man tage sig selv i at tænke, at jeg overhovedet ikke ville have løftet et øjenbryn, hvis det var en mand. Så det er et ansvar, vi allesammen kan tage, særligt os kvinder, som lyttere, som publikum, som modtagere af al kommunikation. 
 
De her bias kan ligge i selv det mest progressive publikum, og jeg vil gerne understrege, at kvinde er kvinde værst. Undersøgelser, bl.a. mine egne, viser, at kvinder er nogle af de hurtigste til at kritisere en kvinde, der står i front, hvis de ikke synes, at hun lever op til alle de tusinde parametre, som hun bør. Det er kvinder, der kritiserer andre kvinder for at tage for lidt barsel og for at være for hårde og for ikke at hente deres børn. Det er faktisk oftere kvinder, der gør det, og ikke mænd. Så det skal man være opmærksom på.” 
 

Tag ordet

Hvad er dit største råd til kvinder her på 8. marts?
 
“Den eneste måde, vi kan ændre alle de her bias, der ligger i os selv og hinanden, på, er ved, at flere kvinder stiller op til alle formandskaber i alle bestyrelser på alle arbejdspladser og aldrig nogensinde siger “Henning, tager du ikke oplægget på mandag til kontormødet?” Nej. Tag det nu for helvede selv. Vi har brug for et enormt tryk over hele linjen af kvindelige stemmer, der står i front og venligt, men bestemt tager ledelsen, så vi over år vænner os til, at selvfølgelig kunne det lige så godt være Birgitte som Jens, der var vores chef. Og det er et fælles ansvar. Vi bliver nødt til at løfte i flok, så det kan godt være, at du ikke gider at være formand for andelsforeningen, men hvis du gør det, gør du os allesammen en tjeneste.”
 
Nanna Vestgård kan opleves på KOM22
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job