1000 kroners-metoden

Du har sat dig et mål - tabe dig, læse bogen, der stadig står urørt på dit skrivebord, nå indbakke-nul hver dag, stoppe med at ryge, bruge en times kvalitetstid sammen med din kone / børn / dig selv hver dag - men gamle vaner er svære at ændre. Efter noget tid er det bare for svært at holde sig til det, og du opdager pludselig, at du har givet op. Men der er faktisk ingen grund til at kaste håndklædet i ringen. Ved at lære at forstå, hvordan dit sind fungerer, kan du bruge det til at påvirke dine daglige vaner og adfærd.
Hvad er en vane?
Hvis du skal have succes, er det første, du skal gøre, at ændre på den misforståede opfattelse af, at du kan gøre dit mål til en vane. At spise sund mad, dyrke regelmæssig sport, tage dig tid til at læse bogen, afsætte tid hver dag til at besvare e-mails, slå op med dine cigaretter og smutte fra arbejdet tidligere for at få kvalitetstid med børnene etc. - alt kan gøres til en vane, ikke?
 
Slet ikke. 
 
Lad os lige forstå, hvad en vane egentlig gør. Ifølge Benjamin Gardner, psykolog med fokus på vaneforskning på Kings College i London, “fungerer vaner ved at generere en impuls til at udføre bestemte handlinger med lille eller ingen bevidst tankevirksomhed”. Så dine vaner er simpelthen måden, hvorpå din hjerne lærer at gøre tingene uden overvejelser.
 
Det betyder, at kun visse handlinger kan blive til vaner.
 
For at forme en ny vane er du nødt til at skabe en klar impuls eller vaneudløser. Du skal gøre handlingen let at udføre og sikre, at det sker ofte. For eksempel: Hvis du har en dårlig vane med at spise en skål med slik hver dag på arbejde, er du nødt til at fjerne slikket og erstatte det med gulerødder og agurker - og på den måde skabe en god vane, der bygger ovenpå din dårlige. Ved at fjerne beslutningsprocessen om, hvad du spiser på arbejde, begynder en ny vane at dannes, og din kost bliver sundere.
 
Men lad os sige at den nye handling kræver en høj grad af indsats eller overvejelse - så er det ikke en vane. Nir Eyal - forfatteren bag “The Hook Model” om triggers og vaner - argumenterer for, at det er en misforståelse, at alle former for handlinger kan omdannes til vaner. Pr. definition egner en handling, der kræver en anstrengelse, sig ikke til at blive en vane.
 
Nir Eyal og bogen Hooked, der handler om, hvordan man skaber vanedannende produkter.
 
For eksempel er det ikke en vane, men hårdt arbejde at skrive. Når du er i træningscentret, er det at løfte vægte ikke en vane, men hårdt arbejde. Hvis du venter på en "impuls" til at skrive eller lave din push up, så vil det aldrig ske. Du er nødt til at lægge en indsats i det.
 
Hvis disse type adfærd er ikke vaner, hvad er de så? De er rutiner. En rutine er en serie af adfærd, der praktiseres regelmæssigt. Rutiner er ligeglade med, om du føler en trang eller ej, de skal bare gøres.
 
Så når du har indset, at det aldrig vil lykkes dig at gøre motion, rygestop, besvare e-mails, osv. til en vane, er her Nir Eyals råd til, hvordan du kan forvandle dem til en rutine i stedet.
 
Lav en ny rutine
Opskriften er relativt simpel: 
 
1. Vælg, hvilken rutine du vil arbejde med. For eksempel at gå i træningscentret, besvare dine e-mails, etc.
2. Sæt tid af. I din kalender skal du afsætte et specifikt tidspunkt af til at udføre rutinen i. Ellers bliver det ikke gjort.
3. Find en 1.000-kroneseddel. Andre beløb vil også virke, men det skal være et beløb, som du vil hade at miste.
4. Find en lighter.
5. Køb en vægkalender, og placer den et sted, du ser flere gange om dagen.
6. Tape pengesedlen til den specifikke dag, som du har afsat til rutinen, og læg lighteren et synligt sted nær kalenderen.
 
Nu har du et valg, hver gang rutinen skal udføres. Hver gang din kalender gør dig opmærksom på, at det er tid at udføre din rutine, kan du vælge enten mulighed A) udføre din rutine, eller mulighed B) brænde dine penge. Du kan ikke give penge til en person eller købe noget for dem, du er nødt til at brænde den.
 
Hvorfor virker det
Dette lyder måske vanvittigt, men det er ikke en joke. 
 
Først og fremmest virker det, fordi vi hader at miste penge. Adfærdsøkonomien viser, at vi føler den psykologiske smerte ved tab dobbelt så kraftigt som tilfredsstillelsen ved ​​en gevinst. Et fænomen kendt som "tabsaversion", der med rette sikrede Daniel Kahneman Nobelprisen i økonomi.
 
Professor Daniel Khaneman, forfatter til bestselleren om beslutningsteori "Thinking - Fast and Slow".
 
Desuden er vi frygteligt dårlige til at forudsige vores fremtidige handlinger. “Jeg vil helt sikkert gøre det i morgen", siger vi, men når i morgen kommer, finder vi en undskyldning for ikke at gøre det alligevel. Det skyldes vores tendens til hyperbolsk diskontering, nemlig tendensen til ikke at gøre det, vi siger, vi vil gøre.
 
Vi er “nutidsorienterede”, hvilket betyder, at vi fejler i korrekt at værdisætte fordele, som vi ikke får med det samme. Og vi er "optimistiske”, som betyder, at vi har en tendens til at male et rosenrødt billede af, hvordan fremtiden vil forme sig. Disse psykologiske tendenser går sammen om at holde os fra at gøre de ting, vi ved, vi burde.
 
Men "brænd-pengene“ metoden hjælper os med at binde os til en økonomisk smertefuld kontrakt, så vi ikke kan smyge os ud af det, når opgaven skal gøres.
 
Denne fremgangsmåde sikrer, at du vil nå dit mål. Men hvis du kæmper med at komme i gang, er det måske, fordi du ved, at du bliver nødt til rent faktisk at gøre det hårde arbejde? Hvis du ikke er klar til at binde dig, så skal du glemme målet helt, da det tapper af din mentale båndbredde.
 
Hvis det på den anden side er noget, du virkelig vil, så gør det i dag. Hvem ved, hvad der sker i morgen.
 
-
 
Mød forfatteren til denne artikel Sally Khallash. Hun holder bogreception hos Kforum torsdag den 13. oktober klokken 16. Her får du hovedpointerne fra Khallash' bog 'Beslutningsstrategi. Adfærdsøkonomi som katalysator for vækst' (Djøf Forlag). Kom og drik en øl eller et glas vin med os. Se mere her
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job