Bertel Haarders DR-login skader demokratiet og gavner ingen
Fem frygtelige følger af DR-login

Skrevet af
Vores kulturminister har besluttet, at DR.dk skal indføre login med licensnummer. Nu kan der kun slås for blidt på dommedagstrommerne, for forslaget udgør en kæmpe risiko for at fordumme danskerne og sænke standarden i hele vores nyhedsudbud. Blandt andet.
Kulturminister Bertel Haarder har annonceret, at han vil få DR til at indføre login med licensnummer og kode, som man skal bruge, hvis man vil have sine nyheder på DR’s hjemmeside. Argumentet for at oprette login til DR er at gøre det mere besværligt at bruge licensbetalte medier, så konkurrencen med de private medier, der skal leve af bl.a. internetlæsere, bliver mere fair. Kulturministeren har truet med at gribe politisk ind, hvis medieinstitutionen ikke overgiver sig frivilligt.
 
Der er dog fem grunde til, at tvunget DR-login er en vanvittig dårlig ide... 
 
Kulturminister Bertel Haarder ser gerne, at DR frivilligt opretter et licens-login til DR's hjemmeside. Det er svært at se enden på bøvlet for både borger og DR, hvis han ikke bløder op. Illustration: Jesper Andersen.
 
1. Mere besværligt at være dansker
Hensigten er, at danskerne skal opleve, at det koster penge at lave nyheder, som det siges af Danske Medier, der er Bertel Haarders bugtaler i disse sager. Regeringens slogan er ellers, at “det skal være lettere at være dansker”. Nej, det skal det ikke, korrigerer kulturministeren. Hvis DR ikke gør det mere besværligt at se de gratis nyheder på nettet, vil han gribe ind i DR’s bevægelsesfrihed. Og besværligt bliver det med et login. Først skal DR kode alle, i hvert fald de fleste, af sine nyheder på nettet. Det er dyrt. Så skal brugeren finde sit licensnummer frem, og hvem kender det? Og derefter huske den nye kode og logge ind. Og så er der endelig fri adgang til de oplysninger, der udsendes af DR. Rent bøvl.
 
Noget, der kendetegner rigtig sikre loginsystemer, er, at de også er rigtig tunge og hele tiden skal opdateres. Det kan de folk, der ikke bare opgiver nyhedsoverblikket måske glæde sig til, hvis Bertel får sit system. Illustration: Jesper Andersen.
 
2. Danskerne bliver dummere
Når det nu bliver så besværligt at se DR-nyheder på nettet, er det sikkert, at færre vil gøre det end i dag. Staten investerer ellers årligt milliarder i nyhedsformidling i statslige og private medier, for at vi skal blive klogere og på et oplyst grundlag kunne tage stilling til og debattere de spørgsmål, vi skal stemme om ved valgene.
 
Jo vanskeligere det bliver at få oplysninger, jo færre oplysninger vil de ressourcesvage få. På lang sigt vil vi blive en nation af idioter med en lille elite, der skiller sig ud og i kraft af Matthæus-effekten fjerner sig mere og mere fra flertallet. Den, der meget har, skal mere gives, ”men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har” (Mat. 25 v 29).
 
Embedsmændene i kulturministeriet og Bertel Haarder skal udtænke mekanismer, der hindrer snyd, hvis et eventuelt loginsystem virkelig skal gøres besværligt. Kilde: Polfoto/Miriam Dalsgaard.
 
3. Bureaukratisk mareridt for embedsmændene
For at dette besværlige system virkelig bliver besværligt, skal embedsmændene i kulturministeriet udtænke mekanismer, der hindrer snyd. Og snyd ved loginsystemer er bestemt ikke ukendt. Hvor mange af dem, der ser Netflix, betaler mon selv? Koder udveksles mellem mine døtres veninder. Licensen er en husstandsafgift, og det skal derfor stadigvæk være muligt for alle i husstanden at se DR’s netnyheder. Flere skal altså kunne bruge det samme licensnummer og samme kode. Men det er kun dem, der legalt bor i husstanden, der må det.
 
 
Det er embedsmændenes opgave at udtænke et system, der kan sondre mellem de legalt boende og alle de andre. Derefter er det politiets opgave at sikre, at disse nye lovbestemmelser overholdes. Et login-politi. Mon de nye politibetjente, der kun har to års uddannelse, også kan klare det? De skal uden tvivl holde skarpt øje med Facebook, hvor licensnumre og koder vil spredes med lynets hastighed i de optiske fibre. Måske skal de også patruljere ved kollegier og andre ungdomsboliger og kigge ind ad vinduerne for at fange snyderne, som det tidligere var planen, da man ville indføre TV 2-kortet. Eller skal DR’s gamle pejlevogn klargøres og sendes på gaden igen? Tidligere måtte de unge snyde sig fra at betale licens, nu skal de snyde sig til at se nyheder. Og det skulle komme fra en liberal Venstre-regering!
 
Skal DR’s gamle licens-pejlevogn klargøres og sendes på gaden igen for at undgå snyd med login-licenser, hvis DR indfører login? Kilde: wvnettet.
 
4. Race to the bottom
Danske Medier og derfor også Bertel Haarders udgangspunkt er, at når det går dårligt for de private medier, skal det også gå dårligt for de statslige. Jo værre, jo bedre. Hvis de private medier ikke kan finde ud af at tjene penge, fordi kun få vil betale for deres nyheder, skal en snedig mekanisme helst helt hindre dem, der ikke betaler, i at se statens medier, som de ellers betaler til via licensen. Og dem, der ikke betaler licens og ikke køber de dyre aviser, må slet ikke læse nyheder på nettet. Det bliver en konkurrence om hurtigst muligt at sikre, at slet ingen ser nyheder. Det bliver et ’race to the bottom’, som det hedder. Dette ræs kan sammenlignes med to lastbiler, der kører om kap for at nå frem til kunderne.
 
Race to the bottom: Private og statslige mediers konkurrence kan sammenlignes med to lastbiler, der kører om kap for at nå frem til kunderne. Hvis den ene punkterer, skal den anden også punkteres for ikke at blive favoriseret af kunderne, mens den ene lastbil ikke er i funktion. Kilde: GettyImages. 
 
Hvis nu den ene punkterer, hvad hjælper det så kunderne, at man også punkterer den anden, har Politiken spurgt Danske Mediers administrerende direktør, Ebbe Dal. Jo, det hjælper bestemt, endda i allerhøjeste grad, mener direktør Dal. “For hvis det er sådan, at den punkterede lastbil stod og havde nogle transportopgaver, som den nu ikke kan gennemføre, så kan den, som ikke er punkteret, jo gøre det, og så bliver den jo favoriseret af kunderne”. Altså punkterer vi også den anden lastbil.

5. Mere overvågning
Men på trods af alle disse besværligheder for borgere, embedsmænd, politibetjente og lastbilchauffører er der nok stadigvæk mange danskere, der overvinder forhindringerne, logger sig ind og ser nyheder på DR.dk. DR får da præcise oplysninger om hver brugers adfærd. Det er informationer, som DR uden tvivl vil være meget fornøjet over at besidde, og som gør det lettere for DR at prioritere, hvad der skal lægges frem for brugerne. DR’s nyhedssider på internettet bliver uden tvivl uhyre populære for dem, der bruger dem. Men borgerne bliver overvåget af endnu en statslig institution.
 
Undersøgelser i Sverige, Storbritannien og Norge har påvist, at stærke public service-institutioner forbedrer de private mediers performance og løfter kvaliteten på det samlede nationale medieudbud. Kilde: Polfoto/Sisse Dupont.
 
Det hjælper alligevel ikke dagbladene
Alle disse besværligheder og forudsigelige, men triste konsekvenser hjælper imidlertid ikke Danske Medier og dagbladene. Der er INGEN som helst dokumentation for, at en public service-institutions tilstedeværelse med nyheder på internettet er skadelig for de private mediers indtjening. Der er undersøgelser i Sverige, Storbritannien og Norge, der tyder på det modsatte: at stærke public service-institutioner forbedrer de private mediers performance og løfter kvaliteten på det samlede nationale medieudbud.
 
Danske Dagblades Forening, der nu er det dominerende medlem af Danske Medier, har siden år 2000 kritiseret de statslige mediers tilstedeværelse på internettet. Det er 15 år! Endnu har Danske Medier ikke fremlagt skyggen af bevis for, at en neddrosling af befolkningens brug af DR’s nyheder på nettet ville kunne hjælpe på dagbladenes økonomi. Årsagen til den private dårligdom er, at det kommercielle mediemarked i Danmark ikke er ret stort (det er på størrelse med Hamborgs), og at de private ikke selv har fundet en forretningsmodel, der matcher den allerede ikke så nye digitale verden.

Det gavner ingen at gøre adgangen til DR’s netnyheder besværlig, og det skader borgernes mulighed for på et oplyst grundlag at regere sig selv, hvad der jo er hele ideen med et velfungerende demokrati. Hvis Danske Mediers og Haarders plan lykkes, får vi i stedet et bureaukratisk, bøvlet mareridt, hvor vi i susende fart drøner mod bunden i en punkteret lastbil.

Relaterede artikler

Anything you can do, DR can do better - DR’s store reform af kanalporteføljen på tv er både et udtryk for nødvendig fornyelse og for stædig fastholdelse af en k...
Kæmpe kærlig krammer til DR K - DEN HEMMELIGE KANAL. I medieverdenen er det begreb en dødsdom. I virkelighedens verden kan det vise sig, at den ultimati...
Er DR3 public service? - Venstre og Liberal Alliance har i den forgangne uge kritiseret DR’s ungdomskanal DR3 og slået til lyd for store ændringe...
Farvel gamle DR! It’s time to retire - Med en ny digital satsning vil DR ind på din tablet og smartphone. Men fremstødet kommer for sent, og samtidig venter hå...
Flow-tv fortsætter - Vi hører ofte, at flow-tv er dødt, og streaming har taget over. Men hvad siger tallene? Og hvilke konsekvenser kan det f...
Træt, tomgang, TV Avis - TV Avisen fylder 50. Engang for længe siden var TV Avisen virkelig en magtfaktor – for før TV2 kom til i 1988 så mere en...
Populærkulturens politiske potentiale - Hvordan bliver en person eller en begivenhed pludselig genstand for en hel befolknings opmærksomhed? Hvad er det, der gø...
Den er helt gal for Gabold - Ingolf Gabold mente i 2014 ikke, at 1864 var et politisk kunstværk. Det mener han i dag. Kom med om bag DR-kulisserne me...

Giv din stemme

140 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

37 JOB

Campaigner med klima-profil

Se alle job Indryk job

Job

Konceptudvikler

Frist: Løbende samtaler

Studentermedhjælper

Frist: 10. marts

Konsulent

Frist: 16. marts kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.