Bergmans Scener fra et ægteskab
Bergman x HBO: Din ægtefælle er din himmel og dit helvede

Bergman x HBO: Din himmel og dit helvede er din ægtefælle dengang som nu. Kilde: HBO

Skrevet af
I 70’erne tryllebandt den svenske instruktør Ingmar Bergman med tv-serien Scener fra et ægteskab. Det sublime psykologiske drama er nu genindspillet i woke opdateret HBO-version. I tidens ånd er rollerne byttet om, så manden er kvinde og omvendt. Men urproblematikken er den samme. Hvordan taler man sammen og forbi hinanden i sit ægteskab? Hvordan forhandler man, hvor tætte og tro man skal være over for hinanden? Ekspert og professor i tv-drama ser og (gen)anmelder serien.

Et velkendt scenarie


Titlen virker bekendt. Scenes from a Marriage er da også en remake af Ingmar Bergmans skelsættende Scener ur ett äktenskap fra 1973. Hovedansvaret for den nye udgave har HBO overladt til den israelske manuskriptforfatter og instruktør Hagai Levi. Med produktioner som The Affair og In Treatment er Levi velbevandret i adaptioner og remakes, specielt inden for temaet følelsernes psykologi.
 
 
Trailer fra HBO’s remake af Bergmans klassiker.
 
 
Alligevel er det uundgåelige spørgsmål: Hvorfor genindspille Ingmar Bergmans Scener fra et ægteskab næsten 50 år efter, at den havde premiere første gang? Er det muligt at se HBO’s udgave af serien uden sideblik på og sammenligninger med forgængeren? Og bliver Bergmans indflydelsesrige klassiker mere aktuel af en tur i fornyelsesmaskinen?
 
 
Ingmar Bergmans “Scener ur ett äktenskap” fra 1973. Gense den gratis her på Filmstriben. Kilde: Getty Images.
 
 

Den hårde karrierekvinde versus den bløde filosofiprofessor

 
Jessica Chastain og Oscar Isaac spiller intenst og overbevisende rollerne som Mira (Marianne) og Jonathan (Johan) i en casting, der umiskendeligt minder om Liv Ullmann og Erland Josephson.
 
 
Hun er i udgangspunktet en succesrig forretningskvinde med høj indtjening, han er filosofiprofessor på Tufts University, Massachusetts. Deres tilsyneladende lykkelige ægteskab kontrasteres i første episode af et vennepars decideret ulykkelige, men Mira og Jonathan viser sig i anden episode at være ramt af en endnu værre krise. Mens de som gode forældre forsøger at friholde datteren Ava (Sophia Kopera) fra smerte, kan de selv ikke lade være med at ramme den anden på de punkter, hvor det gør allermest ondt. Igen og igen. Med vekslende styrkeforhold.

 

I’m not attracted to you anymore, how are you going to fix that? Kilde: HBO


Ikke-samtalesamtalerne


Begge lader, som om de gerne vil kommunikere civiliseret, ”have a conversation”. Og der føres rigtigt mange samtaler. Begge er eksperter i at tilbageholde information, hvilket forvirrer modparten indtil et absolut uundgåeligt punkt. Hvor Jonathan i begyndelsen er indstillet på at gå den traditionelle vej med parterapi og psykolog, med andre ord ”to fix it”, er Miras reaktion et frontalangreb: ”I’m not attracted to you anymore, how are you going to fix that?” (2. episode). Omvendt er det uforståeligt for Mira, hvorfor Jonathan absolut vil have underskrevet skilsmissepapirerne lige nu (4. episode), indtil han afslører, at han overvejer at blive delefar med en kollega fra instituttet, og at rene linjer angående hans ægteskabelige status i den situation er at foretrække.
 
 
Grundlæggende er disse mekanismer fremstillet med indbyggede tidsspring nøjagtigt som hos Bergman. For at identificere de interessante forskelle er det nødvendigt at begynde med begyndelsen – Scener fra et ægteskab.
 
 
 

Trailer for Bergmans oprindelige “Scener fra et ægteskab”. Kilde: Accent films.
 
 

Scener fra et ægteskab


Med Scener fra et ægteskab gik auteur-instruktøren Ingmar Bergman i 1973 til fjernsynet efter en lang film- og teaterkarriere. Serien blev en demonstration af, at tv og filmkunst ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger. Den blev lavet på et beskedent budget i samfinansiering mellem Bergmans eget produktionsselskab, Cinematograph, og SVT – og tjente sig selv ind mangefold.
 
 
Scener fra et ægteskab fortæller historien om Johan og Marianne, der har været gift i ti år og har to døtre. Begge er akademikere, han docent og hun advokat i familieret, men det er ægteskabet, der er hovedperson – kvinden og manden, der på én gang kender hinanden alt for godt og alt for lidt, som ikke kan være i samme stue uden at såre hinanden, som elsker og afskyr på skift, bryder op, har forhold til andre og alligevel ikke kan skilles.
 
 
Optaktens ”hjemme hos”-interview afslører diskret, gennem tøvende taleture, sideblik og afbrudte replikker, de divergerende følelser og vurderinger, der bringer de to på kollisionskurs. Bergman rykker temaet om ægteskabet, som det blev udfoldet hos August Strindberg og Henrik Ibsen, op i en moderne samtid, hvor økonomien ikke længere er et afgørende argument for samliv eller skilsmisse. Følelserne regerer uindskrænket og skræmmende.
 
 
Serien rystede seerne ved sin realisme og tidssensitive udstilling af det ægteskabelige samlivs problemer. Den blev diskuteret overalt i medierne. Sidste del opnåede i Sverige et seertal på 3,5 millioner. Siden premieren har Scener fra et ægteskab bevist sin fortsatte aktualitet gennem et langt remedialiseret efterliv – som film, men især på alverdens teaterscener. Bergman tog selv initiativ til den første teateradaption i München 1981.


Fristelser og udfordringer

 
Remakes er en både fristende og udfordrende måde at gå til film og tv-serier på. Fristende, fordi et givet tema har bevist sin appel og derfor kan være interessant at genoptage i en ny udgave. Udfordrende, fordi det grundlæggende spørgsmål er, hvordan man gør en genindspilning spændende – både for det publikum, der kender originalen (eller de forskellige udgaver af originalen), og for det, der ikke gør?
 
 
Remakes anskues ofte som det ultimative eksempel på filmindustriens umættelige trang til at udnytte foreliggende materiale i en kommercielt motiveret gentagelse uden respekt for originaler. Dette gælder både Hollywoods egne produktioner og tværkulturelle genindspilninger (Insomnia, Vanilla Sky, Broen).
 
 
Men der er andre og sjovere blikke på genindspilninger. Filmforskere som Constantin Verevis og Linda Hutcheon har gjort opmærksom på, at remakes er blevet praktiseret fra Shakespeare til Verdi, og at man i høj grad kan vise respekt over for en klassiker ved at genindspille den. 
 
 
I remaket er rollerne byttet om: Kvinden er manden og omvendt. Kilde: HBO/Accent Films.
 

Respekt

 
Scenes from a Marriage er en tværkulturel genindspilning med veneration for sit forlæg. Den skilter med det. Titlen er en direkte oversættelse. Krediteringen siger ”Based on a script by Ingmar Bergman”. Bergmans søn, Daniel Bergman er executive producer. Stiftelsen Ingmar Bergman takkes behørigt. Positioner gentages meget bevidst, som når de to kombattanter ligger i sengen uden ret meget kontakt, eller når de kontrasteres i profil.
 
 
Optakten og afslutningen indeholder en klar reference til seriens scenemodus gennem den travle opstilling, klaptræet og til slut vandringen til påklædningsværelserne. Selvom antallet af episoder er reduceret til fem, har de resterende beholdt originaltitlerne, se her. I konsekvens af de kønsomvendinger, der finder sted, er kvindenavnet Paula dog udskiftet med mandenavnet Poli.