Hvis krigen kommer: Har du et nødlager af hummus?
Tirsdag aften holdt mange vejret, da et missil ramte polsk territorium. Men hvordan skulle den danske befolkning egentlig have forholdt sig, hvis der var tale om en krigshandling mod et NATO-land? I tilfælde af krig eller krise er der store forskelle på beredskabskommunikationen i de nordiske lande. I Danmark holder Beredskabsstyrelsen sig til generelle råd til borgerne. I Sverige giver myndighederne omvendt detaljerede råd om, bl.a. hvilke fødevarer der er gode at have i sit nødlager. Forskellene bunder i sikkerhedspolitik og geografi. Men hvilken betydning får bl.a. krigen i Ukraine?
af Mikkel Skov Petersen
Sørg for at have forsyninger af kål, konserves og en masse vand på flasker. Læg dertil kontanter, en batteridrevet radio og udprintede bank- og forsikringsoplysninger.
Ovenstående råd stammer fra brochuren “Om krisen eller kriget kommer”, der er udgivet af den svenske pendant til Beredskabsstyrelsen. Den rådgiver den svenske befolkning i at forberede sig på en krise eller krig, der lammer dele af eller hele det svenske samfund.
Brochuren er på 20 sider og er skrevet på letlæst svensk.
Detaljegraden i den svenske brochure står i kontrast til de råd og vejledninger, man kan læse på danske Beredskabsstyrelsens hjemmeside. Her kan man læse såkaldte beredskabstips, der består af seks overskrifter, der rummer generelle råd.
Til sammenligning rummer alene den svenske brochures råd om nødforsyninger af mad ni punkter med tips til gode fødevarer at have på lager.
Herunder blandt andet kål, kartofler og hummus.
Detaljegraden og omfanget af råd og vejledning viser med andre ord en klar forskel i myndighedernes tilgang i henholdsvis Danmark og Sverige. Det samme gør sig iøvrigt gældende mellem Danmark og Tyskland.
Men hvorfor er der så stor forskel på myndighedernes kommunikation til borgerne om krise- og krigsberedskab i to nabolande?
De svenske myndigheders råd til befolkningens forberedelse til krig eller krise. Fra brochuren "Om krisen eller kriget kommer".
NATO, Rusland og høj forsyningssikkerhed
Lars Aabjerg Pedersen er kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen. Han peger på nogle sikkerhedspolitiske og geografiske grunde til at beredskabsmyndighederne har forskellige tilgange til den borgerrettede kommunikation i de nordiske lande.
“Der er nogle traditionelle forskelle mellem Danmark og landene omkring os. Sverige har ikke været en del af NATO, og derfor har de haft en anden kultur med borgerberedskab og forsvarsvilje. Hvis Sverige bliver medlem af NATO, så vil forskellene nok blive mindre, men de vil formentlig ikke ændre deres mindset,” siger Lars Aabjerg Pedersen.
Forskellene gælder også de øvrige skandinaviske lande, fortæller han:
“Finland, der grænser op til Rusland, har grundlæggende bevaret strukturen fra den kolde krig, hvor vi i Danmark har høstet det man kalder fredsdividenden. Norge er en mellemting, hvor man dog har haft fokus på hjemmeberedskab.”
Fordi Danmark ikke har landegrænser til Rusland og har været medlem af NATO i årtier, så har risikoen for krig ikke på samme måde været et scenarie. Den seneste danske brochure a la den svenske blev således udsendt i 1962. Den hedder “Hvis krigen kommer” og er underskrevet af daværende statsminister Viggo Kampmann.
Det mindre sandsynlige krigsscenarie er dog kun en af grundene til, at de danske myndigheders beredskabskommunikation er mere tilbageholdende end f.eks. den svenske.
“Danmark er et lille land med høj forsyningssikkerhed. Derfor vil der for de fleste være kort tid og afstand til hjælp. I de andre nordiske land og i Tyskland er der borgere, der bor oppe i bjergene langt fra civilisationen,” fortællerr Lars Aabjerg Pedersen og supplerer:
“I Danmark er vores råd, at man skal være klar over egen situation. Det vil sige, at hvis man bor på en lille ø, hvor færgen risikerer ikke at gå, så er det en god idé at forberede sig på det.”
I Tyskland holder myndighederne også en høj detaljeringsgrad. Her anbefaler de nødforsyninger af mad og drikke til ti dage. Fra den engelsksprogede brochure "Guide for Emergency Preparedness and Correct Action in Emergency Situations".
Afvejning mellem utryghed og tryghed gennem forberedelse
De sikkerhedspolitiske og geografiske forskelle er altså det historiske bagtæppe for forskellene i risikokommunikation fra myndighederne i de nordiske lande. Men så invaderede Rusland Ukraine.
“Siden februar i år har vi dog stået i en ny situation. Vi har ikke ændret vores trusselsniveau, men vi er i overvejelser, om vi skal ligge samme sted,” siger Lars Aabjerg Pedersen.
Overvejelserne om at ændre i den borgerrettede beredskabskommunikation berører et centralt dilemma i risikokommunikation.
“Det er en afvejning af, om vi skal gøre folk bekymrede. Svenskerne har valgt at sige, at ja, vores råd kan skabe utryghed, men vi kan skabe tryghed gennem forberedelse. Der er ikke rigtige og forkerte svar i den afvejning. Det er det grundlæggende dilemma i risikokommunikation. Når myndigheder kommunikerer råd og vejledning, så vil det blive læst ind i trusselssituationen,” siger Beredskabsstyrelsens kommunikationschef og uddyber:
“I Danmark har vi valgt at sige, at man er velkommen til at forberede sig, men vi siger ikke, at man skal. I stedet giver vi nogle generelle råd og skitserer nogle scenarier. I Danmark griber vi det mere defensivt an, mens svenskerne omvendt har gang i mange ting.”
Risikoen for krig eller naturkatastrofer har det seneste år fået følgeskab af risici for landets energiforsyning. Heller ikke på det område har Beredskabsstyrelsen justeret på kommunikationen til borgerne. Lars Aabjerg Pedersen vil dog ikke afvise, at det kan komme på tale.
“Vi kigger grundigt på energiforsyningssituationen, efter blandt andet Nord Stream I og II. Energistyrelsen har offentliggjort en række råd, og vi er opmærksomme på situationen. Jeg kan ikke sige noget konkret om, hvad der kommer til at ske, men som borger skal man ikke blive overrasket, hvis der på et tidspunkt kommer nye råd og vejledninger.”
