Vild Med Vilje – et brand, der breder sig
Røllike, gederams og rødpelsede jordbier. Den vilde natur er vigtig og smuk på mange måder, og det har en Hanstholm-baseret bevægelse sat sig for at fremgro i folks bevidsthed og i naturen omkring os. Det hele startede med et sindssygt godt navn og en ambition om at ”ændre den kultur, der styrer vores natur".
Ideen er helt igennem bæredygtig. At give den vilde natur mere plads, hvor mennesker bor, arbejder og leger – og i større naturområder, hvor vi lader det passe sig selv, så plante- og dyrearter ikke uddør og trues i det omfang, de gør i dag.#REKLAMEPLADS#
Argumenterne for mere vild natur er solidt plantet i jorden: Flere vilde områder øger en tiltrængt biodiversitet og bevarer efterhånden sjældne arter blandt dyr og planter. Vilde områder, der ikke skal luges, klippes og plejes, frigiver tid til andre ting. Som at sætte sig i en havestol og kigge på naturen, der som en sidegevinst har en både afstressende og positiv effekt på os mennesker.
Vinder af Svend Auken-Prisen 2021
Ideen til Vild Med Vilje opstod for ti år siden, og som forening kan de fejre femårsfødselsdag i år, hvor de netop har modtaget Svend Auken-Prisen. Svend Auken var som politiker og mangeårig miljøminister bannerfører for den grønne dagsorden – og Socialdemokratiet har siden 2009 uddelt Svend-prisen til et grønt initiativ på dansk jord.
”Det kan være svært at forklare sammenhænge i naturen, så folk rigtigt får dem under huden, men når de først har oplevet dem helt tæt på, så kan de ikke slippe det igen”, lød det blandt andet i formand Philip Hahn-Petersens takketale.
Hos Lolland Kommune, som er en af de kommuner, der har dannet et partnerskab med Vild Med Vilje, har de blandt andet anlagt bede med vilde blomster og græsarter på topfem over kedelige arealer mellem veje og vejkryds. Arealer, der tidligere var drænet for betydning, har med beplantningen af løg og blomstergræs tilkæmpet sig en plads på Jorden, vi nu ser og værdsætter.
En isblåfugl på dens værtsplante musevikke. Det er et eksempel på en sommerfugleart, der kan gavnes af Vild Med Vilje tiltag. Foto: Philip Hahn-Petersen
Et navn, der skaber handling
Siden de to stiftere af Foreningen Vild Med Vilje, Philip Hahn-Petersen og Rasmus Vincentz, fandt på navnet, har det været et solidt bevis for, at et godt pay-off skaber handling.
”Vores første medlem i foreningen var Kolding Kommune, og de var egentlig mest interesseret i at sætte skilte op der, hvor de lod naturen blive vildere. De havde den nødvendige viden selv, men manglede et kommunikationsmiddel til borgerne.”
Siden Kolding Kommune deklarerede områder Vild Med Vilje, er det eksploderet. Foreningen har over 100 partnerskaber nu – og en række leverandører, som eksempelvis landskabsarkitekter og biologer – der bidrager til den faglige udvikling.
Her ses Philip Hanh-Petersen fra Vild med Vilje. Foto: Siri Bang
De private ildsjæle driver det selv
Vild Med Vilje tilbyder ikke privat medlemskab, og det er helt bevidst.
”Den private del af Vild Med Vilje, der gør en forskel for den vilde natur på egen matrikel, kører som en selvstændig bevægelse. Vi har ikke kapaciteten til at udvide lige nu og satser på større spillere, der virkelig kan flytte noget”, siger Philip Hahn-Petersen og understreger:
”Men de privates bevægelse er helt afgørende for foreningen. Den er drevet af ildsjæle, der trækker flere ildsjæle til, og gør det til et fælles samfundsprojekt at skabe mere biodiversitet.”
Philip Hahn-Petersen kan egentlig også godt lide det koncept, hvor du som privat kan ”knalde et Vild Med Vilje skilt i jorden”, hvis du har et vildt naturområde, og ikke kun skal være medlem, hvis du har et CVR-nummer og bruger det kommercielt. Også selvom det betyder, at foreningen må slippe kontrollen og ikke kan tjekke hver enkelt have igennem for korrekt brug af skiltet.
En stor del af kommunikationsopgaven til de private ligger derfor i at informere om, hvad der egentlig gavner den vilde natur. Det er jo ikke bare at så en frøblanding med ”vilde” blomster, du synes er pæne.
Den vilde idé har bredt sig
Viljen til vild natur har bredt sig – også brandingmæssigt. Sammen om et VILDERE Danmark er navnet på en konkurrence, som Miljøministeriet står bag, hvor 92 kommuner for tiden dyster om at gøre noget vildt for naturen. På Danmarks Radio finder du Bonderøven i programmet Giv os naturen tilbage, der inspireret af Vild Med Vilje-modellen er gået sammen med Hjørring Kommune om at få mere vild natur.
Selv et godt formål kræver en god historie
I forhold til kommunikationen af de bæredygtige projekter er det afgørende at fortælle den gode historie og sætte skiltet i jorden, inden du slipper naturen fri.
”Du kan hurtigt skabe modvilje, hvis du glemmer at formidle før, du handler. Vi oplever en generel skepsis blandt forskellige grupper af borgere og brugere af et naturareal, hvis ikke vi på forhånd har gjort os umage med at formidle, hvorfor det kommer til at se lidt vildere ud fremover.”
Selvom ideen om mere vild natur har stor opbakning i befolkningen, betyder det ikke, at foreningen ikke også møder stor modstand. Philip Hahn-Petersen forklarer, at de som forening eksempelvis arbejder for en bredere tilslutning til regeringens planer om flere naturnationalparker – planer, som eksempelvis nogle jægere og ryttere ikke er lige vilde med.
”Udfordringen ligger i, at vi har et forskelligt natursyn. Ideen om, at et stort naturområde kan gavnes af, at heste og kvæg lever vilde liv under hegn, er det ikke alle, der er med på. Intuitivt virker det modstridende, at hegnede dyr kan være vilde, men paradoksalt nok er det netop hegnet, der gør det muligt for dyrene at udleve vild adfærd til gavn for naturen. Uden hegn ville dyrene gå ud på markerne og æde i stedet", fortæller han og understreger:
"Essensen er netop at slippe kontrollen og trække os lidt tilbage som mennesker."
Naturheste i Høje Gladsaxe Parken hos Vild med Vilje partner Gladsaxe Kommune. Foto: Gladsaxe Kommune
Greenwashing er en risiko
Greenwashing er et begreb, som foreningen naturligvis forholder sig til.
”Der er en risiko for at brandet Vild Med Vilje kan blive misbrugt til at fremstå mere grøn, end en organisation egentlig er. Verden bliver ikke reddet af, at der vokser vilde blomster på en lille græsplæne i en vejrabat eller foran indgangen til en virksomhed.
Derfor motiverer vi vores partnere til at øge deres tiltag for biodiversiteten, så det ikke kun handler om vildere græsplæner. Omvendt skal vi ikke underkende, hvad små synlige skridt i den rigtige retning kan skabe af store forandringer på sigt, fordi det er med til at ændre vores syn på naturen.”
