BS Climate Change
Sådan sikrer du, at INGEN forstår, hvad I gør for klimaet

Illustration: Kforum/Getty

Skrevet af
Der er en række gode fagudtryk, som du med stor kraft kan anvende for at sikre, at ingen forstår jeres arbejde med klimaet. Følg denne liste, og kom godt i mål med at gøre jeres kommunikation forståelig for en meget lille del af befolkningen.
Hvorfor egentlig udbrede sine budskaber til en stor del af befolkningen, når man kan nøjes med at kommunikere til en lille kerne af folk, der virkelig forstår sig på klimaet? Godt nok er denne lille hårde kerne sjældent jeres kunder, men de er alligevel ret seje, den slags typer, man gerne vil se godt ud sammen med til et netværksmøde.
 
Ved at kommunikere kun til dem slipper I også for, at jeres kunder engagerer sig i jeres kommunikation og stiller spørgsmål til emner, de alligevel ikke forstår. Der er naturligvis en risiko for, at jeres kunder aldrig opdager, at I gør noget for klimaet, men det er en risiko, man kan være nødt til at løbe, hvis man gerne vil lyde rigtig klimaklog. 

 

Her er tre gode råd til at gøre jeres kommunikation virkelig klimaklog:

 
  1. Vælg altid de engelske (og rigtige!) fagudtryk, så alle ved, at I kender dem.
     

Klimabranchen er fuld af gode udtryk, som relativt få mennesker forstår. Hvis det i den samme sætning er muligt at bruge udtryk som Science Based Targets og Scope 1-3, er det ret flot. Gerne toppet med GHG Protocol.
 
Se eksempelvis, hvordan en håbløs banal sætning som denne kan transformeres:
 
Vi har i 2021 et mål om at skære 30 % af den energi, som vores firmabiler bruger. Det har vi forpligtet os til gennem videnskabelige målsætninger, der lever op til Parisaftalen. 
 
I stedet kan du lave denne flotte sætning, der virkelig får virksomheden til at lyde klog:
 
Vi forpligter os gennem Science Based Targets til at reducere vores GHG-emissioner i virksomhedens scope 1 med 30 % i 2021.
 
Kan du også få GHG Protocol med i sætningen, er det endnu bedre!
 
  1. Hold jer til procentsatser, så ingen helt forstår, hvor meget det er.

 

Når man holder sig til procentsatser, kan man virkelig sikre, at ingen ved, hvor meget man reelt forpligter sig til. For mange læsere vil 30 % lyde stort og flot, fordi de ikke aner, hvad de skal sammenligne med. 
 
Her er det vigtigt, at man ikke falder i fælden med at oversætte disse procentsatser til noget, folk kan forstå og forholde sig til. Journalister gør det hele tiden, som når de forklarer størrelsen på store arealer med fodboldbaner, Men når man taler klimakommunikation, så skal man aldrig blive for folkelig. Der er tale om en lukket klub, og respekteres det ikke, bliver man måske smidt ud. Så risikerer du at blive persona non grata til alle de spændende klima-komsammener. 
 
Brug derfor aldrig en sammenligningstjeneste som denne, hvor du eksempelvis kan vise, at 200 ton CO2 svarer til den strøm, 300 husstande bruger på et år. Det er alt for nemt at forstå, så drop det. 
 
Skriv i stedet bare, at I vil reducere med xx ton CO2 – så kan I være sikre på, at ingen vil stille spørgsmål eller komme med irriterende kommentarer om, at det er et meget lille tal sammenlignet med jeres fulde aftryk. Undgå engagement med folket for enhver pris.
 
  1. Fortæl aldrig historier, det er alt for engagerende

 
Mennesker er kodet til at forstå og reagere følelsesmæssigt på historier. Fra de sad rundt om bålet til i dag, er historier den nemmeste måde at formidle et budskab, så modtageren bliver engageret – og husker budskabet. 
 
Men undgå for alt i verden dette greb, når du kommunikerer om klima. Husk, at målet er at engagere de rigtige (og meget kloge) mennesker, der typisk er trænet i at tage store mængder information ind og lagre det i deres hukommelse. De har ikke brug for historier, og man risikerer, at de vigtige fagudtryk (se punkt 1) bliver svære at få ind i historien. 
 
Store virksomheder som Ørsted går helt galt i byen, når de skaber fortællinger om at redde verden – helt ærligt, de kunne nøjes med at skrive, hvor mange GHG-emissioner de vil reducere med i scope 1-3 ifølge deres Science Based Targets!
 
Følg disse enkle råd, og så er du godt på vej til at lyde superklog.
 

Science Based Targets
Når virksomheder skal reducere deres udledning af drivhusgasser, skal de have en plan. Og alle kan i princippet lave sådan en plan, men det er ikke sikkert, den bliver særlig god, hvis en CEO bare selv finder nogle mål og sætter SoMe-praktikanten til at lave en sjov video med målene. Derfor findes der en standard for, hvordan de mål skal se ud, hvis de rent faktisk skal have en effekt på klimaet. Derfor er der nogle ekstra kloge folk, der har fundet på nogle konkrete mål.
 
Science Based Target er et initiativ, som fire globale organisationer startede i 2015. Målene sikrer, at de reduktioner, virksomheden laver, er ambitiøse nok. Så når en virksomhed siger, de har forpligtet sig gennem ’science based targets’, betyder det, at de har en plan, der er bakket op af videnskab.
 
GHG-protokol eller Greenhouse Gas Protocol. 
Når man skal lave sit store regnskab over, hvor mange drivhusgasser man udleder, er GHG-protokol et slags rammeværktøj. En kompliceret regnemodel, der hjælper med at klassificere alle drivhusgasser.
 
Scope 1, 2 og 3
Drivhusgasser er ret svære at få styr på, særligt hvis man er en stor international virksomhed eller organisation. For at sikre, at alle regner på samme måde, deler man udledning op i tre kategorier eller scopes.
 
Scope 1: De direkte udledninger, virksomheden selv kontrollerer. Det kan være benzin i firmabilerne eller udledning af CO2 i produktionen af eksempelvis cement.
 
Scope 2: Den indirekte udledning fra den energi, man køber hos et energiselskab. Når man tænder for lyset, bruger man strøm fra et energiselskab. Produktionen af den strøm udleder drivhusgasser  og det skal der styr på i scope 2.
 
Scope 3: lidt af en rodekasse. Det er ofte den kasse, hvor virksomheder kan gøre den største forskel. Her handler det nemlig om alle de udledninger, virksomheden ikke selv kontrollerer. Hele værdikæden! Forestil dig en iPhone og de mange dele, den er fremstillet af. For hver lille del skal virksomheden have styr på mængden af drivhusgasser, produktionen af delene udleder.

 

Relaterede artikler

10 ting vi (også) lærte af Medieudviklingen 2020 - Vi ville hellere synge sammen end se andre på scenen i X Factor, og vi interesserede os faktisk for Absolute Music 2. Kf...
Kommunikér som en komiker - Dario Fo har engang sagt, at humoren åbner kraniet, så fornuften kan slippe ind. Humor er en afgørende ingrediens i god ...
5 veje til endnu bedre gåture - Under pandemien er gåturene blevet en vigtig form for adspredelse, motion og samvær. Her er fem forskellige former for i...
Fastelavnsbolle-mania - Der er 45.000 opslag om fastelavnsboller på Instagram netop nu. Bollerne er blevet til en pandemisk trøstespise, som rus...
Er du en aggressiv lytter? - Bliver du udsat for aggressiv lytning i møder af din chef og kolleger? Eller gør du det selv? Aggressiv lytning er, når...
Voksenbaby er din nye chef - Vi har talt om brugerinvolvering, brugervenlighed og brugerdrevet design i årtier, men når det kommer til stykket, har d...

Giv din stemme

9 stemmer
3,9/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

72 JOB

Intern kommunikationsrådgiver

Se alle job Indryk job

Job

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt

Director for Public Relations

Frist: 8. november

Kommunikationskonsulent / journalist

Frist: 15. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.