Søren Kaster neddrosler og vil have tid til drømme

Marianne Hjaltelin tager over for Søren Kaster som CEO for Lead Agency efter et års søgen efter den rette afløser. Nu vil Søren Kaster lave et refugium på en græsk ø, hjælpe en startup eller noget helt tredje. Han ved det faktisk ikke endnu, men en ting er sikkert: Han er ikke gået på pension.
Udskiftningen af CEO hos Lead Agency har været længe undervejs. Foto: Rune Lundø / PR Lead Agency
Udskiftningen af CEO hos Lead Agency har været længe undervejs. Foto: Rune Lundø / PR Lead Agency
Mandag morgen blev det annonceret, at Søren Kaster afgår som CEO for Lead Agency, hvor Marianne Hjaltelin overtager tøjlerne til september. Men faktisk har skiftet været mere end et år undervejs. Det fortæller Søren Kaster, der nu vil noget helt andet end at være chef for et bureau med lange arbejdstimer og få fridage.
 
"Jeg har ønsket et tredje kapitel i mit liv i lang tid, hvor jeg vil arbejde mindre, men prøve at gøre en forskel i forskellige projekter. Jeg har ikke en konktret plan. Det kan være jeg skal lave et refugium på en græsk ø eller hjælpe startups med deres udfordringer. Der ligger ikke noget fast," fortæller Søren Kaster.
 
En ting er sikkert. Efter mere end 40 år i medie-og kommunikationsbranchen skal der drosles ned på arbejdstiden, så han får mere fri end "kun om lørdagen", som det har været i mange år. 
 
"Jeg har arbejdet meget, og jeg vil gerne nå at indfri nogle drømme og ambitioner, inden jeg bliver for gammel. Jeg er 67 år nu, så jeg kunne godt se, at tiden var ved være rigtig. Der er ikke tale om en pensionering, men jeg vil gerne have tid til både familie, venner og så enkelte spændende projekter, hvor jeg kan gøre en forskel," siger Søren Kaster.
 
Søren Kaster fortsætter resten af året som "wingman" for Marianne Hjaltelin i overdragelsen af CEO-rollen hos Lead Agency.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også