Kampen No-Vax Djokovic versus Australien udvikler sig dag for dag. Blandt andet på grund af de uklare indrejseregler, der gælder for Australien. Men i høj grad også, fordi der er tvivl om rigtigheden af de oplysninger, som Djokovic har leveret til de australske myndigheder forud for indrejsen.

 

 

Kampen begyndte, fordi arrangørerne af turneringen og det australske grænsepoliti samt den australske premierminister, Scott Morrison, har meldt forskelligt ud med hensyn til, om Djokovic burde kunne rejse ind i landet. Arrangørerne tildelte Djokovic et visum, selvom han ikke er vaccineret. Arrangørernes begrundelse var, at Djokovic den 16. december 2021 havde en positiv test for COVID-19 og derfor havde en høj grad af immunitet. Men da Djokovic ankom til Australien den 5. januar, annullerede grænsepolitiet hans visum og satte ham i karantæne på Park Hotel i Melbourne.

 

 

Djokovic har endnu muligheden for at holde sin form. Her ses han i en træningssession den 12. januar i Melbourne. Foto: Getty Images.

 

 

Sagen er nemlig, at lige meget hvor kendt du er, skal du være vaccineret, hvis du som udlænding ønsker at rejse til Australien. Det står klart og tydeligt i de australske indrejseregler. Medmindre du har en medicinsk dispensation, f.eks. hvis du er for syg til at blive vaccineret. Og det står ligeledes klart og tydeligt i indrejsereglerne, at du ikke kan få tilladelse til at rejse til Australien, selvom du tidligere har været smittet med COVID-19. Så sagen burde været meget enkel, og som den australske premierminister, Scott Morrison, udtalte for nyligt: ”Hvis du ikke er dobbeltvaccineret, og der ikke er nogen medicinsk dispensation, kan [Djokovic] ikke komme ind i landet.”

 

 

Så langt så godt, men ved byretten i Melbourne den 10. januar vandt Djokovic det næste slag, da han fik medhold i en sag om uretmæssig karantæne. Efter dommen kunne Djokovic forlade Park Hotel. Begrundelsen for dommen var, at afvisningen af Djokovic’ visum var ugyldig, fordi han ikke havde haft tid til at tilvejebringe nødvendig information. Det er dog meget uklart, hvorfor byretten afviste annulleringen af Djokovic’ visum til Australien, når det klart og tydeligt er beskrevet i indrejsereglerne, at det tidligere at have været smittet med COVID-19 ikke tæller som dispensation. Når det så er sagt, forekommer de australske indrejseregler dog noget rigide, og det er som udgangspunkt både medicinsk og etisk forsvarligt at lade Djokovic opholde sig i Australien, fordi immunitet opnået ved smitte cirka giver samme beskyttelse mod COVID-19, som hvis man er vaccineret.

 

 

Men Djokovic’ kamp om kampen for at kunne forsvare sin titel i Australian Open er ikke vundet endnu. Og det skyldes en række forhold. For det første har det tyske magasin Der Spiegel sået tvivl om, hvorvidt Djokovic faktisk har forfalsket beviserne for, at han har været smittet. En smitte, der kom som sendt fra himlen til Djokovic cirka tre uger før afrejsen til Australien. For det andet har han udfyldt indrejsepapirerne til Australien forkert. Australien kræver, at du fortæller, om du har været ude at rejse 14 dage før, du ankommer til Australien. Djokovic har i rejsepapirerne skrevet nej, men der er beviser for, Djokovic i en periode på 14 dage før afrejse har opholdt sig i både Serbien og Spanien. En sådan fejlinformation kan give en straf på tre års indrejseforbud til Australien. For det tredje er der i Australien ikke den store sympati for Djokovic. Det skyldes, at landet i øjeblikket oplever deres største bølge af COVID-19-relaterede dødsfald, og at de australske borgere har været underlagt betydelige og lange restriktioner. Borgerne i Melbourne har f.eks. været underlagt en lockdown på i alt 262 dage, den længste lockdown i verden. Mange australier oplever det derfor som uretfærdigt, at Djokovic kan få lov at rejse ind i Australien, blot fordi han er en rig og eftertragtet sportsstjerne, der skal kaste glans over en af de største sportsbegivenheder i Australien. Især når de selv har måtte lide så store ofre for at bekæmpe smitten.

 

 

Sidst, men ikke mindst er Djokovic kendt som en antivaxxer, der er ligeglad med andres helbred. Djokovic har tidligere udtalt, at han er imod vacciner. Dette har han jo lov til at mene, men hans adfærd er til tider etisk problematisk. Han er kendt for ikke at følge de coronarestriktioner, som gælder for alle andre. Under nedlukningen af en række tennisturneringer i 2020 (bl.a. Wimbledon) arrangerede han f.eks. selv en række opvisningskampe på Balkan under navnet Adria Tour. Her blev afstandsregler og andre restriktioner ikke overholdt. Spillere krammede hinanden og fik taget selfies med tilskuerne, og de spillede på fyldte tennisstadioner med 5.000 tilskuere per kamp. Adria Tour blev stoppet, da flere spillere og tilskuere blev smittet, og det viste sig, at Adria Tour var blevet til en supersprederevent. Det seneste tegn på, at Djokovic er ligeglad med andres helbred, er, at han dagen efter den påståede positiv test fra 16. december har deltaget i en række arrangementer, hvor han blandt andet uddelte præmier til børn og deltog i et interview og en fotosession med det franske sportsmagasin L’Equipe uden at bære mundbind.

 

Men hvad skal vi så mene om det hele? Er det etisk forsvarligt at lade Djokovic deltage i dette års udgave af Australian Open? Der er ingen tvivl om, at det synes Djokovic og hans familie. Deres begrundelse er, at man skal respektere Djokovic’ frihed til ikke at ville lade sig vaccinere. Der er ingen tvivl om, at en vigtig værdi i vores samfund er, at det enkelte individ har frihed til at vælge f.eks. religion, seksualitet, og om man ønsker at modtage en behandling i sundhedsvæsenet, eller om man vil vaccineres. Og det er derfor helt i overensstemmelse med denne værdi, at Djokovic har ret til at fravælge at blive vaccineret mod COVID-19. Men friheden er ikke absolut. Der er særligt to typer af begrænsninger for det enkelte menneskes frihed. For det første, at man ikke skal acceptere en persons frihed til at gøre, hvad man vil, hvis ens handlinger udsætter andre for skade. I en vaccinationskontekst vil det betyde, at hvis man ikke lader sig vaccinere, bør man gøre noget for ikke at bringe eventuel smitte videre, f.eks. ved at bruge maske, få foretaget COVID-19-test og ved at isolere sig, hvis man er smittet. Som vi skal se, har Djokovic ikke altid opfyldt disse rimelige krav. For det andet gælder det, at ligesom personer har en ret til frihed, så har en statsmagt også ret til selv at bestemme, hvilke regler der skal gælde under en pandemi, herunder også, hvad en gæst skal opfylde for at rejse ind i det pågældende land. Og Australien er der i deres gode ret til at afvise Djokovic, hvis han ikke er vaccineret.  

 

Når det så er sagt, er det vanskeligt at have en meget velbegrundet holdning i denne sag, da det stadigvæk er uklart, om Djokovic har overholdt alle regler. Hvis Djokovic har løjet eller forfalsket dokumenter omkring hans smittestatus, skal han selvfølgelig ud af Australien. Hvis han ikke har udfyldt indrejsepapirerne korrekt, er det op til det australske retssystem at bedømme, hvad konsekvenserne skal være. Det gør det også vanskeligt at fælde en etisk dom i denne sag på nuværende tidspunkt, da det er meget uklart, hvorfor Djokovic – i modsætning til de officielle australske regler – får dispensation til at rejse ind i landet, fordi han angiveligt er tidligere smittet med COVID-19. Læg hertil, at Djokovic søgte om visum til Australien seks dage efter deadline, som var den 10. december, og først søgte efter, han var erklæret positiv. Og endelig er det uklart, hvad de politiske og helbredsmæssige konsekvenser er af at tillade Djokovic adgang til at spille. Vil de mange australske ministre og politikere, der har udtalt sig meget skeptisk over for Djokovic’ muligheder for indrejse og ophold i Australien, blive opfattet som utroværdige, hvis de vender på en tallerken og tillader, at Djokovic kan spille? Hvis politikerne vurderer, at prisen bliver for høj, kan Djokovic meget vel være på vej hjem, før vi ved af det.
 

Med alle disse overvejelser i baghånden kan jeg godt forstå, hvis Australien ender med at sende Djokovic hjem. Et er at være modstander af vacciner og ikke ønske at lade sig vaccinere, noget helt andet er at sætte folks helbred på spil ved at skabe supersprederevents og undlade at bære maske, når du ved, at du er smittet. Det første er et udtryk for, at vi respekterer folks autonomi. Det andet er at være ligeglad med andre folks autonomi ved ikke at beskytte andre mod smitte – og hvad det kan føre til af sygdom, død og overbelastning af sundhedsvæsenet – selv i situationer, hvor du ved, at du er smittet. Vil du invitere en person med til en fest eller begivenhed under en pandemi, hvis du vidste, at personen var kendt for at sprede smitte, og der desuden var tvivl om, vedkommende havde været smittet en måned før? Nej, vel.

 

 

For læsere, der ikke er tennisfans, er det værd at vide, hvad det er for en turnering, der er tale om, og hvorfor deltagelsen i den er så vigtig for Djokovic og tennisverdenen. Der er fire Grand Slam-turneringer om året, og det er i disse turneringer, der er mest prestige, de største præmier og flest sponsorpenge på spil. De fire turneringer er: Australian Open, der spilles i Melbourne og begynder mandag den 17. januar; French Open, der spilles i Paris i maj; Wimbledon, der spilles i London i juli, og US Open, der spilles i New York i september. Der er meget på spil for serberen. For Djokovic, som udover at blive kaldt No-Vax Djokovic også bliver kaldt “The Joker” eller “The Serbinator”, vil en sejr i dette års Australian Open betyde, at han vil overhale tenniskonkurrenterne Roger Federer og Rafael Nadal i antallet af Grand Slam-sejre.

 

 

Fra venstre: Novak Djokovic, Rafael Nadal og Roger Federer til en ATP-begivenhed (Association of Tennis Professionals, red.) i 2013. Foto: Getty Images

 

Federer, Nadal og Djokovic er alle hver noteret for 20 Grand Slam-sejre. Australian Open er den turnering, hvor Djokovic har vundet flest gange – nemlig ni i alt. Og da Djokovic fylder 35 år her til foråret, er det nok ved at være sidste udkald, hvis rekorden skal i hus. Hvis Djokovic bliver sendt hjem, kan det også får stor betydning for hans muligheder for resten af 2022. Da f.eks. USA i øjeblikket har de sammen stramme restriktioner for indrejse - således kan de store turneringer i marts måned i USA henholdsvis Indan Wells og Miamen også være uden for Djokovic’s rækkevidde og måske endda også US Open 2022.