Kampen No-Vax Djokovic versus Australien udvikler sig dag for dag og har i dag nået endnu et højdepunkt med dommen der annullere Djokovic’s visa. Djokovic kan derfor ikke deltage i Australia Open og skal forlade landet. Sagen har sat sindene i kog blandt pro- og antivaxxere, politikere og sportsfans og været en del af mediebilledet siden Djokovic ankom til Australien den 5. januar.  Men hvordan kunne det gå så vidt, at en uvaccineret tennisspiller kunne vække så meget opmærksomhed?

 

 

 

Kampen begyndte, fordi arrangørerne af turneringen og det australske grænsepoliti samt den australske premierminister, Scott Morrison, har meldt forskelligt ud med hensyn til, om Djokovic burde kunne rejse ind i landet. Arrangørerne tildelte Djokovic et visum, selvom han ikke er vaccineret. Arrangørernes begrundelse var, at Djokovic den 16. december 2021 havde en positiv test for COVID-19 og derfor havde en høj grad af immunitet. Men da Djokovic ankom til Australien den 5. januar, annullerede grænsepolitiet hans visum og satte ham i karantæne på Park Hotel i Melbourne.

 

 

 

Sagen er nemlig, at lige meget hvor kendt du er, skal du være vaccineret, hvis du som udlænding ønsker at rejse til Australien. Det står klart og tydeligt i de australske indrejseregler. Medmindre du har en medicinsk dispensation, f.eks. hvis du er for syg til at blive vaccineret. Og det står ligeledes klart og tydeligt i indrejse reglerne, at du ikke kan få tilladelse til at rejse til Australien, selvom du tidligere har været smittet med COVID-19. Få at de bedste spillere som f.eks. amerikanske Tenny Sandgren, har derfor meldt afbud til turneringe, netop fordi han ikke vil vaccineres. Så sagen burde været meget enkel, og som den australske premierminister, Scott Morrison, udtalte for nyligt: ”Hvis du ikke er dobbeltvaccineret, og der ikke er nogen medicinsk dispensation, kan [Djokovic] ikke komme ind i landet.”

 

 

Så langt så godt, men ved byretten i Melbourne den 10. januar vandt Djokovic det næste slag, da han fik medhold i en sag om uretmæssig karantæne. Efter dommen kunne Djokovic forlade Park Hotel. Begrundelsen for dommen var, at afvisningen af Djokovic’ visum var ugyldig, fordi han ikke havde haft tid til at tilvejebringe nødvendig information. Det er dog meget uklart, hvorfor byretten afviste annulleringen af Djokovic’ visum til Australien, når det klart og tydeligt er beskrevet i indrejsereglerne, at det tidligere at have været smittet med COVID-19 ikke tæller som dispensation. Når det så er sagt, forekommer de australske indrejseregler dog noget rigide, og det er som udgangspunkt både medicinsk og etisk forsvarligt at lade Djokovic opholde sig i Australien, fordi immunitet opnået ved smitte cirka giver samme beskyttelse mod COVID-19, som hvis man er vaccineret.

 

Men Djokovic’ kamp om kampen for at kunne forsvare sin titel i Australian Open har været op af bakke for det serbiske ikon. Og det skyldes en række forhold. For det første har det tyske magasin Der Spiegel sået tvivl om, hvorvidt Djokovic faktisk har forfalsket beviserne for, at han har været smittet. En smitte, der kom som sendt fra himlen til Djokovic cirka tre uger før afrejsen til Australien. For det andet har han udfyldt indrejsepapirerne til Australien forkert. Australien kræver, at du fortæller, om du har været ude at rejse 14 dage før, du ankommer til Australien. Djokovic har i rejsepapirerne skrevet nej, men der er beviser for, Djokovic i en periode på 14 dage før afrejse har opholdt sig i både Serbien og Spanien. En sådan misinformation kan give en straf på tre års indrejseforbud til Australien. For det tredje er der i Australien ikke den store sympati for Djokovic. Det skyldes, at landet i øjeblikket oplever deres største bølge af COVID-19-relaterede dødsfald, og at de australske borgere har været underlagt betydelige og lange restriktioner. Borgerne i Melbourne har f.eks. været underlagt en lockdown på i alt 262 dage, den længste lockdown i verden. Mange australier oplever det derfor som uretfærdigt, at Djokovic kan få lov at rejse ind i Australien, blot fordi han er en rig og eftertragtet sportsstjerne, der skal kaste glans over en af de største sportsbegivenheder i Australien. Især når de selv har måtte lide så store ofre for at bekæmpe smitten og i øjeblikket har de største daglige dødstal under hele pandemien . 

 

 

 

Sidst, men ikke mindst er Djokovic kendt som en antivaxxer, der har vist at han ofte er  ligeglad med andres helbred. Djokovic har tidligere udtalt, at han er imod vacciner. Dette har han jo lov til at mene, men hans adfærd er til tider etisk problematisk. Han er kendt for ikke at følge de coronarestriktioner, som gælder for alle andre. Under nedlukningen af en række tennisturneringer i 2020 (bl.a. Wimbledon) arrangerede han f.eks. selv en række opvisningskampe på Balkan under navnet Adria Tour. Her blev afstandsregler og andre restriktioner ikke overholdt. Spillere krammede hinanden og fik taget selfies med tilskuerne, og de spillede på fyldte tennisstadioner med 5.000 tilskuere per kamp. Adria Tour blev stoppet, da flere spillere og tilskuere blev smittet, og det viste sig, at Adria Tour var blevet til en superspreder event. Det seneste tegn på, at Djokovic er ligeglad med andres helbred, er, at han dagen efter den påståede positiv test fra 16. december har deltaget i en række arrangementer, hvor han blandt andet uddelte præmier til børn og deltog i et interview og en fotosession med det franske sportsmagasin L’Equipe uden at bære mundbind.

 

Men hvad skal vi så mene om det hele? Er det etisk forsvarligt at lade Djokovic deltage i dette års udgave af Australian Open? Der er ingen tvivl om, at det synes Djokovic og hans familie. Deres begrundelse er, at man skal respektere Djokovic’ frihed til ikke at ville lade sig vaccinere. Der er ingen tvivl om, at en vigtig værdi i vores samfund er, at det enkelte individ har frihed til at vælge f.eks. religion, seksualitet, og om man ønsker at modtage en behandling i sundhedsvæsenet, eller om man vil vaccineres. Og det er derfor helt i overensstemmelse med denne værdi, at Djokovic har ret til at fravælge at blive vaccineret mod COVID-19. Men friheden er ikke absolut. Der er særligt to typer af begrænsninger for det enkelte menneskes frihed. For det første, at man ikke skal acceptere en persons frihed til at gøre, hvad man vil, hvis ens handlinger udsætter andre for skade. I en vaccinationskontekst vil det betyde, at hvis man ikke lader sig vaccinere, bør man gøre noget for ikke at bringe eventuel smitte videre, f.eks. ved at bruge maske, få foretaget COVID-19-test og ved at isolere sig, eller holde afstand hvis man er smittet. Som vi skal se, har Djokovic ikke altid opfyldt disse rimelige krav. For det andet gælder det, at ligesom personer har en ret til frihed, så har en statsmagt også ret til selv at bestemme, hvilke regler der skal gælde under en pandemi, herunder også, hvad en gæst skal opfylde for at rejse ind i det pågældende land. Og Australien er der i deres gode ret til at afvise Djokovic, hvis han ikke er vaccineret.  Og den ret til selvbestemmelse, så vi så effektueret her til morgen.

 

Når det så er sagt, er det en række uafklarede forhold, som det bliver interessant at få kaste lys over. Hvis Djokovic har løjet eller forfalsket dokumenter omkring hans smittestatus og hans rejseaktivitet før han ankom til australien, så kan han udover indrejseforbund også blive straffet med fængsel af det australske retssystem. Den serbiske premierminister har også udtalt at Djokovic kan bliver straffet i Serbien, hvis der er sandt at han ikke isolerede sig efter at han angiveligt den 16. december vidste at han var smittet. 
 

 

 

 

 

 

 

Fra venstre: Novak Djokovic, Rafael Nadal og Roger Federer til en ATP-begivenhed (Association of Tennis Professionals, red.) i 2013. Foto: Getty Images