Anti-purpose Faxe Kondi, kaos i NB og giftige æg

Actions speak louder than words.

Sådan siger Nilüfer Sahin fra Orkla om regeringens "insisterende ignorering af ligestilling" blandt ministerholdet og særlige rådgivere.

Hun er én af tre paneldeltagere – sammen med Poul Madsen og Eva Svavars – i Kforums nye ugentlige panel af skarpe kommunikatører, som vi har bedt pege på ugens k-vindere og -tabere for at blive klogere på gode – og mindre gode – eksempler at lære af.

Panelet bliver udskiftet hver tredje uge og ser på, hvem der har markeret sig positivt med sin kommunikation eller klaret sig godt ud af en krise i ugens løb, og hvem der efterlod plads til forbedringer eller røg ud i en shitstorm.

Eva Svavars, partner i Lead Agency

Ugens vinder: Dansk Æg og Økologisk Landsforening

Det varmer en professionel kommunikatørs hjerte, når virksomheders store kriser håndteres lynhurtigt og knivskarpt i både handling og ord. Denne uges vinder fik mig helt i zen med sin no bullshit-kommunikation og hurtige ageren, før nogen nåede at skælde dem ud.

Mandag morgen kl. 8.30 kunne vi læse på DR Nyheder, at der er for mange PFAS-stoffer i økologiske æggeblommer, og særligt vores små poder kan få både kræft og fertilitetsproblemer ved at indtage for mange af dem. SUK! Farvel til familiens blødkogte æg og røræg, som hjemme hos mig er rituelt både lørdag og søndag formiddag, når vi har haft den luksus at sove længe, læse aviser og gloet på iPads et par timer først. Hvordan bliver mit liv nu?

Men det var ikke længe, jeg behøvede at gruble eksistentielt videre, fordi allerede kl. 11.42 kom opfølgningen: Dansk Æg og Økologisk Landsforening følger DTU’s anbefaling og fjerner fiskemel i foderet, da det er kilden til PFAS. Hør her:

”Af hensyn til fødevaresikkerheden stopper vi brugen af fiskemel” siger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i Dansk Æg, i en pressemeddelelse. ”Vi tager situationen meget alvorligt, for fødevaresikkerheden er altafgørende for os. Derfor fjerner vi nu fiskemel fra økologiske æg og sætter alle kræfter ind på at blive klogere på problemstillingen.”

Ofte skal vi vente i døgn på denne type ellers enkle erkendelser, beslutninger og udmeldinger. Døgn, hvor kritikken øges, og hvor den negative omtale risikerer at få alvorlige konsekvenser for brandet. Så respekt, æggemennesker, krisen er afblæst. Og mit morgenritual er reddet.

Ugens taber: Rasmus Paludan

En god kommunikationsstrategi handler ikke om kommunikation i sig selv, men om, hvordan kommunikation kan være midlet til at skabe den forandring og de resultater, man ønsker sig. Det kræver først og fremmest tydelighed om målet med kommunikationen.

Rasmus Paludans påståede mål er at kæmpe for ytringsfrihed, og han har i denne uge udtalt, at han synes, Sveriges optag i Nato er en god idé. Men hans demonstration og kommunikation i denne uge er i stedet et effektivt bidrag til det stik modsatte. Hans koranafbrænding og udtalelser får folk til at diskutere ytringsfrihedens grænser, og han har udløst en mindre international krise, der modarbejder Nato-optaget.

Endvidere fungerer kommunikation ringe og hyklerisk, når ens handlinger og kommunikation i sig selv er et eksempel på det, man forsøger at kritisere. Han påstår, at muslimer og kristne ikke kan leve fredeligt sammen, og så brænder han en koran og anerkender ikke, at han er problemet inkarneret.

Men i virkeligheden tror jeg ikke på, at Paludans mål er ytringsfrihed, som han siger. Det handler om, at vi skal se ham. Og det lykkes han med. Se nu bare her, jeg skriver om ham…

Poul Madsen, kommunikationsrådgiver og forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet

Ugens vinder: DI

Jeg har længe været en stor fan af DI’s øverste chef, Lars Sandahl Sørensen. Han kommunikerer klart, målrettet og modigt. Han gemmer sig ikke og lurepasser aldrig i de store diskussioner. Således heller ikke i et interview i Djøfbladet, som jeg faldt over i denne uge.

"Politik er kortsigtet. Der skal tages upopulære beslutninger, der virker om ti år."

Så er bolden givet op, og Sandahl får elegant både kommunikeret til politikerne, at de skal tage sig sammen, og til sit eget bagland, at den nødvendige omstilling, vi skal have gang i, betyder toof times for virksomhederne.

Dette at kunne dobbeltkommunikere i samme sætning er en kunst, men nødvendig for virksomhedsleder og politikere i moderne tider, hvor offentligheden og de interne kræver kommunikation om alt 24/7. Og det er der ikke tid til. Derfor handler det om at bruge sin mulige kommunikationstid mest rationelt, og det gør man, hvis man kan få sit budskab ud samtidigt til alle interessenter.

Ugens taber: Nye Borgerlige

Nedsmeltningen i Nye Borgerlige er en klassisk kommunikationstragedie, som viser, at selv den bedste kommunikator ikke kan redde en beslutning, der uden forberedelse meldes ud.

Pernille Vermund er en af dansk politiks klareste kommunikatorer. Men det kom som en bombe for alt og alle, da hun meddelte, at hun stopper. Arvefølgen var ikke sikret, og beslutningen ikke gødet i baglandet.

I denne uge fortsatte balladen, da vi så musene slås om arvefølgen, nu da katten havde forladt den synkende skude. Mikkel Bjørn sagde farvel på Facebook med en svada om manglende demokrati og involvering fra favoritten til at blive ny formand, Lars Boje. Det kan næsten ikke gøres dårligere.

Og hvis Mikkel Bjørn personligt tror, han får noget ud af det, så tvivler jeg. Han bærer ved til det bål, at vi ikke kan stole på vore politikere, og at de kun er til for deres egen skyld.

Nilüfer Sahin, senior V.P Corporate Reputation hos Orkla Group og tidligere ansat i Geelmuyden Kiese og Rockwool

Ugens vinder: Kampagnepræget boglancering

Selvom jeg ikke interesserer mig for hverken SF eller bøger om personlige sygdomsforløb, har jeg ikke kunnet undgå at bide mærke i Jacob Marks, SF's gruppeformand, veltilrettelagte kommunikation op til lanceringen af hans bog Fartblind i denne uge.

Som tidligere kommunikations- og public affairs-konsulent på bureau har jeg selv været med til at planlægge lanceringen af alt fra produkter og informationskampagner til film efter et nøje tilrettelagt dramaturgisk forløb. Måske derfor kan jeg ikke lade være med at nikke anerkendende til Jacobs kloge eksekvering – der må lægge en god, taktisk plan bag og sikkert også en dygtig kommunikationsrådgiver.

De færreste, der følger med i dagspressen og er på sociale medier, har kunnet overse adskillige flersiders interviews og artikler med og om Jacob og hans bog. Berlingske lægger ud med et stort interview og gør boglanceringen til hovedhistorie i mediets morgenoversigt til læserne allerede om mandagen. Kristelig Dagblad publicerer også flere artikler med fokus på mennesket Jacob Mark foruden omtale i flere radioprogrammer… Det er, hvad det er. Og at både Jacob, forlaget og medierne aktivt poster på sociale medier, er også efterhånden en hygiejnefaktor i lanceringskampagner.

Men når blandt andre direktøren for Øjenforeningen går på LinkedIn på baggrund af et interview med Jacob, bliver det tydeligt, at man har været grundig i kommunikationsplanlægningen og er kommet ud over de klassiske stakeholdercirkler inden for politik og medier.

Bogen bliver også anmeldt af Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, og får 5 ud af 6 stjerner. Det i sig selv er fint, men grebet med at få en politisk ”modstander” til at anmelde bogen, fordi han har oplevet et lignende sygdomsforløb, er klogt. Alene det faktum, at Alex Vanopslagh sikkert kan identificere sig med stressforløbet beskrevet i bogen, er grund nok til, at han vil give bogen en grundig og engageret anmeldelse.

Alt i alt en vellykket klassisk kampagne op til og på lanceringsdatoen. Jeg vil holde øje med, hvordan man har tænkt dramaturgien for post-lanceringstiden. Kan kun håbe og tro, at der også her ligger en solid plan.

Ugens taber: Regeringens dobbelte kønsdiskriminering

"Actions speak louder than words"-talemåden er som skræddersyet til at understrege regeringens insisterende ignorering af ligestilling i først sammensætningen af ministerholdet og dernæst rekrutteringen af særlige rådgivere.

Mette Frederiksen lagde ikke skjul på, at hun ikke var helt tilfreds med kønsbalancen, da hun tilbage i december 2022 præsenterede det nye ministerhold foran Amalienborg, hvor kvinderne var godt gemt på anden række bag en linje af mænd. Otte ud af regeringens 23 ministre er kvinder – knap 35 pct. Transparens og en erkendelse af egne forbedringspunkter er som udgangspunkt god ledelseskommunikation fra Mette Frederiksen.

Hvis man som leder er utilfreds med et forhold i ens organisation og ønsker at ændre på det efter at have erkendt det, sætter man sig mig bekendt et mål om at skabe forbedringer og arbejder sammen med sit lederteam for at nå målet. I stedet for at gøre dette slog regeringen sin egen rekord for manglende ligestillingstænkning ved at udpege 28 særlige rådgivere, hvoraf kun fire er kvinder – altså ca. 14 pct.

Det er ikke alene dårlig kommunikation at sige ét og gøre noget andet, men dårlig ledelse. For mens vores nabolande kan bryste sig af at have fuld kønsligestilling i deres regeringer, er vi end ikke begyndt at tage dagsordenen alvorligt i Danmark. Mens vores nabolande taler diversitet i bredere forstand, er vi langt fra mål i forhold til det, som er nemmest at måle og implementere, kønsligestilling.

Data viser, at øget diversitet i virksomheders ledelse smitter direkte af på bundlinjen som resultat af øget kvalitet i beslutningsprocesser, større innovationsstyrke, bedre mulighed for at tiltrække talenter og øget medarbejdertilfredshed. Jeg siger ikke, at øget diversitet i regeringstoppen vil løse alle Danmarks problemer. Men holder vi os til parallellen til erhvervslivet, vil øget diversitet højst sandsynligt give bedre og fornyet politikudvikling og måske endda øge trivslen på Christiansborg?

Ledelse og kommunikation hænger uløselig sammen og denne tabersag er ikke bare ugens og regeringens, men også det danske samfunds langt ud i fremtiden.

Ugens surprise fra Eva Svavars: Faxe kondi appelsin og anti-purpose

Det er svært ikke at elske, når brands giver en fuck for trends indenfor marketing og kommunikation. Det må man sige, at brand manager i Royal Unibrew, Rasmus Kobbersmed gør, når han til Ekstra Bladet bliver spurgt, hvad der er særligt ved den nye Faxe Kondi Appelsin:

”Jamen for os har det ikke været så vigtigt nødvendigvis at lave noget, der var anderledes. Vi vil bare gerne lave noget, vi selv synes smager godt. Vi har ikke som sådan prøvet på at gå ind og sige 'prøv at hør her, vores appelsinsodavand kan noget helt specielt.' Det er en appelsinsodavand, som vi synes smager megagodt. Så der er ikke noget overdrevet specielt ved den.”

Purpose, sweet spot, blue ocean, point of difference. Brand-evangelisterne har mange navne for det samme: Du skal skille dig ud og der skal helst være et højere formål med det hele. Og selvom Faxe Kondi virker lidt vantro i purpose-gamet med denne kommunikation, så er det måske lige netop det, de viser? At de er anderledes, fx ved at de elsker deres konkurrenter i stedet for at bekæmpe dem?