Det vendte op og ned på alle kommunikationsudfordringer og -planer. I første omgang rykkede den interne kommunikation op til toppen. Hvad skal medarbejderne gøre? Hvor skal de møde op? Dernæst kom basal kundekommunikation og -service i centrum. Hvad kan I forvente af os? Får I jeres ydelser og produkter? Hvor kan I få svar?
Herefter gik mange virksomheder og organisationer til at genformulere deres tidligere kommunikation i lyset af coronaen. Endelig kom kommunikationen for dem, der greb muligheden, til at handle om, hvad deres berettigelse er? Hvilken rolle spiller vi i samfundet? Hvordan kan vi bidrage? Hvordan vil vi bidrage til dagsordenen om samfundssind og -ansvar?
Siden marts har alle danskere helt sikker oplevet både god og dårlig kommunikation på alle tre niveauer: medarbejder, kunde og samfund. Nedenfor vil vi nøjes med at fremhæve nogle gode eksempler på virksomheder og organisationer, der har formået at gribe muligheden og demonstrere deres rolle i forhold til samfundsdagsordenen.
Vi sætter altså fokus på nogle af dem, der gennem deres kommunikation har demonstreret ansvarlighed og samfundssind på en måde, der på en og samme tid sikrer et positivt samspil med deres bagland, offentligheden og på Christiansborg, og dermed har leveret effektiv interessedrevet kommunikation.
Renoveringer sikrer jobs og fremmer klimaet
Mange organisationer har lagt vægt på, hvordan Danmark kommer styrket ud på den anden side af sundhedskrisen. Den umiddelbare interessevaretagelse og kommunikation har handlet om at sikre hjælpepakker, der sikrede, at deres medlemmer kom med.
Dette er den primære rolle for interesseorganisationer i en krisesituation, og det har mange organisationer dygtigt leveret på. Det gælder især på arbejdsmarkedsområdet, hvor forbund og arbejdsgiverorganisationer har sat sig ned med regeringen og lavet en række trepartsaftaler, hvor man tilmed tog et bredt samfundsansvar.
Mange organisationer har promoveret konkrete løsningsforslag, der kunne forene deres baglands interesser og den bredere samfundsproblemstilling.
Her kan man som eksempel nævne Danmarks Almene Boliger (BL), der i aktiveringen af Landsbyggefonden til renovering af almene boliger forenede et investeringsbehov fra samfundet med et ønske i den almene sektor om at måtte øge renoveringerne.
BL har i årevis arbejdet for at måtte aktivere beboernes opsparede midler i Landsbyggefonden til renoveringer. I forbindelse med coronaen blev det dygtigt fremført som en måde til på en og samme tid at skabe jobs og forbedre klimaet.
BL var ikke de eneste, der fandt arvesølvet frem og promoverede det som løsninger på coronaen. Det gjorde mange interesseorganisationer også.
Samtidig kobles dagsordenen af mange sammen med klimaet, fx er både
Dansk Industri og
FH kommet med forslag til, hvordan vi kommer ud på den anden side med en styrket grøn profil.
Alt sammen eksempler på, hvordan organisationer søger at forene kommunikationen med deres bagland og den dagsorden, der p.t. er i offentligheden og på Christiansborg.
Det handler om tryghed
En virksomhed, der gennem mange år har demonstreret, hvordan man kan kombinere forsikringsvirksomhed med bredere samfundssind, er Tryg.
En vigtig samfundsrolle ligger i selskabets DNA. Og under coronaen har man da heller ikke ligget på den lade side.
Blandt andet har topledelsen blandet sig i den offentlige debat om, hvordan man skaber en
tryg genåbning. Man har også benyttet lejligheden til at åbne sin
lægehotline til alle kunderne, også dem, der ikke har sundhedsordning.
Desuden har man
opfordret sine medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund til at melde sig under de offentlige faner som frivillige, naturligvis med løn fra Tryg.
Alt sammen både ansvarlige tiltag og god kommunikation. Det er helt sikkert noget, der appellerer til såvel kunderne i forsikringsselskabets bagland som i offentligheden og blandt politikerne på Christiansborg. Der er blevet sat ind på de sociale og politiske reserver.
For forsikringsselskabet Tryg handler det om tryghed. Det agerede og kommunikerede de klart og tydeligt under coronaen. Billede.
Ansvarlig toplederkommunikation
Et andet og beslægtet eksempel på god interessedrevet kommunikation kommer fra PFA, hvor topchef Allan Polack har stillet sig helt i front.
PFA har lanceret en række forslag og tiltag og kommunikeret dem, så de gav positivt samspil mellem bagland, offentlighed og Christiansborg.
Allan Polack blander sig jævnligt i den offentlige debat, både i forhold til ledelse og bredere samfundsforhold. Det har han også gjort her under coronaen.
Tidligt i forløbet
foreslog han, at man bør genaktivere de 13 klimapartnerskaber og bede dem prioritere, hvilke projekter der vil give den største positive effekt på beskæftigelsen og økonomien. Siden er han kommet med en række overvejelser og betragtninger om, hvad krisen har betydet for
ledelse.
Som forretning har PFA også foretaget en række justeringer og dygtigt kommunikeret dem.
På medarbejdersiden har de som Tryg åbnet for, at medarbejdere kan arbejde
frivilligt i sundhedssektoren. Desuden har man, baseret på erfaringerne med hjemmearbejde, givet medarbejderne mulighed for flere
hjemmearbejdsdage, som PFA naturligvis vil stille faciliteter til rådighed for.
Denne nyhed, som umiddelbart er intern og baglandsrettet, er sat i en bredere samfundssammenhæng med en
analyse af, at hjemmearbejde ikke har sænket produktiviteten, og med generelle råd og vejledning til, hvordan medarbejdere kan
vende tilbage til arbejdspladsen på en god måde.
Et godt eksempel på, hvordan kommunikation og tiltag i forhold til bagland og offentlighed kan få en positivt samspil.
Igen er det knyttet til den brede samfundsdagsorden. Denne gang ved, sammen med pensionsbranchens formand, Laila Mortensen, at bidrage til debatten om
branchens rolle efter sundhedskrisen, hvor hovedargumentet er, at vi ”har et bundsolidt pensionssystem i Danmark, der er godt rustet til den krise, vi er i nu. Og så bliver pensionsbranchen et vigtigt led i genopretningen af økonomien.”
Group CEO i PFA, Allan Polack, har under sundhedskrisen deltaget aktivt i debatterne om ledelse og samfundsudviklingen.
De små virksomheders forkæmper
En anden organisation, som virkelig også har gjort det godt under coronakrisen, er den lille erhvervsorganisation SMVdanmark.
Det var nok de færreste, der kendte organisationen i forvejen, men under coronakrisen er organisationen for alvor kommet ud af slagskyggen fra DI og Dansk Erhverv.
SMVdanmark har kendt deres besøgstid, sat alle sejl og har formået at realisere det gamle slogan ‘Never waste a good crisis’.
Under krisen har de arbejdet meget bevidst og sammenhængende med alle tre spor i den interessedrevne kommunikation: offentlighed, politikere og medlemmer.
Gang på gang har de været i både radioavisen og den skrevne presse, og deres medlemsvirksomheder er blevet tilgodeset politisk i de hjælpepakker, der er kommet undervejs.
Kernen i SMVdanmarks indsats har været en høj relevans og legitimitet i forhold til den trussel mod både de små og de store i erhvervslivet, hvilket coronakrisen har været og til dels stadig er.
SMVdanmark beskriver sig selv som “Den eneste danske hovederhvervsorganisation, der alene kæmper for de små og mellemstore virksomheder, SMV’erne.”
I sig selv er det måske ikke ligefrem på skønlitterær højde, men det er ikke mindst i denne selvdefinition, man har fundet muligheden for mediemæssig og politisk gennemslagskraft som baglandets entydige forkæmpere.
Der er en brandingregel, der hedder, at du ALTID skal brande dig selv (din organisation) på en kvalitet, hvor du er nummer ét! Der er ingen, der husker eller gider tale med nummer to.
Og netop under coronakrisen har der været brug for en organisation, der kunne være nummer ét i forhold til at tale de små og mellemstore virksomheders sag. Danmark er som bekendt kendetegnet ved at have en erhvervsstruktur, hvor SMV’erne fylder meget.
Det har været vigtigt, og et synligt bevis på politikernes handlekraft, at redde de store kendte erhvervsmastodonter, som SAS.
Men politikerne, der har skullet lave hjælpepakker, har samtidig været fuldstændig klar over, at den danske beskæftigelse og økonomi knækker sammen, hvis vi ikke også holder hånden under de, ofte ukendte, SMV’er.
Gennemslagskraft, magt og indflydelse er ikke noget, man bare har eller får. Det er noget, man tager og gør sig fortjent til. Og i dette tilfælde er der ikke tvivl om, at SMVdanmark har taget nogle stik hjem i forhold til Dansk Erhverv, der også, men ikke ALENE, kæmper for de danske SMV’er. Billede: SMVdanmark.
Det har åbnet døren til indflydelse for SMVdanmark, der kan understrege i deres tagline, at de ALENE kæmper for SMV’erne.
Men naturligvis er den relevans og legitimitet, som SMVdanmark har haft i denne sag, ikke bare et spørgsmål om branding. Organisationen har en dyb faglig viden og relevante politiske forslag, uden hvilke du ingen steder kommer, når det gælder politisk interessevaretagelse og politiske aftaler. Og organisatoriske feinsmeckere vil også vide, at organisationen er bygget oven på det gamle Håndværksrådet.
Men set fra et kommunikationsstrategisk perspektiv er SMVdanmark et eksempel på, at gennemslagskraft og legitimitet ikke bare er noget, der er naturgivent eller fordeles efter rimelighed i pressen eller på Christiansborg. Det er også noget, man selv definerer.
Interesseorganisationer kommunikerer for at fremme en sag. Ofte er der flere målgrupper i spil, hvor man på samme tid kommunikerer for at komme på politikernes dagsorden, vinde opbakning i pressen og engagere sine medlemmer.
Hvordan skal man balancere de forskellige hensyn og stadig ramme præcist? Og hvilke appelformer er vigtige til de forskellige målgrupper?
I dette nye netværk fokuserer vi på politisk kommunikation, presse/offentlighed og medlemskommunikation – og samspillet mellem dem. Undervejs zoomer vi særligt ind på de enkelte discipliner, men stadig med helheden for øje.