Har du et resting rich face?

Dit neutrale og afslappede ansigtsudtryk kan fortælle folk, hvor velstillet du er, ifølge undersøgelsen, der blev offentliggjort i 2017 i Journal of Personality and Social Psychology af Nicholas Rule og Thora Bjornsdottir fra University of Toronto.

Der er tale om et højt anset tidsskrift med en impact factor på 7.6, hvilket er rigtigt højt, ligesom Rule er en anset professor fra et anset universitet. Så vi må tage det seriøst et øjeblik. Du kan læse artiklen The Visibility of Social Class From Facial Cues her. Udtrykket resting rich face er i øvrigt ikke forskernes eget, men taget fra mediehistorierne omkring publikationen, som kan læses fx her.

Menneskene i gruppe A og gruppe C er rige. Dem i gruppe B og D er fattige. Ville du kunne afgøre det ved blot at kigge på billederne? Illustration fra artiklen.

Look rich and get rich

Forfatterne hævder, at de ansigtsudtryk, vi oftest henfalder til over tid, ætser sig fast i vores ansigter. De har den hypotese, som de tester, at man opfatter et positivt udseende, afslappet eller hvilende (resting) ansigt som et udtryk for et helt liv med rigdom og tilfredshed. Forfatterne påstår, at udtrykkene i ansigt siger noget om ens sociale klasse, hvilket igen fører til en selvopfyldende profeti, fordi udtrykkene kommer til at påvirke de interaktioner og muligheder, vi får igennem livet.

En omvendt morale kunne jo så også være, at hvis man kan øve sig i at have et resting rich face, så fører det rigdom med sig. Fake it till you make it, kunne man sige.

"The accurate perception of social class may therefore largely rest on subtle emotional expressions etched into the structure of individuals’ faces over time. Earlier research found that people’s emotional expression habits manifest in their neutral expressions as they age (Adams et al., 2016; Malatesta et al., 1987). Individuals who enjoy greater subjective well-being may therefore experience more positive affect and accordingly exhibit more positive expressions. One’s facial musculature may hypertrophy and one’s skin may fold in ways that reflect these repeated expressions, resulting in a neutral or resting appearance that resembles the person’s baseline, or most frequent, feeling state (p. 542) "

En omvendt morale kunne jo så også være, at hvis man kan øve sig i at have et resting rich face, så fører det rigdom med sig. Fake it till you make it, kunne man sige. Meget forsimplet og positivistisk, men ikke desto mindre interessant, at hvis man ser rig ud i sit blotte ansigtsudtryk, så bliver man også rig.

Undersøgelsesdesignet i klassisk hypotetisk deduktiv eksperimentel stil

Undersøgelsen involverede to grupper af 18-22-årige studerende. For det første blev de studerende opdelt ud fra økonomiske parametre baseret på deres årlige familieindkomst. De samlede studerende med familieindkomster under $60.000 (416.000 kr.) i én gruppe og studerende fra familier med indkomster over $100.000 (694.000 kr.) i en anden. Forskerne tog derefter portrætbilleder af eleverne, der poserede så udtryksløst som muligt.

Et andet hold af studerende blev derefter bedt om at vurdere, om billederne viste en rig eller fattig studerende. 53 % af gangene svarede de rigtigt. Ifølge de statiske modeller er det statistisk signifikant og højt nok til, at her ikke er tale om tilfældighed. Det er en pointe for forskerne, at de studerende ikke kan reflektere over eller forklare, hvorfor de vurderer, som de gør, fordi de udtryk de vurderer ud fra, er så subtile, at de er svære at påpege.

Ansigtet er vigtigt. Det er vi alle enige om

Der er neuroner i hjernen, der specialiserer sig i ansigtsgenkendelse. Ansigtet er det første, du lægger mærke til, når du ser på nogen. Ansigtet har en lang filosofihistorisk og selvfølgelig evolutionsteoretisk, social og psykologisk betydning. Ansigtet kan ikke overvurderes. Det er helt centralt. Og talrige undersøgelser fra forskellige perspektiver har påpeget, hvor essentielt ansigtet er for vores perception af andre mennesker.

Resultatet: Hvordan ser et resting rich face ud?

Forskerne finder, at det rige ansigt overordnet er kendetegnet ved to typer af udtryk, der rummer nogle flere nuancer:

Det rige ansigt er et positivt, overskudsagtigt udtryk. Det positive udtryk består af positive følelser, der kommer til udtryk, som glæde, lykke mv. Det udviser også empati, varme og imødekommenhed. Hvor glæde, empati, varme mv. i øvrigt ellers ser ud, forklares ikke. Blot, at disse parametre er til stede.

Det rige ansigt er attraktivt. Det rige ansigt er attraktivt at kigge på. Ikke nødvendigvis smukt, men i hvert fald heller ikke grimt eller surt, galt, aggressivt. Det rige ansigt ser sundt ud. Det er ikke martret af et hårdt liv, der har sat aftryk i ansigtet. Endelig ser det intelligent ud. Dette forklares heller ikke nærmere, så her kan man selv spekulere videre over, hvordan det mon ser ud.

De konkluderer, at hvis man ser rig ud, så er det selvopfyldende i den forstand, at når andre bliver spurgt om, hvem de vil ansætte, så udpeger de også hovedsageligt de samme mennesker (billeder), som de udpeger som værende rige. De konkluderer, at ens resting rich face således vil have konsekvenser for, hvordan det går i hele ens liv.

Du kan ikke både være resting bitch og resting rich!

En konsekvens af deres konklusion er vel så, at en person med resting bitch face – altså, at man ser lidt sur ud eller udtrykker afsky, når man slapper af – ikke også kan have et resting rich face. Du kan ikke både se sur og rig ud. Hvordan forklarer vi så udtrykkene fra de meget rige Victoria Beckham, Kristen Stewart og Kanye West, der er blevet kendt for at have et resting bitch face?

Illustration fra artiklen Scientists Have Discovered What Causes Resting Bitch Face. ndtv.com

Det er jo reduktionisme og positivisme på højere plan

For det første er her tale om helt bestemt type reduktionistisk og positivistisk videnskab, hvis man spørger mig. Baseret på hypotetisk-deduktiv metode og et forsimplet eksperimentelt setup konkluderer man noget bramfrit og objektivt om forskellen på et rigt og fattigt ansigt.

Det er uklart, hvad der egentlig menes med rig og fattig, og om det giver mening at konkludere så bastant ud fra ens familiemæssige årlige indkomst.

De fleste af os kan nok komme i tanke om rigtigt mange ansigter af rige mennesker, som vi lige så let ville skyde til at være et fattigt menneske alene ud fra, hvordan ansigtet ser ud på et billede. Altså i hvert fald, hvis vi skal holde os til den måde undersøgelsen er lavet på, hvor universitetsstuderende bliver sammenlignet (her er jo ikke tale om ansigtsbilleder af hjemløse fx). Det er uklart, hvad der egentlig menes med rig og fattig, og om det giver mening at konkludere så bastant ud fra ens familiemæssige årlige indkomst.

For det andet er hele definitionen af elementerne, der indgår i hovedkategorierne ”positivitet” og ”attraktivitet” ganske uklare, ligesom vi ikke får viden om, hvad det betyder ift. ansigtets anatomi (øjne, mund, smil, læber, kinder, kæbe, osv. osv.).

Statistiske fejlslutninger

Det kan godt være, at statistikernes modeller siger, at 53 % korrekt gætteri ikke er udtryk for tilfældighed og lykketræf, men det er vi så nogle andre, der er ret uenige i, når puljen blot er 100 studerende, og undersøgelsen handler om noget så substantielt og svært måleligt. De konkluderer derfra til, at man kan aflæse noget universelt sandt om et andet menneske ved blot at kigge på et ansigtsudtryk, som det er printet på et billede. Statisk. Altså helt uden andre sociale markører som fx tøj, helt uden at se i sammenhæng med kroppe og bevægelse og helt uden, at ansigtet kommer til udtryk gennem interaktioner, der udfolder sig.

Ansigtets betydning opstår i interaktion

Der er selvfølgelig mange undersøgelser, der bekræfter den sociale immobilitet, og hvordan vi sidder fast i socioøkonomiske klasser, men det skyldes ekstremt mange faktorer, hvoraf ens statiske, afslappede (resting) ansigtsudtryk nok udgør en forsvindende lille del – hvis overhovedet nogen. Ansigtet er ekstremt vigtigt i social interaktion, men som jeg har argumenteret fx i artiklen Den andens ansigt, så nytter det ikke noget at kigge på ansigtet sådan rent statisk. Derimod må man gøre det ud fra den måde, det dynamisk udtrykkes og indgår i sociale relationer og igennem interaktion. Det er der, mening og betydning skabes.

Det er ikke, fordi vi ikke kan aflæse udtryk fra et ansigt. Ekman har vist til fulde, hvordan følelsesmæssige udtryk på mikrosekunder bliver aflæst, som fx glæde, vrede, osv.

Det er ikke, fordi vi ikke kan aflæse udtryk fra et ansigt. Ekman har vist til fulde, hvordan følelsesmæssige udtryk på mikrosekunder bliver aflæst, som fx glæde, vrede, osv. Hans studier om mikroudtryk kan læses her. Også det, han kalder makroudtryk, som er de folder, vores ansigt lander i, når vi bare slapper af (resting face), kan aflæses på samme måde. Det er bare ikke det samme som at konkludere noget om socioøkonomisk klasse og succes i livet.

Hvad er det næste resting … face?

Hvis man i øvrigt vil vide mere om, hvad et ansigt udtrykker baseret på den slags reduktionistiske og positivistiske undersøgelser, kan man med fordel gå Nicholas Rules publikationsliste igennem. Her finder man titler som Appearance reveals music preferences; Perceptions of sexual orientation from minimal cues; Dictators differ from democratically elected leaders in facial warmth; How static facial cues relate to real-world leaders' success; Distinctive facial cues predict leadership rank and selection.

Der er selvfølgelig en hel branche og medieopmærksomhed omkring disse typer bombastiske titler og kvantificerede konklusioner. Så hvad bliver mon det næste slags resting … face?