Det hele begyndte for sjov i 2003 som en internetsubkultur: Sitet 4Chan, hvor anonyme brugere kunne dele alverdens ideer, fotos, statements, hemmelige symboler og udtryk. Satirisk indhold – ofte grotesk og med tiden en mere eksplicit kritik af magthavere, både kommercielle, politiske og religiøse. Det kunne være et foto af paven med et kattehoved og teksten: “Jeg mishandler kattekillinger”, eller et foto af Justin Bieber i lyserødt undertøj.

Først som leg og drillerier og siden som culture jamming; en modkulturel metode, der går ud på at angribe etablerede magtstrukturer ved at ødelægge eller omskabe kulturelle budskaber og ideer/memes. Verdens største netværk af ‘culture jammers’ er den modkulturelle gruppe Adbusters, der blandt andet står bag Occupy-bevægelsen og deler medlemmer med Anonymous; begge er de blevet kaldt internettets første og måske nok største hær.

Modkultur er den nye markedsmekanisme.

En af Adbusters anti-reklamer.

I 2010 sagde grundlæggeren af sitet 4Chan, Christopher Poole: “Det unikke ved siden er, at den er anonym, og at den ingen hukommelse har. Der er ikke noget arkiv, ingen barrierer og ingen registreringer. Alle disse ting, som vi er vant til fra forums, eksisterer ikke på 4chan, hvilket har ført til diskussioner, som er fuldstændig rå, fuldstændig ufiltreret. På grund af det miljø er siden kendt for at ligge bag skabelsen af en masse internetfænomener, virale videoer og meget mere, bedre kendt som 'memes'."

Apple er et oplagt mål for Adbusters modkulturelle budskaber.

Kampen for bevarelse af en modkultur
Pooles kritik var primært rettet mod sociale medier som Facebook; Big Data-industrien, hvor værdien ligger i graden af kendskab til den enkelte brugers identitet: "Jeg synes, det mest interessante ved et community som 4chan er, at det er et åbent sted. Som jeg sagde, det er råt, det er ufiltreret, og traditionelle sider er i øjeblikket på vej samme sted hen som dinosauren. De er truede, fordi vi bevæger os imod at blive sociale netværk. Vi bevæger os imod vedholdende identitet. Som du ved, bevæger vi os jo i virkeligheden imod en mangel på privatliv. Vi ofrer meget af privatlivet, og eftersom vi bevæger os mod disse ting, tror jeg, at vi mister noget værdifuldt." 

Anonymous' første cyberattack-forsøg var snarere drillerier, end de var politiske aktioner. Men med tiden blev det retfærdighed, ytringsfrihed, social indignation og en modkulturel kamp for internettets anarki, der bandt fællesskabet, ikke kun internt i gruppen, men også med den almindelige mand bag skærmen og på verdens gader. Som en aktivist udtaler i dokumentarfilmen We are Legion: “Vi fandt ud af, at vi havde moralen på vores side, og det gav os mulighed for at få folk over på vores side”.

Filmen om de aktivistiske hackers.

Battlefield Internet
Siden er Anonymous vokset til et globalt community, med en skarp politisk kritik, der sætter spørgsmålstegn ved magthavere, både statslige, corporate, religiøse og big bosses i underholdningsindustrien. Gruppens globale gennembrud var et cyberattack kaldet Chanology i begyndelsen af 2008 målrettet Scientology. En intern video med Tom Cruise blev lækket og spredte sig som en viral succes. For at stoppe steppebranden valgte Scientology at true med sagsanlæg, hvis videoen ikke blev fjernet fra samtlige websites, hvor den var delt.

Lær at lave video billigere og hurtigere.

“Den slags mentalitet: ‘Hvis nogen siger noget dårligt om dig, så knalder vi dig på den værst tænkelige måde’. Den fremkaldte en følelse af afsky hos os, det var et stort problem, det var DET store problem – censuren. Denne uhyggelige kults frækhed, at de gik ind på vores område og fortalte os, at vi ikke kunne poste det, vi ville. Nej, fuck dem, det kommer ikke til at ske”, siger en af de medvirkende under Chanology-aktionen i dokumentarfilmen We are Legion. Det lagde grundstenen til de mange fremtidige operationer mod uretfærdigheder. De har hacket paver, politikere og var også til stede under VM i Brasilien 2014, hvor de stormede det officielle website og FIFA World Cup 2014 Song feat. Michael Jacksons’ brasilianske version af They don’t care about us. Her var formålet at skabe opmærksomhed omkring ulighed, korruption og politivold.

Som ekspert i cybersikkerhed Keren Elazari understreger i sin tale “Hackers: The Internet’s immune system ”: "Jeg tror, de arbejder med omfordeling, som Robin Hood, men de er ikke ude efter dine penge, heller ikke dine dokumenter. Det er din opmærksomhed, de vil have. De griber rampelyset og gør opmærksom på sager, som de støtter op om. De tvinger os til at blive opmærksomme, når de agerer som et globalt forstørrelsesglas for sager, som vi ikke er så bevidste om, som vi måske burde være. De er blevet kaldt mange forskellige navne, lige fra kriminelle til terrorister, og jeg kan ikke retfærdiggøre deres illegale midler, men de ideer, de kæmper for, er dem, der berører os alle. Virkeligheden er den, at hackere kan gøre meget mere end at ødelægge ting. De kan føre folk sammen."  

Fra fremgang til spontanitet 
Nu er aktionen #OP Charlie Hebdo i gang. Om mediestrategien har sin begrundelse i, at det er ytringsfrihedens og dermed også den fri presses sag, der kæmpes, eller om det er, fordi den parisiske celle har taget et lokalt valg på vegne af et globalt community, ved vi endnu ikke. Det kan også være, at grunden skal findes hos Adbuster-grundlæggeren Kalle Lasn, der understreger: "Den gamle amerikanske drøm handlede om fremgang, måske vil den nye handle om spontanitet.". Han er flere steder citeret for at hylde magten i et Twitter-hashtag og har på den måde tilskrevet de sociale medier en afgørende rolle i mobiliseringen af en ide til masse-aktion: “[Occupy] startede da Twitterfeedet begyndte at gå amok med det hashtag”.

Og selvom både Anonymous og Adbusters' modkulturelle kritik er skarpt rettet mod, hvad de kalder en mediestyret virkelighed, så er der ingen tvivl om, at der er en interesse i fælles front med både sociale medier og nyhedsmedier, når de er tilpas vrede, og sagen kræver det. Og #OP Charlie Hebdo er en aktion som Chanology, der handler om at kæmpe for ytringsfriheden og internettets anarki.